Er din virksomhed sikret mod online svindel?

Direktørsvindel, phishing og andre digitale svindelnumre kan være dyrt for din virksomhed. Er du rustet til truslerne?

Marts 2021

Hver eneste dag forsøger IT-kriminelle at stjæle fra danske virksomheder. På trods af dette, har hele 40% af små og mellemstore virksomheder et lavt digitalt sikkerhedsniveau. Og med digitale trusler – som er mange og stigende – så kan det altså godt betale sig at sætte sig godt ind i virksomhedens digitale sikkerhed.

Hvad truer din virksomhed?

Der findes mange digitale trusler – vi giver dig her et overblik over de gængse.

  • Online afpresning (ransomware) – et program der krypterer virksomhedens filer, så du ikke længere kan tilgå filerne. Denne metode bruges til at afpresse virksomheden økonomisk.
  • Overbelastningsangreb (DDoS-angreb) – overbelastning af hjemmeside og andre digitale services, så udstyret går i stå eller bryder sammen.
  • Cyberspionage – når værdifuld viden i din virksomhed ender i de forkerte hænder.
  • Virus og malware – software med det ene formål at skade programmer og data i virksomheden.
  • Phishing og direktørsvindel – mails fra svindlere, der udgiver sig for at være en troværdig afsender fra virksomheden (fx direktøren) eller fra en anden tillidsvækkende virksomhed. Denne metode bruges til at lokke medarbejdere til at overføre penge til en falsk konto eller klikke på et link med virus.
  • Faktura-bedrageri – fakturaer eller en anmodning om overførsel af penge fra falske afsendere.

Du kan læse mere om, hvad der truer din virksomhed – og hvordan du ruster dig imod truslerne lige her.

4 råd til at styrke din
virksomheds digitale sikkerhed

 

1. En risikovurdering af virksomheden, så virksomhedens risici er tydelige
– og der kan arbejdes på at minimere disse.
2. En nedskrevet IT-sikkerhedspolitik giver klare retningslinjer for alle i virksomheden,
så der er klarhed over, hvad der forventes i forhold til it-sikkerhed.
3. En IT-beredskabsplan kan hjælpe virksomheden til at blive bedre forberedt på it-angreb.
4. Styrkelse af medarbejderes digitale vaner, så de bliver opmærksomme på kendetegnene på digital svindel.

På sikkerdigital.dk/virksomhed kan du finde en række værktøjer,
du kan bruge til at dykke ned i rådene ovenfor.

Find værktøjerne her

Test it-sikkerheden i din virksomhed:

Test virksomhedens it-sikkerhedsniveau

Med Sikkerhedstjekket kan du tage en online test af virksomhedens it-sikkerhedsniveau. Efter testen har du en vejledende rapport og målrettede anbefalinger til at styrke virksomhedens digitale sikkerhed.

Tag testen her

Test virksomhedens personoplysninger

PrivacyKompasset er en online test, der fortæller dig, hvordan der håndteres personoplysninger i virksomheden – og hvad du skal være opmærksom på for at efterleve reglerne.

Tag testen her

Lad os få en

rigtig god snak

Find din afdeling her

Julie Dalby StorgaardDigital sikkerhed for erhverv