Sikkerhed på nettet:
Et klik kan ændre alt
Vi klikker ubevidst 19 ud af 20 gange, når vi klikker rundt på skærmen. Digitale svindlere bruger den viden om vores adfærd til at skabe internetfælder, der virker troværdige, og derfor er svære at gennemskue.
Der findes heldigvis en række ting, vi selv kan gøre for at mindske risikoen for at falde i kriminelle internet-fælder. Ved hjælp af små justeringer i vores online adfærd kan vi øge sikkerheden markant. Først og fremmest bør vi stoppe op og tænke os om en ekstra gang, før vi klikker på et link eller videregiver personlige oplysninger.
Et kæmpe problem at vi klikker ubevidst
Vi klikker ubevidst 19 ud af 20 gange, og det er den uopmærksomhed, der er med til at skabe et tag-selv-bord på nettet for it-svindlere. De digitale kriminelle bliver mere og mere opfindsomme, og skaber meget troværdige internetfælder, der er svære at gennemskue. Det kan f.eks. være vores tillid til autoriteter, svindlerne spiller på, når de sender en mail, der tilsyneladende har Nets eller Skattestyrelsen som afsender. Beskeden handler typisk om et problem med din konto eller om, at du har penge tilgode. Hvis du trykker på linket i beskeden, kommer du ind på en falsk hjemmeside, hvor svindleren vil prøve at lokke dine personlige oplysninger ud af dig.
“Giv mig lige koden til dit MitID”
I forsøget på at lokke dig i en digital fælde, kan it-svindlerne finde på at kontakte dig på flere forskellige måder. Det kan f.eks. være, du modtager en mail, en sms eller et telefonopkald, hvor du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger. Det er vigtig, at du aldrig oplyser dine brugernavne, kodeord, kortnumre eller MitID-koder m.v. Det er strengt fortrolige oplysninger, som aldrig må udleveres. Modtager du et opkald fra en person, der beder om at få udleveret nogle af disse oplysninger, så læg røret på. Du bør også slette mails og sms’er, hvis du oplever at få lignende henvendelser her.
3 gode råd når du færdes på nettet:
Vil du vide mere om, hvordan du kan skærpe din it-sikkerhed, har vi her samlet nogle gode råd
- Træk vejret, før du klikker – Svindlerne forsøger at få dig til at gøre noget i en fart. Vent med at svare eller klikke, til du har god tid og kan tænke dig om.
- Spørg en ven – ser det her reelt ud? – Svindlerne udgiver sig altid for at være noget andet, end de er. Få hjælp fra en ven, og tjek, om der er andet, der kan bekræfte afsenderen end dens egne ord.
- Hold dit MitID og adgangskoder for dig selv – Svindlerne er ude efter dit MitID, kontooplysninger og adgangskoder – med dem får de fri adgang til din konto og hele dit digitale liv.
“Risikoen for at blive udsat for it-kriminalitet er et grundvilkår for alle borgere,
der hver dag klikker rundt på internettet. Det er nødvendigt, at vi bliver mere
bevidste omkring, hvor vores oplysninger havner, før vi taster dem”
Centerchef i LCIK, Trine Møller.
“Risikoen for at blive udsat for it-kriminalitet er et grundvilkår for alle borgere, der hver dag klikker rundt på internettet. Det er nødvendigt, at vi bliver mere bevidste omkring, hvor vores oplysninger havner, før vi taster dem”
Centerchef i LCIK, Trine Møller.
Hvornår klapper fælden?
Generelt er vi uopmærksomme, når det omhandler vores daglige adfærd på nettet. Det er denne uopmærksomhed, som svindlerne udnytter og dermed sætter vores digitale sikkerhed i fare.
De kriminelle it-svindlere kender vores adfærd på nettet, og selvom der bruges forskellige metoder, har de det til fælles, at de skyder med spredehagl og håber, at nogle enkelte er uopmærksomme i et svagt øjeblik.
Det meste af tiden er vi i stand til at se, at en mail ikke kommer fra en nigeriansk prins. Hvis et link derimod fanger vores interesse, og på overfladen ligner noget, vi kender, slår vi autopiloten til, uden at tænke over det. På samme måde er vi mere tilbøjelige til at klikke på links, der synes at stamme fra afsendere, vi kender. Det er det øjeblik, hvor vi bliver præsenteret for noget, der lige passer til os. Eller når vi bare ikke tænker os om, før det er for sent. Dér går vi i fælden.
Test: Kan du spotte fælderne?
Har du lyst til at teste hvor klik-sikker du er, kan du tage testen her.
Når du handler på nettet
Vi handler flittigt på nettet, og dermed er antallet af digitale fupbutikker eksploderet. De falske webshops kan misbruge dine kortoplysninger til at købe en helt anden – og måske dyrere- vare på en hel anden webshop. Det er let at lade sig lokke af muligheden for at gøre en rigtig god handel, men en tommelfingerregel kan være, at lyder noget for godt til at være sandt, er det som regel også tilfældet. I falske salgsannoncer på f.eks. Facebook, kan der lokkes med en helt ny iPhone til spotpris eller nogle udsolgte koncertbilletter. Sælges varen væsentligt billigere end andre steder, bør du være ekstra opmærksom.
Sådan spotter du en falsk webshop
Fællestrækket for fupbutikkerne på nettet er, at de som oftest lokker med mærkevarer til spotpris, og deres side ligner til forveksling noget, vi kender fra andre webshops. Fordi vi er så hjemmevandte når det kommer til onlinekøb, har vi paraderne nede, og svindlerne griber chancen til at lokke os i tilbudsfælden.
Her er 5 tegn på en falsk webshop:
- Ingen “om os” side – ligger der en grundig beskrivelse af butikken? Svindlerne har sjældent gjort sig umage på dette punkt.
- Meget billigere mærkevarer – de fleste falske webshops reklamerer med kæmpe besparelser på kendte mærkevarer. Vær opmærksom på, om det er for godt til at være sandt.
- Sproglige fejl og skæve beløb – mange fupbutikker online får oversat al tekst fra en computer, som gør teksten fuld af sprogfejl og sjove formuleringer. Skæve priser (354,16 kr.) for et par sko kan ligeledes være tegn på, at indholdet er kopieret fra udenlandske butikker.
- Underlige webadresser – tjek altid, at webadressen passer til det, webshoppen sælger.
- Beløb og butik er ændret i bekræftelses sms’en – kig grundigt på bekræftelses-sms’en fra NETS, før du godkender beløbet. Stemmer beløbet med butikkens navn?
