Generationsskifte uden gnidninger

I 2006 købte Kaare Schultz Pedersen og Thomas Thomsen TornboSvejs i Esbjerg, og siden dengang har virksomheden ekspanderet støt og roligt fra to til elleve mand i starten af 2017. Nu nærmer den ene partner; Thomas Thomsen sig pensionsalderen, og ønsker at drosle lidt ned. Frøs Sparekasse har været med på sidelinjen i forhold til både generationsskifte og flytning til nyt domicil.

Det gælder om at være forkant med udviklingen, når man driver en virksomhed med forhandling af svejseudstyr i Esbjerg, i hvert fald hvis man gerne vil blive ved med at vokse – og vækste – år efter år. Det havde Kaare Schultz Pedersen og Thomas Thomsen for længst indset, da de i sin tid overtog nøglerne til TornboSvejs. Dengang handlede virksomheden primært med lokale kunder og offshore virksomhederne i Esbjerg området. Nu ser det billede noget anderledes ud, for TornboSvejs overtog hurtigt en række udenlandske agenturer. I dag handler virksomheden med samarbejdspartnere og kunder fordelt over hele Danmark.

“I forbindelse med flytningen til et nyt domicil i Esbjerg, har Frøs Sparekasse også været med på sidelinjen som økonomisk sparringspartner og rådgiver. Og det er netop rådgivningsrollen og den position, som Frøs Sparekasse indtager i samarbejdet, som gør en forskel.”

Kaare Schultz Pedersen, direktør hos Tornbo Svejs

Fra én ejer til en anden

”Vi har set en styrke i, at TornboSvejs har været ejet af 2 partnere, for vi har jo alle forskellige kompetencer. Da Thomas nærmede sig pensionsalderen, så vi os om efter en ny partner til virksomheden,” fortæller Kaare Schultz Pedersen, direktør hos TornboSvejs. Valget faldt på en intern kandidat, Nikolaj Thorsted, der godt kunne se fremtidsmulighederne i at overtage Thomas’ stol. Det var meget vigtigt for os, at vi fik overdragelsen på plads på en god måde,” fortæller Kaare Schultz Pedersen.

TornboSvejs er kunde i Frøs Sparekasse, og de kom nu ind i processen som sparringspartner. Det var også Frøs Sparekasse, der fandt frem til løsningen med et glidende generationsskifte, hvor den nye partner Nikolaj Thorsted overtager Thomas Thomsens del af TornboSvejs i portioner. Den snart forhenværende ejer bliver gradvist udfaset af virksomheden. ”Det var og er en god løsning, for os alle sammen,” fortæller Kaare Schultz Pedersen.

 

Rådgivningen i fokus

I forbindelse med flytningen til et nyt domicil i Esbjerg, har Frøs Sparekasse også været med på sidelinjen som økonomisk sparringspartner og rådgiver. Og det er netop rådgivningsrollen og den position, som Frøs Sparekasse indtager i samarbejdet, som gør en forskel, mener Kaare Schultz Pedersen.

”Blandt virksomhedsejere tror jeg, der er mange, der kan nikke genkendende til, at det gør en forskel, at ens pengeinstitut kender én. Og prioriterer én. Det gør det i hvert fald for mig. Når jeg får en idé, så skal der handles. Har den her idé overhovedet gang på jord eller ej? Og så er det vigtigt med hurtige svar. Jeg kan altid få fat i min rådgiver hos Frøs Sparekasse, han er aldrig længere væk end et telefonopkald eller en mail. Og ikke nok med det, så får jeg også altid hurtig respons. Det er god service, og altafgørende set fra mit perspektiv,” afslutter Kaare Schultz Pedersen.

“Blandt virksomhedsejere tror jeg, der er mange, der kan nikke genkendende til, at det gør en forskel, at ens pengeinstitut kender én. Og prioriterer én. Det gør det i hvert fald for mig. ”

Kaare Schultz Pedersen, direktør hos TornboSvejs

Har du lyst til at høre om dine muligheder?

Du er altid velkommen til at give os et kald. Så kan vi sammen finde de rette muligheder for dig og din situation. Nedenfor har vi også samlet nogle sider, som kunne være relevante for dig som erhvervskunde.

Giv os et kald

Tid til ny bank?

Hvad skal man overveje i forbindelse med et bankskifte? Og hvorfor skal du som erhvervskunde overveje Frøs Sparekasse som sparringspartner og nyt pengeinstitut? Få svarene og læs mere her.

Tid til finansiering?

Står du over for at skulle investere i et nyt anlæg? Og er du i gang med at overveje, hvilke finansieringsmuligheder du har som erhvervskunde. Så læs mere og få vores råd med på vejen her.

Julie Dalby StorgaardTornbo Svejs