Din lokale sparekasse siden 1872

17. januar 2022

Tænk sig – 2022 er året hvor Frøs Sparekasse fylder 150 år… 150 år som den lokale sparekasse med rødderne plantet i den syd- og sønderjyske muld. Sparekassen har oplevet mangt og meget og har stået igennem en hel del.

”Siden 1872 har sparekassen haft base i Syd- og Sønderjylland. Helt fra start har det været en del af sparekassens fundament at være lokal og selvstændig. Og det er noget, som, her 150 år efter, stadig er en del af vores vision,” fortæller adm. direktør i Frøs Sparekasse, Max Semay Hovedskov.

”Her på dagen for sparekassens 150-års jubilæum, er vi stadig en selvstændig og lokal sparekasse. Det i sig selv er noget af en bedrift, for det er bestemt ikke alle pengeinstitutter, der kan bryste sig af at kunne fejre et 150-års jubilæum. Vi står her i dag på grund af vores dygtige medarbejdere og loyale kunder og garanter. Til dem skylder vi en stor tak – uden jer, ingen sparekasse.

Jeg har været en del af sparekassens bestyrelse i mere end 25 år, og gennem alle årene har vores fokus været på at bevare Frøs Sparekasse som en stærk, selvstændig og lokal sparekasse. For det gør en forskel, at vi har en lokal sparekasse i Syd- og Sønderjylland. Det er ikke nødvendigvis sparekassen, der kommer på podiet, når syd- og sønderjyske virksomheder vokser og skaber arbejdspladser. Men vi står lige nede foran og hepper med fra sidelinjen,” siger Jørgen Kring Jensen, bestyrelsesformand i Frøs Sparekasse.

Her på siden har vi samlet udklip, fortællinger og små anekdoter om sparekassen igennem de første 150 år.

Tak fordi du læser med – rigtig god fornøjelse.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Kring Jensen
Bestyrelsesformand i Frøs Sparekasse

Max Semay Hovedskov
Adm. direktør i Frøs Sparekasse

Tænk sig – 2022 er året hvor Frøs Sparekasse fylder 150 år… 150 år som den lokale sparekasse med rødderne plantet i den syd- og sønderjyske muld. Sparekassen har oplevet mangt og meget og har stået igennem en hel del.

”Siden 1872 har sparekassen haft base i Syd- og Sønderjylland. Helt fra start har det været en del af sparekassens fundament at være lokal og selvstændig. Og det er noget, som, her 150 år efter, stadig er en del af vores vision,” fortæller adm. direktør i Frøs Sparekasse, Max Semay Hovedskov.

”Her på dagen for sparekassens 150-års jubilæum, er vi stadig en selvstændig og lokal sparekasse. Det i sig selv er noget af en bedrift, for det er bestemt ikke alle pengeinstitutter, der kan bryste sig af at kunne fejre et 150-års jubilæum. Vi står her i dag på grund af vores dygtige medarbejdere og loyale kunder og garanter. Til dem skylder vi en stor tak – uden jer, ingen sparekasse.

Jeg har været en del af sparekassens bestyrelse i mere end 25 år, og gennem alle årene har vores fokus været på at bevare Frøs Sparekasse som en stærk, selvstændig og lokal sparekasse. For det gør en forskel, at vi har en lokal sparekasse i Syd- og Sønderjylland. Det er ikke nødvendigvis sparekassen, der kommer på podiet, når syd- og sønderjyske virksomheder vokser og skaber arbejdspladser. Men vi står lige nede foran og hepper med fra sidelinjen,” siger Jørgen Kring Jensen, bestyrelsesformand i Frøs Sparekasse.

Her på siden har vi samlet udklip, fortællinger og små anekdoter om sparekassen igennem de første 150 år.

Tak fordi du læser med – rigtig god fornøjelse.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Kring Jensen,
bestyrelsesformand i Frøs Sparekasse

Max Semay Hovedskov,
adm. direktør i Frøs Sparekasse

Sådan startede det hele

I december 1871 mødtes J. N. H. Skrumsager fra Københoved med nogle ”gode mænd” fra Skrave, Skodborg, Lintrup, Hygum, Rødding, Øster Lindet og Jels på Langetved Kro. Her blev de enige om at stifte en sparekasse for Frøs og Kalvslund Herreder.

Spare- og Laanekassen for Frøs og Kalvslund Herreder bliver stiftet den 17. januar 1872, hvor 171 garanter havde tegnet garantbevis ved sparekassen. For et garantbevis skulle man hæfte for 100 rigsdaler.

Det var midt i de nationale brydningstider, at sparekassen så dagens lys. Der var ingen tvivl om, at sparekassen var en dansk bevægelse – pengene flød i mark, men sindet var dansk.

Egnens foregangsmænd så det dengang som særdeles vigtigt, at landbruget var både velorganiseret og økonomisk godt funderet. Man skulle have noget at stå imod med overfor det prøjsiske pres efter Nordslesvig var kommet under fremmedherredømmet.

Formålsparagraffen indeholdt dengang ikke noget nationalt islæt, men på den tid var der en gængs vending i sparekassen om, at

skaffe tyende og mindre formuende lejlighed til at få sammensparede småsummer gjort rentebærende”.

Ligeledes var formålet også at lette omegnens befolkning med hensyn til at skaffe lån – især af mindre pengesummer.

Stiftelsen af sparekassen i 1872 skulle medvirke til at fremme de dansksindedes muligheder for overlevelse og blev et økonomisk fundament for – og støtte til – det arbejde, som allerede på dette tidspunkt var indledt omkring Rødding Højskole og Den Nordslesvigske Landboforening.

Sparekassen boede i de første år til leje på Vesterkroen i Rødding, det som vi i dag kender som Hotel Rødding, hvor huslejen var 2 rigsdaler om måneden.

J. N. H. Skrumsager blev den første formand for sparekassen og stod i spidsen for sparekassen i 49 år.

↑ Hovedbogen fra 1872

↑ Sparekassens første regnskab

↑ J.N.H. Skrumsager

Samfundet omkring

Fra rigsdaler til kroner

I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden i Danmark blev ændret fra rigsdaler til kroner. 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Samfundet omkring

Fra rigsdaler til kroner

I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden i Danmark blev ændret fra rigsdaler til kroner. 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.

Kilde: Danmarks Nationalbank

1872-1908

Kontor på kroen

Da det daglige arbejde skulle i gang, lejede man et lokale på Vesterkroen i Rødding – nutidens Hotel Rødding. Der blev anskaffet et jernpengeskab, og ved lodtrækning blandt bestyrelsesmedlemmerne, blev det bestemt, i hvilken orden de skulle møde på sparekassens kontordage.

Kontor på kroen

Da det daglige arbejde skulle i gang, lejede man et lokale på Vesterkroen i Rødding – nutidens Hotel Rødding. Der blev anskaffet et jernpengeskab, og ved lodtrækning blandt bestyrelsesmedlemmerne, blev det bestemt, i hvilken orden de skulle møde på sparekassens kontordage.

Pengene flød i mark – men sindet var dansk

Selvom garant-beløbene var stillet i rigsdaler, varede det ikke længe, før man måtte bøje sig for herredsfogeden, der krævede, at der blev indført tysk mønt – et led i myndighedernes ønske om at fortyske området.

Uanset den tyske møntfod var sparekassen en dansk bevægelse, og der blev hovedsageligt tilgodeset danske initiativer og dansksindede organisationer og personer.

Samfundet omkring

En hård tid

Den gennemsnitlige levealder  i 1870-1879 var 45,5 for mænd og 47,2 år for kvinder.
I dag er den 79,5 år for mænd og 83.6 år for kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik

Samfundet omkring

En hård tid

Den gennemsnitlige levealder  i 1870-1879 var 45,5 for mænd og 47,2 år for kvinder.
I dag er den 79,5 år for mænd og 83.6 år for kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik

1897

De første 25 år fejret på Rødding Vesterkro

Ved 25-års jubilæet er sparekassen stadig under tysk regi. Jubilæet blev fejret for garanterne – med damer – på Rødding Vesterkro. Hele festligheden blev overvåget af de tyske myndigheder, da de havde erfaring med, at der ofte blev talt politik, når så mange dansksindede personer var samlet. Og det ville de helst undgå.

1900

Nye vedtægter

Der blev vedtaget nye vedtægter i sparekassen, som bl.a. foreskrev at formandens og bogholderens løn beregnedes som 1/3 af bruttooverskuddet, næstformandens løn var på 300 mark, og medlemmerne af tilsynsrådet fik 5 mark for hvert møde og revisorerne 50 mark årligt.

Samfundet omkring

Bankkrise og 1. verdenskrig

I 1908 var der i Danmark en alvorlig bankkrise. Krisen førte til, at der i 1910 blev nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag om regulering af bankerne.

Danmark opretholdt neutralitet igennem hele 1. verdenskrig (1914-18). På dette tidspunkt blev den danske økonomi reguleret fra statens side, hvor priserne på fødevarer og andre varer kunne fastsættes.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Samfundet omkring

Bankkrise og 1. verdenskrig

I 1908 var der i Danmark en alvorlig bankkrise. Krisen førte til, at der i 1910 blev nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag om regulering af bankerne.

Danmark opretholdt neutralitet igennem hele 1. verdenskrig (1914-18). På dette tidspunkt blev den danske økonomi reguleret fra statens side, hvor priserne på fødevarer og andre varer kunne fastsættes.

Kilde: Danmarks Nationalbank

1908

Nyt hovedkontor

Sparekassen opfører hovedkontor i Rødding. Hoveddøren er et kendetegn for sparekassen og kan den dag i dag stadig ses på hovedkontoret i Rødding.

1908

Nyt hovedkontor

Sparekassen opfører hovedkontor i Rødding. Hoveddøren er et kendetegn for sparekassen og kan den dag i dag stadig ses på hovedkontoret i Rødding.

1917

Stadig under tysk styre

Få år før genforeningen med Danmark er sparekassen endnu under tysk styre. Sparekassen har et tysk stempel, og Frøs er med ö. Der betales i mark.

Markformuer gik tabt

Den tyske krigsskabte inflation tærede på formuen i mange hjem, og efterhånden var den tyske mark intet værd. Den sidst kendte notering var, da 1 milliard mark kunne købes for bare 2 øre.

1917

Stadig under tysk styre

Få år før genforeningen med Danmark er sparekassen endnu under tysk styre. Sparekassen har et tysk stempel, og Frøs er med ö. Der betales i mark.

Markformuer gik tabt

Den tyske krigsskabte inflation tærede på formuen i mange hjem, og efterhånden var den tyske mark intet værd. Den sidst kendte notering var, da 1 milliard mark kunne købes for bare 2 øre.

1920

1920

Sparekassen bliver ”dansk”

Da Sønderjylland genforenes med Danmark, bliver de danske pengeinstitutter også danske, herunder også sparekassen i Rødding, der altid har set sig selv som dansk. Den specielle mark-afdeling bliver nedlagt, og kronen er nu den dominerende valuta.

Hjælp i krisetider

Verdenskrigens følger, omstillingen til dansk krone, de første tørke- og misvækstår for landbruget betød en hård start under Dannebrog. Sparekassens virke var i disse perioder præget af “brandslukning” – i den form, at det gjaldt om at holde landmandsfamilierne på gårdene og produktionen i gang. Især direktøren, P.K. Lyck, berømmes for sin store indsats på området.

1934

Ny afdeling i Gram

I 1920 besluttede bestyrelsen, at der skulle åbnes et agentur i Gram – og i 1927 besluttede man sig for, at  der skulle åbnes en afdeling. I 1933 købte man derfor grunden på Slotsvej 39 – og den 1. oktober 1934 flyttede man ind i den nye bygning. Her var afdelingen placeret på stueplan i højre side af huset. Den venstre side samt førstesalen var bestyrerbolig.

1947

Udviklingen tog fart

Industrialiseringen begyndte så småt at tage fat, og der bygges såvel i landbruget, de mindre erhverv, mange husmandsbrug, private boliger og andet. “Den lille grå” Ferguson traktor, blev symbolet på mekaniseringen af landbruget, hvis dominerende indflydelse var ved at blive brudt. Og dét medførte en udvikling overfor nye kundekredse, arbejdere og funktionærer for sparekassen.

Nyt navn – det gamle var for dyrt

I 1947 havde sparekassen 75 års jubilæum og havde på dette tidspunkt, på trods af to ødelæggende verdenskrige, stor betydning for pengeforholdene på egnen. Samtidig med jubilæet blev det, på en ekstraordinær generalforsamling, besluttet at ændre navnet til Frøs Herreds Sparekasse. Grunden til at man ønskede at ændre navnet var, at det noget længere navn – Frøs og Kalvslund Herreders Sparekasse – gav ekstraudgifter i den moderne telefon-kommunikation.

1968

Åbningstider i 60’erne

I 1968 havde sparekassen, udover hovedkontoret, to afdelinger med “fuldtidsåbent”. Derudover havde vi kontorer i Lintrup, Sdr. Hygum og Øster Lindet med “delåbningstider”. Åbningstiderne var dengang ganske anderledes, end det vi kender i dag. For eksempel havde afdelingen i Øster Lindet kun åbent mandag og lørdag fra kl. 10 til 11.30.

1970

Hvem har spist ost?

Tilbage i 1970 var der stadig middagslukning i sparekassen mellem kl. 12 og 13.30. Her havde personalet en spisepause. Men dengang var der ingen kantine, så nogle gik hjem, mens andre spiste i ekspeditionslokalet.

Da døren blev åbnet efter pausen, kunne der derfor stadig lugte af ost i det ene hjørne fra madpapiret.

Samfundet omkring

Checks hitter

I 1970’erne var checks det mest udbredte betalingsmiddel i Danmark målt ved beløbsstørrelse,
og det var efterhånden blevet ganske dyrt at håndtere de mange papirchecks.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Samfundet omkring

Checks hitter

I 1970’erne var checks det mest udbredte betalingsmiddel i Danmark målt ved beløbsstørrelse,
og det var efterhånden blevet ganske dyrt at håndtere de mange papirchecks.

Kilde: Danmarks Nationalbank

1972

100 år og selvstændig

Sparekassen fejrer 100-års jubilæum med at udvide hovedkontoret i Rødding. Mange mindre sparekasser så sig på dette tidspunkt nødsaget til at gå sammen eller opløses, fordi de store sparekasser blev endnu større.

Udvidelsen i 1972 var derfor en markering af, at Frøs Sparekasse ville forblive selvstændige. Noget som her 150 år efter stadig er en del af vores vision: “Frøs Sparekasse er en selvstændig garantsparekasse med en stærk lokal og nærværende profil og et solidt økonomisk fundament. Frøs Sparekasse – helt enkelt.”

Udvidelsen stod færdig i 1973 og  hjalp også på udfordringer med ostelugt fra madpapiret.

100 år og selvstændig

Sparekassen fejrer 100-års jubilæum med at udvide hovedkontoret i Rødding. Mange mindre sparekasser så sig på dette tidspunkt nødsaget til at gå sammen eller opløses, fordi de store sparekasser blev endnu større.

Udvidelsen i 1972 var derfor en markering af, at Frøs Sparekasse ville forblive selvstændige. Noget som her 150 år efter stadig er en del af vores vision: “Frøs Sparekasse er en selvstændig garantsparekasse med en stærk lokal og nærværende profil og et solidt økonomisk fundament. Frøs Sparekasse – helt enkelt.”

Udvidelsen stod færdig i 1973 og  hjalp også på udfordringer med ostelugt fra madpapiret.

Samfundet omkring

1- og 2-øren forsvinder

I  1972 fik vi en ny møntlov. Det betød et farvel til  1- og 2-øren, og efter
april 1973 var 1- og 2-øren ikke længere gyldige.Kilde: Danmarks Nationalbank

1974

Den første lønmodtager i sparekassens bestyrelse

I 102 år har bestyrelsen udelukkende bestået af landmænd og gårdejere. Men i 1974 blev lønmodtageren, Ove M. Bruun, den første lønmodtager i sparekassens bestyrelse. Ove var ansat som regnskabskonsulent hos sparekassen.

Medarbejderfortælling af Hanne Mikkelsen

40+ år i Frøs Sparekasse. Ja, det er rigtig nok – sikke en rejse.

Jeg startede den 1/8-1978 i Frøs Herreds Sparekasse som elev i Rødding. Sparekassen havde på det tidspunkt to afdelinger Rødding og Gram. Derudover var der nogle kontorsteder i hhv. Øster Lindet & Lintrup, hvor kontoret havde åbent et par timer om ugen og som blev betjent af nogle ældre damer fra deres private stuer.

EDB dengang var kun i kasserne, ellers var det skrivemaskiner, som vi brugte til næsten alt. Breve til kunderne blev skrevet på skrivemaskine med carbon papir, så vi kunne gemme en kopi. Låneansøgninger blev skrevet på et stykke A4 ark. Økonomiberegning blev lavet manuelt, så det var vigtigt at have styr på skatteberegningerne.

Når jeg tænker tilbage på min tid i Frøs Sparekasse, så har det været en utrolig spændende rejse. I 80’erne blev vi pludselig et kendt og omtalt pengeinstitut, som jeg altid har været stolt over at være ansat i. Det var her, at Frøs Sparekasse virkelig begyndte at være det lokale pengeinstitut og lavede mange sjove og utraditionelle tiltag, som vi ansatte også blev meget inddraget i. På intet tidspunkt har jeg følt, at tiden stod stille. Frøs Sparekasse har været i en kæmpe udvikling, som helt automatisk betød, at vi som medarbejdere også skulle udvikle os hele tiden.

Jeg er – og har altid været – rigtig stolt over at være ansat i Frøs Sparekasse, som har været igennem en kæmpe udvikling og i dag står stærkt med 11 lokale afdelinger og et erhvervscenter.

Medarbejderfortælling af Hanne Mikkelsen

40+ år i Frøs Sparekasse. Ja, det er rigtig nok – sikke en rejse.

Jeg startede den 1/8-1978 i Frøs Herreds Sparekasse som elev i Rødding. Sparekassen havde på det tidspunkt to afdelinger Rødding og Gram. Derudover var der nogle kontorsteder i hhv. Øster Lindet & Lintrup, hvor kontoret havde åbent et par timer om ugen og som blev betjent af nogle ældre damer fra deres private stuer.

EDB dengang var kun i kasserne, ellers var det skrivemaskiner, som vi brugte til næsten alt. Breve til kunderne blev skrevet på skrivemaskine med carbon papir, så vi kunne gemme en kopi. Låneansøgninger blev skrevet på et stykke A4 ark. Økonomiberegning blev lavet manuelt, så det var vigtigt at have styr på skatteberegningerne.

Når jeg tænker tilbage på min tid i Frøs Sparekasse, så har det været en utrolig spændende rejse. I 80’erne blev vi pludselig et kendt og omtalt pengeinstitut, som jeg altid har været stolt over at være ansat i. Det var her, at Frøs Sparekasse virkelig begyndte at være det lokale pengeinstitut og lavede mange sjove og utraditionelle tiltag, som vi ansatte også blev meget inddraget i. På intet tidspunkt har jeg følt, at tiden stod stille. Frøs Sparekasse har været i en kæmpe udvikling, som helt automatisk betød, at vi som medarbejdere også skulle udvikle os hele tiden.

Jeg er – og har altid været – rigtig stolt over at være ansat i Frøs Sparekasse, som har været igennem en kæmpe udvikling og i dag står stærkt med 11 lokale afdelinger og et erhvervscenter.

80’erne

Fart på firserne

80’erne var et årti med fart over feltet. I 1980 tiltrådte Kurt Jensen som direktør i sparekassen som dengang havde to afdelinger og 20 ansatte.

Det gav behørig respekt og megen omtale, da Frøs Herreds Sparekasse i 1982 modtog Dagbladet Børsens regnskabs-diplom for redegørelsen ”på godt gammeldags dansk”. Børsen omtalte således udformningen af sparekassens regnskab således: ”Netop for en sparekasses kunder er en letfattelig fremstilling af pengestrømmene en god ide”

  • I 1984 får sparekassen nyt logo fra den røde cirkel til et S (for Service-Sparekassen) med den røde cirkel ovenover. 1984 er også året hvor sparekassens initiativpris uddeles for første gang. Prisen er med til at påskønne erhvervslederes og iværksætteres indsats og arbejde.
  • I 1985 udvider sparekassen åbningstiderne. Som det første pengeinstitut i Sønderjylland var sparekassen åbent til kl. 18.00 både torsdag og fredag.
  • I 1986 ser en ny afdeling dagens lys i vikingebyen Jels.

Gennem alle årene markedsfører sparekassen sig markant som et alternativ til storbankerne.

↑ Boliglån til “kun” 10 1/2%

↑ Flot rente til iværksættere

↑ Reklame

↑ Regnskab på godt gammeldags dansk

↑ Reklame

↑ Logo: S for Service

Samfundet omkring

Dankortet introduceres  – lavet i papir

Dankortet blev introduceret i 1983 og var i første omgang lavet af papir. I 1984 kunne bankerne tilbyde et elektronisk Dankort med magnetstribe. I 1983 blev Dankortet  brugt sølle 78.552 gange. I 2020 ser tallene noget anderledes ud, hvor det blev brugt 39.758 millioner gange.

Kilde: Danmarks Statistik

Samfundet omkring

Dankortet introduceres  – lavet i papir

Dankortet blev introduceret i 1983 og var i første omgang lavet af papir. I 1984 kunne bankerne tilbyde et elektronisk Dankort med magnetstribe. I 1983 blev Dankortet  brugt sølle 78.552 gange. I 2020 ser tallene noget anderledes ud, hvor det blev brugt 39.758 millioner gange.

Kilde: Danmarks Statistik

90’erne

De små filialers tid er ved at være forbi, og mange banker lukker de mindre afdelinger.

Men stik imod tendensen åbner Frøs Sparekasse tre nye afdelinger i løbet af 90’erne

  • Vejen i 1990
  • Ribe i 1992
  • Haderslev i 1996

90’erne er samtidig årtiet hvor sparekassen for første gang får en hjemmeside, og sparekassen introducerer det første bud på en netbank løsning.

De første kvinder i bestyrelsen

I 1995 blev Jette Clausen, regionschef ved MD, den første kvinde, der blev valgt til bestyrelsen – som dog havde et kvindeligt medlem i forvejen, nemlig Solveig Holm som var de offentliges repræsentant og første kvinde i den ellers så mandsdominerede bestyrelse.

90’erne

De små filialers tid er ved at være forbi, og mange banker lukker de mindre afdelinger.

Men stik imod tendensen åbner Frøs Sparekasse tre nye afdelinger i løbet af 90’erne

  • Vejen i 1990
  • Ribe i 1992
  • Haderslev i 1996

90’erne er samtidig årtiet hvor sparekassen for første gang får en hjemmeside, og sparekassen introducerer det første bud på en netbank løsning.

De første kvinder i bestyrelsen

I 1995 blev Jette Clausen, regionschef ved MD, den første kvinde, der blev valgt til bestyrelsen – som dog havde et kvindeligt medlem i forvejen, nemlig Solveig Holm som var de offentliges repræsentant og første kvinde i den ellers så mandsdominerede bestyrelse.

↑1990 Åbningen i Vejen 

Filialen i Vejen blev åbnet i 1990, og da det flyttede ind i et tidligere mejeri, blev der budt på mælk ved åbningen.

↑1994 – PC-Service

Det første skridt mod Netbank hed FRØS PC-Service og blev introduceret i 1994. FRØS PC-Service gjorde det muligt at klare banksagerne hjemmefra.

↑1992 åbning i Ribe

Sammen med storken landede Frøs Herreds Sparekasse i Ribe i 1992.

↑1995 – 75-året for genforeningen og nye lokaler

Ved indvielsen af de nye lokaler på hovedkontoret fik sparekassen et undulatpar – Debet og Kredit hed de. Genforeningsmuren kom ifm. 75-året for genforeningen med Sønderjylland.

↑1993 Nye lokaler i Gram 

På grund af stor kundefremgang var lokalerne i Gram blevet for trange og nye måtte til. Lokalerne blev indviet med musik fra de Blå Pigespejdere og et besøg af Bamse.

↑1996 Åbning i Haderslev 

Ved åbningen i Haderslev fik afdelingen installeret vandkunst foran afdelingen. Obelisken illustrerer stregkoder og andre tegn fra den finansielle sektor.

↑1990 Åbningen i Vejen 

Filialen i Vejen blev åbnet i 1990, og da det flyttede ind i et tidligere mejeri, blev der budt på mælk ved åbningen.

↑1994 – PC-Service

Det første skridt mod Netbank hed FRØS PC-Service og blev introduceret i 1994. FRØS PC-Service gjorde det muligt at klare banksagerne hjemmefra.

↑1992 åbning i Ribe

Sammen med storken landede Frøs Herreds Sparekasse i Ribe i 1992.

↑1995 – 75-året for genforeningen og nye lokaler

Ved indvielsen af de nye lokaler på hovedkontoret fik sparekassen et undulatpar – Debet og Kredit hed de. Genforeningsmuren kom ifm. 75-året for genforeningen med Sønderjylland.

↑1993 Nye lokaler i Gram 

På grund af stor kundefremgang var lokalerne i Gram blevet for trange og nye måtte til. Lokalerne blev indviet med musik fra de Blå Pigespejdere og et besøg af Bamse.

↑1996 Åbning i Haderslev 

Ved åbningen i Haderslev fik afdelingen installeret vandkunst foran afdelingen. Obelisken illustrerer stregkoder og andre tegn fra den finansielle sektor.

Samfundet omkring

Danmøntkort til automater ikke en succes

I 1993 kom Danmøntkortet. Det var et forudbetalt kort til småkøb som alternativ til kontanter. Betaling med kortet foregik via særlige terminaler uden brug af pinkode. Det kunne bruges på vaskerier og i telefonbokse, men butikkerne var ikke glade for kortet – det var for dyrt for dem. I takt med at flere fik mobiltelefoner, og at Dankortet blev brugt til at betale mindre beløb, gik det ned af bakke for Danmøntkortet, som blev udfaset i 2005.

Kilde: Danmarks Nationalbank

↑1996 – Homebanking

Reklame: Med denne diskette og et modem på din PC’er kan du komme i direkte kontakt med sparekassen

↑1999 – Sådan så hjemmesiden ud

Homebanking via internettet krævede en tilslutningsaftale og en CD-rom, som vi sendte med posten ud til kunderne

↑1996 – Homebanking

Reklame: Med denne diskette og et modem på din PC’er kan du komme i direkte kontakt med sparekassen

↑1999 – Sådan så hjemmesiden ud

Homebanking via internettet krævede en tilslutningsaftale og en CD-rom, som vi sendte med posten ud til kunderne

Samfundet omkring

Første online køb i Danmark

I april 1999 blev det allerførste dankortkøb på internettet gjort. Det var direktøren fra PBS, som købte en buket blomster fra Interflora. Buketten blev købt til erhvervsministeren som stod bag en ændring i Betalingsloven, som gjorde det muligt at lave betalinger med Dankort via internettet.

Kilde: Nets

Samfundet omkring

Første online køb i Danmark

I april 1999 blev det allerførste dankortkøb på internettet gjort. Det var direktøren fra PBS, som købte en buket blomster fra Interflora. Buketten blev købt til erhvervsministeren som stod bag en ændring i Betalingsloven, som gjorde det muligt at lave betalinger med Dankort via internettet.

Kilde: Nets

2000

Esbjerg får en ny sparekasse

Den 20. marts 2000 åbnede sparekassen en ny afdeling på Gl. Vardevej 241 i Esbjerg. For første gang introducerede Frøs Sparekasse et helt nyt koncept – nemlig et drive-in-pengeinstitut, hvor kunderne kan køre direkte til hæveautomaten. Mere end 3.000 personer lagde vejen forbi på åbningsdagen, mange med sjove og kreative gaver.

Nyt logo

I 2000 skiftede Frøs Sparekasse S-logoet ud og det nye logo skulle skildre sparekassens symbol – den lille, dynamiske isfugl. Isfuglen tilhører skrigefuglene – farvestrålende og eksotisk af udseende. Den har en meget kendetegnende lyd: “i-i-i-th i-i-i-th”. Navnet kommer fra det tyske Eisvogel – det hentyder til det metalliske skær på isfuglen. Isfuglen er kendetegnet ved altid at være i bevægelse, lynhurtig og sprængfyldt med energi. Sammen med logoet kom sloganet: Frøs – fri som fuglen. Dette stemte overens med sparekassens styrker, nemlig at der ikke var langt fra ord til handling, at vi er en del af lokalsamfundet, og at vi selv træffer alle beslutningerne.

2002

Vi åbner i Kolding

Den 18. marts 2002 slog sparekassen dørene op for sin anden drive-in-filial. Denne gang på Vejlevej 146 i Kolding. Bygningen, som tidligere husede TDC, gennemgik en totalrenovering, så den fremstod lys og imødekommende.

2004

Vi åbner i Aabenraa

Den 27. marts 2004 åbnede vi afdelingen på Madevej i Aabenraa. Alle i Aabenraa vågnede den dag op til nybagte rundstykker, som blev pakket og uddelt af håndboldpigerne fra SønderjyskE. Hele dagen var der underholdning fra sangerinden Maria Lucia og Pyt fra Nissebanden.

2002

Vi åbner i Kolding

Den 18. marts 2002 slog sparekassen dørene op for sin anden drive-in-filial. Denne gang på Vejlevej 146 i Kolding. Bygningen, som tidligere husede TDC, gennemgik en totalrenovering, så den fremstod lys og imødekommende.

2004

Vi åbner i Aabenraa

Den 27. marts 2004 åbnede vi afdelingen på Madevej i Aabenraa. Alle i Aabenraa vågnede den dag op til nybagte rundstykker, som blev pakket og uddelt af håndboldpigerne fra SønderjyskE. Hele dagen var der underholdning fra sangerinden Maria Lucia og Pyt fra Nissebanden.

2006

Sønderborg åbner

Da sparekassens 9. afdeling åbnede, fik borgerne i Sønderborg nye økonomiske muligheder.

Åbningen foregik den 11. november i 2006 og med til at gøre dagen festlig var Christina Roslyng, Sønderborg Garden og Byggemand Bob.

2010

Vejle åbner

Den 6. december 2010 åbnede sparekassen den 10. afdeling. Vejles nye lokale sparekasse blev placeret i Mary’s centralt beliggende på gågaden. På åbningsdagen var der besøg af Postmand Per, Lillenørd, Poul Pava og julemanden, som delte gaver ud til de første 100 børn.

2010

Danmarks bedste arbejdsplads

I 2010 strøg sparekassen for første gang helt til tops blandt de bedste virksomheder i Danmark. Den flotte titel blev fejret for alle medarbejdere med en stor gallafest i Billund.

2011

Europas bedste arbejdsplads

2011 var året hvor Frøs Sparekasse blev kåret som Europas Bedste Arbejdsplads blandt 800 virksomheder. Alle 800 deltagende virksomheder blev målt af deres medarbejdere på spørgsmål om troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab.

2010

Danmarks bedste arbejdsplads

I 2010 strøg sparekassen for første gang helt til tops blandt de bedste virksomheder i Danmark. Den flotte titel blev fejret for alle medarbejdere med en stor gallafest i Billund.

2011

Europas bedste arbejdsplads

2011 var året hvor Frøs Sparekasse blev kåret som Europas Bedste Arbejdsplads blandt 800 virksomheder. Alle 800 deltagende virksomheder blev målt af deres medarbejdere på spørgsmål om troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab.

Samfundet omkring

Kontaktløse betalinger

 I 2015 blev det muligt at betale kontaktløst med Dankort. De kontaktløse betalinger blev taget hurtigere imod i Danmark end noget andet sted i verden, og nu er mere end 3/4 af alle transaktioner med Dankort kontaktløse.

Kilde: Nets

2016

Nyt navn, logo og slogan
#et godt sted at være

Sparekassen fortsætter med at følge tiden og den teknologiske udvikling. Man beslutter sig for at slette Herreds i navnet og fortsætte med det mundrette navn Frøs Sparekasse.

Ligeledes introduceres sparekassens slogan # et godt sted at være. Det er med til at understrege sparekassens fokus på, at både sparekassen og Syd- og Sønderjylland er et godt sted at være – og skal blive ved med dette.

Samfundet omkring

Færre banker

På mindre end 30 år  er der forsvundet 156 banker i Danmark. I  2019 var der 63 pengeinstitutter i Danmark.

Kilde: Finans Danmark

2019

Fjerde udvidelse af hovedkontoret i Rødding

Rødding er vores udgangspunkt – det er her vi har vores hjerte

I 2019 blev lokalerne for trange for de knap 50 medarbejdere, der arbejder på hovedkontoret i Rødding. Der skulle findes mere plads – og fordi sparekassen har hjemme i Rødding, skulle de ekstra kvadratmeter naturligvis ligge her. I september stod udvidelsen af hovedkontoret færdig. Dette var den fjerde udvidelse af hovedbygningen, og derfor var det også vigtigt at respektere de tidligere udvidelser og tilbygninger. Der er altså både bygget om og bygget til – begge med respekt for de fine, gamle bygninger og detaljer.

Fakta:

  • Under byggeriet blev der flyttet 5.884 m3 jord
  • 636 ton bundsikringssand er kørt ind på pladsen
  • Der blev brugt 12,8 km installations- og svagstrømskabel.

Vi deler oplevelser i Syd- og Sønderjylland

Vores rødder er dybt plantet i den syd- og sønderjyske muld – snart i 150 år. Her har vi vores udgangspunkt, og her ligger vores store passion.

Ja, vi mener det faktisk, når vi siger, at vi er den lokale sparekasse. Derfor har vi skabt et univers til netop den passion: Mit Syd- og Sønderjylland.

Her har vi sammensat et ”skattekort” – et kort over oplevelser og seværdigheder i Syd- og Sønderjylland.
Seværdigheder og favoritsteder som er anbefalet på kryds og tværs af sønderjyder – fra sønderjyde til sønderjyde.

Her gør vi det, vi er bedst til. Nemlig at være lokale.

Vi bruger vores netværk af kunder og fungerer som katalysator for deling af de mange skønne oplevelser, der findes, når du begiver dig ud i Syd- og Sønderjylland. Det gør vi for alle os, der allerede bor og har vores dagligdag her, for alle dem der flytter til, og for alle som ligger vejen forbi.

Frøs Sparekasse kommer til Brørup

Onsdag den 1. maj slog Frøs Sparekasse dørene op til en ny afdeling – på Nørregade 34 i Brørup.

Før åbningen af den nye afdeling havde byens borgere med nysgerrighed og stor interesse fulgt den gennemgribende ombygning af den tidligere elektronik butik – hvem var den nye sparekasse i byen, hvem ville de nye rådgivere være og kunne de mon nå at blive færdige derinde?

Dét kunne vi. På åbningsdagen var lokalerne stort set færdige og alle medarbejdere var på plads – alle sammen lokale ansigter fra byen.

Godt en måned efter åbningen, var opbakningen til at føle på – nogle oplevede endda lidt ventetid, fordi vi simpelthen ikke kunne følge med den massive interesse fra de mange familier, som gerne ville skifte til os. Interessen var over al forventning, og allerede i juni måned kunne vi byde kunde nummer 1.000 velkommen til et glas bobler og en lækker gavekurv.

2021

Endnu mere ansvarlig sparekasse

Vi er et kompetent, lokalt pengeinstitut, og vi ved, hvad der rører sig i vores lokalområder og i erhvervslivet. Hver dag skaber vi nye muligheder for vores kunder. Vi ved, hvor de er i livet – og handler ud fra det. Med skræddersyede løsninger, digitale værktøjer og hurtige svar giver vi kunderne gennemsigtige løsninger, der skaber tryghed – også i økonomien – og hjælper vores kunder på vej mod deres drømme – både i dag og på langt sigt.

Men vores ansvar rækker længere end det, og vi vil i fremtiden tage et endnu større ansvar for det samfund, vi er en del af. Kun på den måde kan vi leve op til både vores egne, vores kunders og vores øvrige interessenters forventninger til et moderne pengeinstitut – som i højere og højere grad tager ansvar. For vi vil også i fremtiden være et godt sted at være. For vores kunder, medarbejdere, miljøet og vores lokalsamfund.

Læs mere om det ansvar vi tager lige her.

2022

150-års jubilæum

2022 er året, hvor sparekassen kan fejre 150-års jubilæum. Jubilæumsåret er samtidig året, hvor der også arbejdes på en ny strategi – en strategi om at forblive en stærk, selvstændig sparekasse – helt som vi har stilet efter fra start. I en tid hvor mange banker og sparekasser fortsat fusionerer og opkøber, vil vi sikre, at vi også fremover er en selvstændig sparekasse, som samtidig er et godt sted at være.

Det store jubilæum bliver fejret blandt medarbejderne i sparekassen på selve dagen, den 17. januar 2022. Dagen markeres internt i sparekassen med morgensang, fest og flag. Der afholdes også en sommerfest, hvor medarbejderne inviteres på Koldinghus for at fejre det store jubilæum i festligt lag. For vores garanter holder vi en stor fest med lækkert mad og skøn musik for at markere jubilæet, som tak for troen, opbakningen og støtten.

Vores engagement stikker dybere

Frøs Sparekasse har været sparekasse i 150 år – det er, i sig selv, noget af en bedrift. Vi har været her i mere end en menneskealder, og i den tid har vi hjulpet flere, end vi kan tælle, med at slå rødder i lokalområdet. Men det er også en fortælling om en sparekasse, der har dybe rødder i den syd- og sønderjyske muld. En fortælling om en sparekasse, der har vokset sig større og stærkere gennem årene – på præcis samme måde, som de store egetræer har vokset sig store.

Så måske er der noget om snakken – penge kan sagtens vokse, bare rodfæstet er stærkt nok.

Derfor uddeler vi i år træer til institutioner og virksomheder, så de kan slå rødder sammen med fremtidige generationer. For når vi planter et træ, planter vi også rødder til et solidt fundament. Et fundament der kan bære både fremgang og vækst. Vi er nemlig selv et produkt af den Syd- og Sønderjyske muld, og for os er stærke rødder med til at sikre, at vores lokalområde er et godt sted at være. Både i dag og om mange år fremover.

Vores engagement stikker dybere

Frøs Sparekasse har været sparekasse i 150 år – det er, i sig selv, noget af en bedrift. Vi har været her i mere end en menneskealder, og i den tid har vi hjulpet flere, end vi kan tælle, med at slå rødder i lokalområdet. Men det er også en fortælling om en sparekasse, der har dybe rødder i den syd- og sønderjyske muld. En fortælling om en sparekasse, der har vokset sig større og stærkere gennem årene – på præcis samme måde, som de store egetræer har vokset sig store.

Så måske er der noget om snakken – penge kan sagtens vokse, bare rodfæstet er stærkt nok.

Derfor uddeler vi i år træer til institutioner og virksomheder, så de kan slå rødder sammen med fremtidige generationer. For når vi planter et træ, planter vi også rødder til et solidt fundament. Et fundament der kan bære både fremgang og vækst. Vi er nemlig selv et produkt af den Syd- og Sønderjyske muld, og for os er stærke rødder med til at sikre, at vores lokalområde er et godt sted at være. Både i dag og om mange år fremover.

Stadig vigtig selv efter 150 år

Vi er en nærværende sparekasse, og vi er bevidste om den rolle, vi spiller for den enkelte privatkunde, virksomhed og for udviklingen i Syd- og Sønderjylland. Vi ved, at de rigtige finansielle løsninger kan gøre en verden til forskel for vores kunder – privat som erhverv. Det samme kan god rådgivning og personligt engagement. Som lokal sparekasse tilbyder vi begge dele, fordi vi tror på, at vi sammen kan udnytte et stort potentiale for vækst i vores område.

Tænketanken Cevea har for Lokale Pengeinstitutter og Finansforbundet i 2016 analyseret den samfundsmæssige værdi af lokalt forankrede pengeinstitutter*. Analysen viser, at:

  • den relationsbaserede strategi har stor betydning for Danmarks mulighed for vækst. Det skyldes, at strategien og den lokale forankring giver mulighed for en individuel kreditvurdering, som særligt gavner iværksættere og mindre virksomheder i landdistrikterne. Baggrunden er, at de lokalt forankrede pengeinstitutter er meget aktive lokalt, og at de yder større lån til deres erhvervskunder.
  • erhvervslivets kreditmuligheder forbedres mærkbart, når der er konkurrence mellem flere pengeinstitutter og filialer i lokalområdet. Jo flere pengeinstitutter og filialer, jo bedre kreditadgang har den enkelte virksomhed.

*Kilde: De lokalt forankrede pengeinstitutters betydning for væksten i Danmark.

Krogsgaard Maskinværksteds oplevelse som kunde

Hør vores erhvervskunde, Krogsgaard Maskinværksted ApS, fortælle, hvordan vi har gjort en forskel for dem, og hvorfor Frøs Sparekasse nu og i fremtiden spiller en vigtig rolle for hele Syd- og Sønderjylland.

Krogsgaard Maskinværksteds oplevelse som kunde

Hør vores erhvervskunde, Krogsgaard Maskinværksted ApS, fortælle, hvordan vi har gjort en forskel for dem, og hvorfor Frøs Sparekasse nu og i fremtiden spiller en vigtig rolle for hele Syd- og Sønderjylland.

Samfundet omkring

Færre sparekasser

Da Frøs Sparekasse blev stiftet i 1872 var der 229 sparekasser i Danmark. I dag er vi lige knap 20 sparekasser tilbage.

At vi er deriblandt – og endda blandt de 20 største pengeinstitutter i Danmark – er vi virkelig glade for og stolte af.

Tak fordi I er med på rejsen.

Kilde: Finansrådet og Finanstilsynet

Kristina MulvadJubilæum 150 år