Bestyrelsesformand Jørgen Kring sammen med ny administrerende direktør i Frøs Sparekasse, Max Hovedskov

Ny adm. direktør i Frøs Sparekasse
Velkommen til Max Hovedskov

Den 1. december 2020 tiltræder 56-årige Max Hovedskov som administrerende direktør for Frøs Sparekasse.

Bestyrelsen i Frøs Sparekasse har siden starten af året arbejdet på at finde den helt rigtige profil til at lede sparekassen videre og forfølge målene i sparekassens strategi, Kurs22. Skiftet sker efter sparekassens tidligere administrerende direktør, Henning Dam, først på året forlod sparekassen for at indtræde i Sydbanks direktion.

 

”I Max Hovedskov har bestyrelsen fundet de kvalifikationer, sparekassen har brug for”,
siger bestyrelsesformand for Frøs Sparekasse, Jørgen Kring Jensen.

 

Max Hovedskov har senest været direktør for Rønde Sparekasse, og tager derudover solid erfaring med sig fra en årrække som administrerende direktør for Østjydsk Bank. Forståelsen for og erfaringen med drift af et pengeinstitut på størrelse med Frøs Sparekasse har været afgørende for, at bestyrelsen har valgt at ansætte Max Hovedskov, forklarer Jørgen Kring Jensen.

Velkommen Max.

Ny administrerende direktør i Frøs Sparekasse Max Hovedskov med bestyrelsesformand Jørgen Kring

Lad os få en

rigtig god snak

Find din afdeling her

Julie Dalby StorgaardNy adm. direktør