LEI koder

Nye regler for gennemførsel af handler

Nye EU-regler kræver, at virksomheder, der handler værdipapirer, valutaterminer og derivater, pr. 1. januar 2018 skal have en LEI-kode for at kunne gennemføre en handel.

For dig som erhvervskunde betyder det, at du pr. 1. januar skal have en LEI-kode for at kunne sælge ud af fx værdipapirer i dit nuværende depot, eller hvis du ønsker at købe yderligere værdipapirer.

Hvad er en LEI-kode?

En LEI-kode (Legal Entity Identifier) er en kode på 20 karakterer, der består af både tal og bogstaver. Koden gør det muligt entydigt at identificere en juridisk enhed, som deltager i finansielle transaktioner – på tværs af landegrænser, markeder og retssystemer.

Du skal meddele din LEI-kode til sparekassen, når du har modtaget den.

Sådan får du en LEI-kode

Du kan oprette en LEI-kode hos en officielt godkendt LEI-udsteder – en LOU (Local Operating Unit) – som validerer en række oplysninger om din virksomhed, inden LEI-koden udstedes.

Der er endnu ikke danske udbydere, og Frøs Sparekasse anbefaler ikke nogle udbydere. Du kan finde en dansk vejledning her.

En komplet liste over udbydere, kan du finde her.

Hvad koster det at oprette en LEI-kode?

Det koster cirka 150 euro at få oprettet en LEI-kode. Derudover opkræver udbyderen et årligt gebyr, typisk 2/3 af etableringsgebyret, som dækker den daglige drift af LEI-systemet.

Hvem kan få en LEI-kode?

Alle juridiske enheder kan få en LEI-kode. Filialer eller forretningsenheder, som er en del af en større virksomhed, og dermed ikke selvstændige juridiske enheder, skal som udgangspunkt anvende modervirksomhedens LEI-kode. Privatpersoner kan ikke få en LEI-kode.

Ekspeditionstid

Vær opmærksom på, at der kan en forekomme ekspeditionstid på 3-4 uger hos udstedere af LEI-koder. Det er derfor en god idé, at bestille LEI-koden i god tid inden den 3. januar 2018.

Hvilke finansielle instrumenter er omfattet?

Finansielle instrumenter inkluderer aktier, obligationer, derivater osv. Hovedreglen er, at alle finansielle instrumenter, som handles på en reguleret markedsplads, er omfattet. Markedspladsen kan være beliggende i hele verden og inkluderer bl.a. handelspladser i EU, EØS, USA, Japan, Kina og Brasilien.

Hvilke finansielle instrumenter er ikke omfattet?

Frøs Depotplejeaftale er ikke omfattet af reglen omkring LEI-koder. Så hvis du som erhvervskunde alene har en depotplejeaftale i Frøs Sparekasse, er det ikke nødvendigt med en LEI-kode.

Har du brug for en snak om de nye regler?

Så tøv ikke med at hive fat i os.

Giv din personlige rådgiver et kald

Julie Dalby StorgaardLEI koder