NemID bliver til MitID

I løbet af 2021 og 2022 kommer MitID til at afløse NemID. Hvad betyder det for dig? Læs mere og få svar på dine spørgsmål herunder.

NemID bliver til MitID. Det sker, fordi vi har brug for et digitalt ID, som kan leve op til fremtidens sikkerhedsbehov. Med MitID styrker vi sikkerheden, så det bliver sværere at udnytte andres digitale identitet.

Du kan bruge MitID til alt det, som du har brugt NemID til. Fx logge på netbanken eller på borger.dk.
Det er gratis at få og bruge MitID.

Du får besked i netbank, når det er din tur
– eller du kan starte migreringen selv

Når det er din tur til at skifte til MitID, får du besked, når du logger ind i din nye net- eller mobilbank. Fra du har modtaget beskeden, har du 45 dage til at migrere til MitID.

Overgangen sker stille og roligt over en længere periode. Det betyder, at der kan godt gå tid, før du modtager beskeden i din net- eller mobilbank.

Kan du ikke vente? Så kan du selv migrere og få MitID, når det passer dig – start migreringen her.

Sådan får du MitID – trin for trin

Følg vejledningen fra MitID her eller se videoen herunder og bliv vejledt i hvordan du får MitID – trin for trin.

Spørgsmål og svar 

MitID er næste generation af NemID.

NemID er en sikker løsning i dag, men MitID er et mere tidssvarende ID, der gør os klar til fremtidens digitale muligheder og udfordringer. Du kan bruge MitID til alt det, du tidligere har brugt NemID til, fx logge på netbanken eller læse post fra det offentlige.

MitID er altså det ID, du skal bruge, når du fremover fx logger på din netbank, tjekker årsopgørelsen eller har brug for at skrive under digitalt.

MitID indfases i løbet af 2021 og 2022, og imens fungerer både NemID og MitID sideløbende. Det er altså ikke alle digitale løsninger, der er klar til at bruge MitID login fra start. Derfor er det vigtigt, at du beholder dit NemID, også efter du har fået MitID.

Når MitID er fuldt udrullet, vil du kunne bruge MitID til alt det, som du plejer at bruge NemID til.

Når det er din tur til at få MitID, vil du modtage en besked, når du logger på den nye net- eller /mobilbank. Det betyder, at du skal være logget ind på din net-/mobilbank for at kunne se beskeden.

Når det er din tur, bliver du ført igennem en række trin for at få MitID, så du bliver knyttet korrekt til din digitale identitet. På den måde sikrer vi, at andre ikke kan give sig ud for at være dig på nettet. Når du skal have MitID, kan du med fordel følge disse gode råd:

  • Som udgangspunkt tager det ikke mange minutter at skifte til MitID – men sæt alligevel god tid af til at få MitID, hvis noget skulle drille.
  • Du kan finde gode råd og guides på MitID.dk, se fx filmen her om, hvordan du får MitID app.
  • Det kan være en hjælp, hvis du på forhånd har valgt dit bruger-ID og taget stilling til, om du ønsker MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser. Læs mere om dit bruger-ID i punktet “Hvilke krav er der til mit bruger-ID”.

Der er mange, der skal have MitID, og derfor kan der godt gå noget tid, før det bliver din tur – måske bliver det først i 2022. Vil du gerne have MitID allerede nu, så kan du gøre det her.

Som udgangspunkt, får du besked i din net- eller mobilbank, når du kan skifte til MitID. Har du brug for at komme hurtigere i gang, kan du dog selv starte migreringen. Start migreringen her.

Det er ikke er alle, der kan få MitID med det samme. Nogle NemID-brugere skal først opdatere deres ID-oplysninger via NemID Nøgleapp. Gælder det for dig, vil du få at vide, hvad du skal gøre, når du påbegynder migreringen.

Der er forskellige måder at bruge MitID på. Du kan bruge MitID app med et swipe eller du kan få dine koder via en MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

  • MitID app: MitID er først og fremmest en app til smartphone eller tablet. Med MitID app kan du fx logge på netbank eller læse digital post fra det offentlige.
  • MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge appen. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
  • MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises – eller den kan læse koden højt, hvor høretelefoner kan tilsluttes, så ingen andre kan høre med.
  • MitID chip: Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har behov for en ekstra sikkerhed eller for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip, som kobles til computeren.

Af sikkerhedshensyn må du ikke bruge dit CPR-nummer som bruger-ID. Dit bruger-ID fra NemID er allerede reserveret til dig i MitID, så du kan fint genbruge dit nuværende bruger-ID – dog ikke hvis det er dit CPR-nummer.

Dit bruger-ID skal opfylde følgende kriterier for at blive godkendt:

  • Det skal indeholde 5–48 tegn.
  • Det må kun indeholde disse tegn (det samme tegn må gerne forekomme flere gange): abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå0123456789{}!#$^,*()_+-=:;?.@ og mellemrum.
  • Det må ikke være det samme som dit CPR-nummer eller bestå af 10 tal.
  • Det må ikke starte eller slutte med mellemrum.
  • Det må ikke være optaget af en anden MitID bruger.
  • Husk, at dit bruger-ID ikke er det samme som din adgangskode.

Hvis du har problemer med at få MitID, kan du altid ringe til vores support på

Tlf: 74 99 74 74

Hverdage fra klokken 08 – 22
Weekend fra klokken 11 – 20

hotline@froes.dk

Har du glemt din pinkode til MitID app’en, kan du få en midlertidig PIN-kode online eller hente en midlertidig PIN-kode hos din nærmeste Borgerservice.

  1. Åbn MitID app
  2. Klik på tandhjulet i øverste højre hjørne
  3. Vælg punktet “Glemt PIN-kode”
  4. Følg dit ønskede flow herfra – om du vil have den midlertidige kode online eller via Borgerservice.

Du kan lette processen

Når NemID bliver til MitID skal du egentlig bare vente, indtil det bliver din tur. Men du kan godt lette processen allerede nu ved at downloade NemID appen. Læs mere og hent NemID appen her.

Behold dit NemID indtil videre

Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre, fx nøglekort eller nøgleapp. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode vil være steder og situationer, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset.

Vil du have MitID allerede nu?

Start migrering her

Tip til dit bruger-ID

Alle, der skal have MitID, skal have et brugerID. Det skal du anvende, hver gang du bruger MitID. Af sikkerhedshensyn må du ikke bruge dit CPR-nummer som brugerID. Dit brugerID fra NemID er allerede reserveret til dig i MitID, så du kan fint genbruge dit nuværende brugerID – dog ikke hvis det er dit CPR-nummer.

Find på en sammensætning af tal, bogstaver og specialtegn, som er svært for andre at gætte – men nemt for dig at huske. Du kan altid ændre dit brugerID på MitID.dk. Lad være med at dele dit brugerID med andre – undtagen hvis du selv henvender dig til din bank eller til MitID support for at få hjælp.

Se tips til et stærkt bruger-ID

Sådan bruger du MitID app

  • MitID sender ikke notifikationer, som du kender det fra NemID. Find derfor en god plads til MitID appen, fx på forsiden af din telefon eller tablet, så du hurtigt kan finde den.
  • Det kan være en god idé at lave backup, hvis du skulle miste din telefon. Det kan du gøre ved at installere MitID på flere enheder (fx mobiltelefon og tablet).

Af sikkerhedsmæssige årsager, skal du – til forskel fra NemID nøgleapp – selv åbne appen, når du skal godkende eller logge ind med MitID:

  • Log på med PIN-kode, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, hvis du har valgt det.
  • Tjek at teksten svarer til det, du ønsker at gøre, før du godkender.
  • Godkend ved at swipe fra venstre mod højre, hvis alt er i orden.

Har du brug for en snak?

Giv os et kald

Kristina MulvadNemID bliver til MitID