Ansvarlighed i Frøs Sparekasse

Vi har siden 1872 været en lokal sparekasse – med udgangspunkt i Syd- og Sønderjylland og vores kunder. Vi er et kompetent, lokalt pengeinstitut, og vi ved, hvad der rører sig i vores lokalområder og i erhvervslivet. Hver dag skaber vi nye muligheder for vores kunder. Vi ved, hvor de er i livet – og handler ud fra det. Vi møder vores kunder i øjenhøjde og med en forståelse for deres hverdag og nuværende situation. Med skræddersyede løsninger, digitale værktøjer og hurtige svar giver vi kunderne gennemsigtige løsninger, der skaber tryghed – også i økonomien – og hjælper vores kunder på vej mod deres drømme – både i dag og på langt sigt.

Men vores ansvar rækker længere, og vi vil i fremtiden tage et endnu større ansvar for det samfund, vi er en del af. Kun på den måde kan vi leve op til vores egne, vores kunders og vores øvrige interessenters forventninger til et moderne pengeinstitut – som i højere og højere grad tager ansvar. For vi vil også i fremtiden være et godt sted at være – for vores kunder, medarbejdere, miljøet og vores lokalsamfund.

Mange bække små

Mange bække små – sådan starter rejsen for os. Vi ved godt, at vi ikke kan løse alle klima- og miljøudfordringerne. Men vi kan godt gøre en forskel. Det kan vi gøre ved at være bevidste om, hvordan vi løfter vores del af ansvaret. For det vil vi. Vi har kigget ind på os som sparekasse, og vi har løftet blikket ud med omverdenen. Vi er ikke i mål, men vi er på vej.

Her på siden tager vi dig med på rejsen – rejsen mod en mere ansvarlig sparekasse. Rejsen har vi delt op i fire temaer, hvor vi arbejder med, hvordan vi er et godt sted at være for medarbejdere, for samfundet, for lokalområdet og for kunder.

Rigtig god fornøjelse og tak fordi du læser med.

“Vi ved godt, at vi ikke kan løse alle
klima- og miljøudfordringerne.
Men vi kan godt gøre en forskel.
Og
dét vil vi.”

Et godt sted at være for medarbejdere

I Frøs Sparekasse vægter vi medarbejdernes trivsel og udvikling højt. Vi tror på, at et fokuseret men uhøjtideligt miljø – kombineret med høj arbejdsglæde og kompetente medarbejdere – er en forudsætning for at skabe gode kundeoplevelser og løsninger.

Vores kultur er præget af et særligt stærkt fællesskab både i de enkelte afdelinger og på tværs af hele sparekassen. Dét at vi oprigtigt interesserer os for hinanden som mennesker, er en del af det, vi betegner som ”Frøs ånden” – en særlig stemning, som nye medarbejdere giver udtryk for, at de kan mærke fra dag et. Det kræver en indsats af os alle i sparekassen at bevare denne kultur, som vi oplever værende noget særligt og unikt – en kultur som vi hele tiden skal værne om.

Forskellige nøgletal på medarbejdere

Medarbejderomsætning

Medarbejderomsætningen angiver, hvor mange medarbejdere der forlader sparekassen målt op imod det gennemsnitlige antal medarbejdere i samme periode. Det er vigtigt for os at fastholde vores medarbejdere og samtidig tiltrække de rette kompetencer, som kan sikre den fortsatte udvikling af sparekassen. Vi er bevidste om, at vi i sparekassen de seneste år har gennemført mange forandringer, herunder også organisatoriske forandringer, som kan være årsagen til, at medarbejdere stopper i sparekassen. Omsætningen steg derfor en smule fra 2018 til 2019, og samtidig oplevede vi et større fald fra 2019 til 2020, så vi i dag er på et niveau under 2018. Et niveau vi er meget tilfredse med og stolte over, og som vi har en ambition om at fastholde.

Antal medarbejdere

2018

154

2019

166

2020

174


Medarbejderomsætning

2018

10%

2019

13%

2020

8%

Uddannelsestimer

I sparekassen er vi fra Finanstilsynets side underlagt forskellige fastlagte regler om såkaldte kompetencekrav, som en finansiel rådgiver skal have for at yde ansvarlig rådgivning om alle finansielle produkter. Det betyder bl.a., at der stilles krav om deltagelse i lovpligtig efteruddannelse samt certificeringer indenfor bolig, investering og pension. Enkelte certificeringer kræver en bestået test for fortsat at kunne rådgive på området. Kompetenceudvikling prioriteres derfor højt i sparekassen.

Andelen af uddannelsestimer er steget fra 2018 til 2019 med en forventning om, at denne tendens ville fortsætte i 2020. Corona-krisen har dog medvirket til, at timetallet er gået den anden vej i 2020, dog med en forventning om at antallet af uddannelsestimer/dage i fremtiden igen vil komme tilbage til 2019 niveauet.

Timer

Dage

2018

3.331,50

450,20

2019

3.431,50

463,72

2020

2.234,83

302,00

Antallet af uddannelsesdage i 2019 betød i gennemsnit cirka 3 hele uddannelsesdage pr. medarbejder. Der er i 2018 og 2019 gennemført specifikke udviklingsforløb for både vores ledere, privatkunderådgivere og erhvervskunderådgivere. Endvidere gennemfører vores unge medarbejdere et specifikt uddannelsesforløb, hvor de afslutter Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning og efterfølgende fortsætter på Diplomuddannelsen i Finansiel rådgivning, så de er godt klædt på til fremtidens krav som finansiel rådgiver.

Sygefravær

Sygefraværet i sparekassen er faldende, og pr. medarbejder var tallet i 2020 på 4,72 sygedage. Det svarer til, at vi har én sygedag mindre end gennemsnittet i finanssektoren. I gennemsnit var sygefraværet i finanssektoren nemlig på 5,7 sygedage i 2020, og i 2019 var det tal 6,5 sygedag pr. medarbejder*. Generelt har vi de seneste 3 år oplevet et fald i antallet af sygedage, som er på et fornuftigt niveau, når vi i det tal har inkluderet barsel og barns sygedag.

Timer

Dage

Pr. medarbejder

2018

5.619,54

759,40

4,93

2019

5.978,13

807,86

4,86

2020

6.090,66

823,06

4,72

* Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Medarbejdertilfredshed

Høj medarbejdertilfredshed er en strategisk vigtig målsætning for sparekassen i det, at der er en sammenhæng imellem høj medarbejdertilfredshed og høj kundetilfredshed. Medarbejderne er sparekassens vigtigste ressource, og vi prioriterer mange indsatser for at fastholde sparekassen som en rigtig god arbejdsplads. Vi spørger hvert år vores medarbejdere til, hvordan deres tilfredshed med sparekassen som arbejdsplads er på forskellige områder, og vi ser en vedvarende høj tilfredshed ved disse målinger. Dette til trods for, at vi over de seneste år har gennemført mange forandringer. Det er for os et tegn på, at vi i sparekassen formår at få vores medarbejdere til at forstå og ikke mindst acceptere de ændringer, som der gennemføres.

Medarbejdertilfredsheden var uændret fra 2020 til 2021 og er på 8,8 på en scala fra 1-10. En score vi er særdeles stolte over og som dækker over balance i arbejds-/privatliv, stolthed og oplevelsen generelt omkring en god arbejdsplads.

2020

2021

Medarbejdertilfredshed

8,8

8,8

Anciennitet i sparekassen

I 2021 er den gennemsnitlige anciennitet i sparekassen på 9,34 år, og de seneste 3 år har ancienniteten været stigende (i en sektor som generelt oplever et fald i ancienniteten). Vi ser det som en vigtig balancegang både at fastholde dygtige og kompetente medarbejdere og samtidig tilføre nye medarbejdere – gerne direkte efter færdiggjort uddannelse. Niveauet omkring de 10 års anciennitet i gennemsnit giver en god balance mellem meget erfarne og nye medarbejdere, og vi er stolte af, at vi er i stand til at kunne fastholde dygtige medarbejdere i en sektor, hvor der er rift om de samme ressourcer.

Gennemsnitlig anciennitet

2018

9,01 år

2019

7,93 år

2020

8,47 år

2021

9,34 år

Stærkt læringsmiljø

– her mødes dygtige mennesker

For at skabe de bedste løsninger og oplevelser for vores kunder er det en afgørende forudsætning, at kompetencerne er på plads. Derfor har vi en delstrategi om at skabe et stærkt læringsmiljø, hvor dygtiggørelse i hverdagen er naturligt, og hvor alle medarbejdere udvikler deres kompetencer løbende. Vi mener det seriøst, når vi siger, at “vi har et stærkt fagligt miljø præget af ambition, initiativ og proaktivitet”, og vi arbejder derfor kontinuerligt på at skabe det optimale læringsmiljø for vores medarbejdere i sparekassen. Læringsmiljøet måler vi en gang årligt ved at spørge vores medarbejdere på en skala fra 1-10 om, hvordan de oplever feedback-kulturen, videndeling samt lederens rolle i at understøtte den enkelte medarbejders læring og udvikling:

2019

2020

2021

Feedback-kultur

8,1

8,4

8,3

Videndeling

7,0

7,5

7,6

Læring og udvikling

8,0

8,0

7,8

Stærkt læringsmiljø

23,1

23,9

23,7

Sundhed på arbejdspladsen

I 2021 har vi øget vores fokus på sundhed i sparekassen, og vi har præsenteret en sundhedsambassadør i hver enkelt afdeling. De får et medansvar i, at have et lokalt fokus på sundhed og være med til at sætte gang i lokale initiativer. Eksempelvis er der i samarbejde med AP Pension præsenteret en sundhedsapp, som kan bruges af den enkelte medarbejder til at have fokus på deres sundhed. Derudover vil app’en også kunne bruges til sundhedskampagner, som både kan være lokale eller tværgående i hele sparekassen. App’en er særlig interessant, da den kan anbefale indsatser til alle på individuelt niveau og ud fra den enkelte medarbejders mål.

Forebyggelse af krænkelser = sund virksomhedskultur

Frøs Sparekasse er en arbejdsplads, hvor der træffes beslutninger med afsæt i ens sunde fornuft. Så vel internt som eksternt skal sparekassen være #et godt sted at være, hvor alle behandler hinanden med tillid, respekt og retfærdighed.  At der i sparekassen er et godt og trygt fællesskab, vægtes højt. Krænkende adfærd tolereres ikke, og derfor vil enhver henvendelse fra medarbejdere vedrørende krænkende oplevelser blive taget seriøst. En undersøgelse ligger til grund for håndteringen af sagen. Med krænkende adfærd forstås: Mobning, chikane og seksuel chikane.

I 2021 har Sparekassen haft fokus på forebyggelse af krænkende adfærd, og en rundtur til alle afdelinger har sat fokus på dette tema. Dette med udgangspunkt i dialog, hvor temaet og evt. håndtering heraf, blev drøftet. Dette fokus har blandt andet betydet, at vores whistleblowerordning er udvidet til nu også at kunne indberette krænkende adfærd.

I Frøs Sparekasse, tolereres det heller ikke, at nogen i organisationen overtræder, forsøger at overtræde eller medvirker til at overtræde den finansielle lovgivning, ligesom det ikke tolereres at sparekassen bliver brugt, eller forsøgt brugt til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.

Et godt sted at være for samfundet

Herunder kan du læse mere om, hvordan vi arbejder på at være et godt sted at være for samfundet. Vi har delt det op i tre mindre temaer, som du kan læse mere om herunder:

Gode valg

Samfundsansvar

Hvordan vi er sammen om ansvaret

Gode valg

Mange bække små… I Frøs Sparekasse har vi kigget på de valg, vi tager i hverdagen. Hverdagsvalg som måske kan virke små. Men som lokal sparekasse – og som virksomhed – tror vi på, at vi med vores aktive valg faktisk kan gøre en forskel for samfundet. For med 11 afdelinger, et hovedkontor og 170 medarbejdere, så mener vi, at det giver rigtig god mening.

Derfor har vi kigget ind i de valg, vi aktivt tager – og sat os mål for at komme godt fra start.

Her er vi i mål

Grønnere reklameartikler
Når vi køber reklameartikler, kundegaver og reklamegaver m.v, har vi besluttet at indkøbene fra august 2021 gøres med tanke på miljøet, genbrug eller donationer til velgørende formål. I august har vi for eksempel købt sportstasker lavet af minimum 40% genbrugt materiale, sportsdrikkedunke som er fremstillet af 100% nedbrydeligt bio plast, og spillekort lavet af genbrugspapir.

Lokale indkøb – som rettesnor
Vi er en lokal sparekasse, og vores kunder er med til at drive det lokale erhvervsliv. Derfor er det helt naturligt for os at handle lokalt så meget som muligt. Og når det er muligt og giver mening, handler vi ved vores egne kunder. Vores kunder støtter os – og derfor vil vi naturligvis gerne støtte tilbage, når det kan lade sig gøre.

Miljøvenlige rengøringsmidler
Fra oktober 2021 er det et krav til vores rengøring i alle afdelinger, at der kun bruges naturlige rengøringsmidler – vi vil være effektive mod snavs og samtidig gode mod naturen med miljøvenlige produkter uden kemi.

Reducering af tryksager
Det giver rigtig god mening at kigge ind i at reducere vores tryksager og spare miljøet for de ressourcer, der er forbundet med produktionen af disse. Derfor har vi gennem årene forsøgt at kommunikere online og sende færre opgaver til tryk. Resultatet er tydeligt, og vores antal tryksager er minimeret til et absolut minimum. I 2020 fik vi derfor kun trykt 7 brochurer, flyers eller lignende. Den største tryksag var vores årsrapport, hvor vi kun trykte et uddrag på 36 sider mod den fulde årsrapport på 76 sider.

Miljøcertificering på vores tryksager
Fra juli 2021 vil der være miljøcertificering på de tryksager, vi får produceret. På visitkort benytter vi for eksempel Svanemærket, og så betaler vi 1,96% af prisen til CO2-neutralisering.

Betalingskort i genbrugsplast
Vi har besluttet, at vi fra august 2021 begynder at udstede nye betalingskort lavet i minimum 85% genbrugs-PVC. De nye kort mindsker behovet for brug af blandt andet olie til produktion af ny PVC og reducerer deponeringen af udtjent PVC. Fra en start benyttes de nye kort i forbindelse med udstedelse af nye Mastercard Standard Debit-kort.

Det arbejder vi på

Biodiversitet i valget af planter ved vores afdelinger
Siden 2019 har vi tænkt biodiversitet ind vores valg af planter. Vi river naturligvis ikke nuværende planter op for at plante nyt. Det vil ikke være bæredygtigt. Men hvor det giver mening at plante nyt, vil vi tænke biodiversitet ind.

Ved det nybyggede hovedkontor i Rødding plantes der for eksempel “vilde blomster” på skrænten, og så er der lavet to sedum tage, hvor bierne boltrer sig.

Minimering af papirspild
Alle medarbejdere opfordres til at tænke to gange, inden der klikkes på print: Er det nødvendigt at få dokumentet fysisk i hænderne – eller er det mindst lige så fint at læse det på en skærm? Per default printes alle dokumenter i sort/hvid og på begge sider af papiret.

Brugt papir sendes til sikkerhedsmakulering hos Marius Pedersen. Efterfølgende bruges det makulerede papir til genbrug og bliver omdannet til nyt papir. Det papirspild, vi altså laver i sparekassen, ryger til genbrug.

Miljøvenligt printerpapir og -patroner
Vi har lageret fyldt for nu, men når vi bestiller nyt, indkøbes kun miljøvenlige printerpatroner, miljøvenligt kopi- og printerpapir.

Miljøvenlige kontorartikler
Når vi igen mangler, indkøbes ligeledes kun miljøvenlige konvolutter, klistermærker, kuglepenne og lignende kontorartikler.

Samfundsansvar

Dørvogter i kampen mod økonomisk kriminalitet

Du tænker sikkert ikke over det til daglig, men når vores medarbejdere møder kunderne, er de faktisk nogle af samfundets vigtigste dørvogtere i kampen mod hvidvask, finansiering af terror og anden økonomisk kriminalitet. Det kan synes fjernt, at en lokal sparekasse skulle blive brugt til økonomisk kriminalitet, men i en digitaliseret verden hvor betalingssystemer er grænseoverskridende, og vi med et enkelt klik bliver en del af en global verden, behøver det ikke være så fjernt endda.

Pengeinstitutterne står faktisk for mere end to tredjedele af alle indberetninger til myndighederne om hvidvask og finansiering af terror. Vi har altså et ansvar. Og det ansvar tager vi seriøst.

Som dit lokale pengeinstitut er nærhed et vigtigt grundprincip. Vi skal kende alle vores kunder – både nye og de der har været hos os i mange år – og uanset om du har mange banksager hos os eller blot en enkelt konto. Det skal vi for at forstå, hvordan kunderne bruger os som sparekasse og for at dokumentere, at tingene er, som de skal være.

Vi arbejder altså hver dag for at minimere økonomisk kriminalitet – vores indsats for at kende kunderne så godt som muligt kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor sikkerhedstjekket bidrager til den fælles sikkerhed. Som pengeinstitut har vi et samfundsansvar – et ansvar vi vægter meget højt.

Frøs Sparekasse er dit lokale værn.

Penge i en digital verden

Sammen med vores kunder arbejder vi på at bekæmpe svindel, når vores kunder begår sig på nettet.

Vi gør en dyd ud af at informere om og uddanne vores kunder i sikkerhed på nettet og digital økonomi. Derfor deler vi gode råd, fif og ting man skal være opmærksom på, når man bevæger sig rundt på internettet. Vi informerer på vores hjemmeside, skriver klummer, sender nyhedsbreve og laver opslag på vores sociale medier, hvor målet er at bidrage til bedre sikkerhed på nettet.

I 2019 har vi delt 27 kundeinformationer om digital sikkerhed på vores platforme. I 2020 har vi delt 41 kundeinformationer om digital sikkerhed på tværs af vores platforme.

Til vores erhvervskunder har vi siden 2019 haft en indbygget forsikring i vores netbank. Som erhvervsdrivende er du nemlig ikke dækket mod netbankindbrud på samme måde som privatkunder. Det vil sige, at virksomheden ofte selv skal bære et eventuelt tab. Som erhvervskunde hos Frøs Sparekasse er virksomheden sikret med en forsikring mod indbrud i netbanken. Sammen vurderer vi virksomhedens behov for dækning for at undgå unødige tab.

Med forsikringen får du blandt andet følgende fordele:

  • Økonomisk dækning op til 3 millioner kroner i forbindelse med netbankindbrud.
  • Ingen selvrisiko.
  • Konti i andre europæiske pengeinstitutter er også omfattet.

Læs mere om netbank til erhvervskunder her.

  Sammen om ansvaret

Vi er ikke alene. Vi har stærke relationer til en lang række samarbejdspartnere, som er med til at gøre en forskel. En forskel for vores kunder fordi vi sammen kan tilbyde de rigtige løsninger – men sammen gør vi også en forskel på andre punkter. Herunder kan du læse om, hvordan vores samarbejdspartnere hver især gør en forskel, og hvordan vi bakker op.

Ansvarlige investeringsmuligheder 

En ansvarlig investering kombinerer intentionerne om at maksimere finansielt afkast med social velfærd og bæredygtighed. Det er langt fra nyt, at vores samarbejdspartnere tilbyder ansvarlige investeringer som en del af deres produktpalette. Men omfanget vokser, og der er en stigende efterspørgsel på bæredygtige investeringsfonde fra vores kunder. Kunderne ønsker i større og større grad at sikre sig et afkast – samtidig med at der er et ønske om at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Dét er en efterspørgsel, som er vi glade for og stolte af at kunne indfri. For mange er endnu ikke helt klar over det, men hvis du vil gøre en positiv forskel for verden, så kan du også gøre det med dine investeringer. Vores investeringspartnere tager nemlig miljø såsom CO2-udledning, sociale forhold som for eksempel ordentlige arbejdsvilkår, god selskabsledelse samt bekæmpelse af korruption med i overvejelserne, når de udvælger virksomheder til deres fonde. Det er også det, der kaldes ESG, som står for Environmental, Social & Governance. På den måde kan din investering være med til at påvirke fremtiden positivt.

Du kan læse mere om vores investeringspartnere her: Sydinvest, Bankinvest, SEB Invest og SparInvest.

Forenet Kredit og Total Kredit

Forenet Kredit er foreningen bag Totalkredit. De arbejder for at sikre boligejerne stabile boliglån i hele landet – både nu og i fremtiden. Køber du bolig med Frøs Sparekasse kan du få et realkreditlån i Totalkredit. Det giver dig adgang til flere fordele, blandt andet at du kan være med til mindske energiforbruget i din bolig.

Med Totalkredit kan du få et energitjek med rabat. Med et energitjek får du et overblik over både energioptimeringer og vedligeholdelsestiltag på din bolig. Og så er energimærket adgangsgivende til offentlig støtteordning.

Vores kunder kan også prøve Totalkredits energiberegner, som viser hvilke konkrete energiforbedringer du kan undersøge nærmere. Sammen med forbedringsforslagene vil du få et estimat over, hvad forbedringen er – og hvad det vil koste. Du får også et bud på, hvor meget mindre CO2 din bolig vil udlede efter renoveringen.

DLR Kredit

Frøs Sparekasse er medejer af DLR Kredit. Sammen finansierer vi erhvervs- og landbrugsejendomme til vores erhvervskunder. DLR Kredit fokuserer på landbrugssektoren, energieffektivitet i byerhvervsejendomme og vedvarende energi. De vil bl.a. nå deres mål ved at tilbyde grønne lån på attraktive og konkurrencedygtige vilkår.

Grønne lån

Klima vil være i fokus, når DLR i første omgang lancerer grønne lån. Udvalgte investeringer eller aktiviteter, der bidrager til at reducere drivhusgasser, kan derfor som udgangspunkt opnå grøn finansiering i DLR. Kravet er, at investeringerne ikke i øvrigt skader bæredygtigheden, og at det underliggende pant kan dokumenteres som grønt. I takt med at det bliver muligt at fremskaffe sikre og solide data, udvides lånene til flere investeringer og aktiviteter i landbrugssektoren. Også her vil der være krav om dokumentation for, at de reducerer klimaaftrykket. DLR vil udvide kriterierne for de grønne lån, efterhånden som EU’s taksonomi for bæredygtighed kommer helt på plads. Taksonomien har i første omgang fokus på klima, men vil de kommende år udbygges med andre mål for bæredygtighed, f.eks. cirkulær økonomi, biodiversitet og vand. Herudover tilbydes lånene lokalt via aktionærpengeinstitutterne og er derved med til at understøtte vækst og grøn omstilling i hele landet.

“I bund og grund handler det om ordentlighed, og det er i forvejen en af de værdier, der kendetegner os og gennemsyrer alt, hvad vi gør som virksomhed,” adm. direktør hos DLR Kredit, Jens Kr. A. Møller.

Nærpension og AP Bæredygtig

Vores samarbejdspartner på livrenteprodukter Nærpension tilbyder i samarbejde med AP Pension opsparing i AP Bæredygtig, der støtter op om Paris-aftalens mål eller bidrager til et eller flere af de 17 verdensmål.

“Tidligere skulle man selv stå for at sammensætte sine investeringer, hvis man ville investere sin pension med særligt fokus på bæredygtighed, men med AP Bæredygtig går vi skridtet videre og lancerer en fuld produktlinje. Det betyder, at kunderne får præcis de samme valgmuligheder i AP Bæredygtig, som de har i deres firmapension i dag. Kunderne kan vælge at spare op i livscyklus, hvor AP Pension automatisk trapper risikoen ned med alderen eller i faste profiler, hvor de selv styrer risikoen” fortæller investeringsdirektør i AP Pension, Ralf Magnussen.

Er du nysgerrig på at investere din pension i AP Bæredygtig, så kan du altid tage en snak med din rådgiver.

Et godt sted at være for lokalområdet

Vigtigheden af et lokalt pengeinstitut

Vi er en nærværende sparekasse, og vi er bevidste om den rolle, vi spiller for den enkelte privatkunde, virksomhed og for udviklingen i Syd- og Sønderjylland. Vi ved, at de rigtige finansielle løsninger kan gøre en verden til forskel for vores kunder – privat som erhverv. Det samme kan god rådgivning og personligt engagement. Som lokal sparekasse tilbyder vi begge dele, fordi vi tror på, at vi sammen kan udnytte et stort potentiale for vækst i vores område.

Vores kombination af nærværende engagement, faglig kompetence og lokalkendskab gør os til en stærk samarbejdspartner for alle vores kunder.

Når vi tænker samfundsansvar i forhold til vores lokalområde, er det med udgangspunkt i vores kerneforretning, hvor vi kan bidrage til at skabe et aktivt og dynamisk lokalsamfund. Samfundsansvar i kerneforretningen dækker blandt andet over vores ansvar i forbindelse med udlån og investeringer, kapitalforvaltning og etik i rådgivningen.

Derudover har vi en vigtig rolle som betalingsformidler, og vi medvirker til udviklingen af den finansielle infrastruktur og digitaliseringen af samfundet.

Vi medvirker til at:

  • skabe robuste, økonomiske løsninger for kunderne – både privat- og erhvervskunder
  • sikre finansiel stabilitet i Syd- og Sønderjylland
  • udvikle den finansielle infrastruktur og digitalisering af det danske samfund, blandt andet med NemID (snart MitId) og net-/mobilbank.

Derudover er vi en økonomisk bidragsyder til samfundet som arbejdsgiver for 170 medarbejdere. Udover selskabsskat og ejendomsskat betales også lønsumsafgift, som er en særlig skat på arbejdskraft i finanssektoren.

Tænketanken Cevea har for Lokale Pengeinstitutter og Finansforbundet i 2016 analyseret den samfundsmæssige værdi af lokalt forankrede pengeinstitutter*. Analysen viser, at:

  • den relationsbaserede strategi har stor betydning for Danmarks mulighed for vækst. Det skyldes, at strategien og den lokale forankring giver mulighed for en individuel kreditvurdering, som særligt gavner iværksættere og mindre virksomheder i landdistrikterne. Baggrunden er, at de lokalt forankrede pengeinstitutter er meget aktive lokalt, og at de yder større lån til deres erhvervskunder.
  • erhvervslivets kreditmuligheder forbedres mærkbart, når der er konkurrence mellem flere pengeinstitutter og filialer i lokalområdet. Jo flere pengeinstitutter og filialer, jo bedre kreditadgang har den enkelte virksomhed.

*Kilde: De lokalt forankrede pengeinstitutters betydning for væksten i Danmark. Cevea for Lokale Pengeinstitutter og Finansforbundet i 2016.

Vi er med på sidelinjen, når det gælder sport og kultur 

Der er et stort engagement ude i den lille fodboldklub eller i forbindelse med det lokale håndboldstævne, motionsløbet, ishockeykampen eller skolestævnet. Det er her, det starter – og det engagement støtter vi op om som din lokale sparekasse.

Som sponsor for både små og store klubber i Syd og Sønderjylland, støtter Frøs Sparekasse aktivt op om det store engagement, masser af frivillige og sportsudøvere ligger i deres sport hver dag. Vi involverer os i et bredt udsnit af foreninger og klubber, der skaber glæde, fællesskab og gør Syd- og Sønderjylland til et godt sted at være.

Glæde
Som lokal sparekasse er vi med til at sikre et aktivt fritidsliv i lokalområderne. Et aktivt fritidsliv som skaber glæde og gode relationer – der hvor vi bor. Vi vil støtte det samfund, som vi er en del af – det skaber værdi.

Fællesskab
Syd- og Sønderjylland er en helt særlig landsdel. Som områdets lokale sparekasse bakker vi derfor også op om de fællesskaber, som samler os om vores landsdel. En landsdel som vi selv vil være en del af. Så kig efter vores logo næste gang du er ude og heppe fra sidelinjen, eller spiller med i en lokal turnering. Hils også på din lokale rådgiver – vi står også og klapper med et sted.

#et godt sted at være
Syd- og Sønderjylland er et godt sted at være. Og det skal vi støtte op om med passion for både små og store initiativer. Initiativer som udvikler både mennesker, samfund og lokalområder. For kun på den måde kan vi bidrage til, at vores landsdel også er et godt sted at være i fremtiden.

Oplevelser i Syd- og Sønderjylland

I Frøs Sparekasse er vi vilde med Syd- og Sønderjylland – vi mener det faktisk, når vi siger, at vi er den lokale sparekasse. Derfor har vi skabt et univers til netop den passion: Mit Syd- og Sønderjylland.

Her har vi sammensat et ”skattekort” – et kort over oplevelser og seværdigheder i Syd- og Sønderjylland. Seværdigheder og favoritsteder som er anbefalet på kryds og tværs af syd- og sønderjyder.

Vores mål er ikke at være et turistbureau, men vi kan gøre det, vi er bedst til. Nemlig at være lokale. Vi bruger vores netværk af kunder og fungerer som katalysator for deling af de mange skønne oplevelser, der findes, når du begiver dig ud i Syd- og Sønderjylland. Det gør vi for alle os, der allerede bor og har vores dagligdag her, for alle dem der flytter til, og for alle som ligger vejen forbi.

Med skattekortet og vores Instagram @mitsydogsoenderjylland skaber vi opmærksomhed til vores landsdel. Derved kan vi indirekte være med at skabe lokalturisme – til gavn for vores kunder og alle de besøgende som får en ny oplevelse. Men også til gavn for det lokale erhvervsliv, hvor der forhåbentligt bliver spist en dejlig frokost på den lokale kro eller bestilt en ekstra stor is fra det lokale ishus.

Siden vi sammen med vores kunder og syd- og sønderjyderne lavede oplevelseskortet, har mange tusinde hvert år været forbi siden for at finde inspiration.

I 2019 hvor vi lancerede vores skattekort i løbet af sommeren fik vi hele 11.700 besøg på hjemmesiden. I 2020 ramte vi lige knap 22.000 besøg.

Tak til alle jer der er med til at dele jeres favoritsteder – det er en fornøjelse at komme med på tur. Mangler dit favoritsted, så tip os her: Mit Syd- og Sønderjylland.

Et godt sted at være for kunder

Kundedemokrati

I en garantsparekasse kan kunder blive garanter ved at købe garantbeviser, der giver rente. Er du garant, kan du foreslå kandidater til sparekassens repræsentantskab, der er sparekassens øverste myndighed. Du kan også selv stille op. Det er vores garanter, der vælger sparekassens repræsentantskab ved en afstemning hvert fjerde år. Det er sparekassens repræsentantskab, der vælger bestyrelsen iblandt sig og som ansætter direktionen. Det er også repræsentantskabet, der godkender regnskab, lønpolitik og vedtægtsændringer. En plads i repræsentantskabet giver reel indflydelse på sparekassens ledelse og udvikling. Dét gør en forskel.

Et godt sted at være for kunder

Kundedemokrati

I en garantsparekasse kan kunder blive garanter ved at købe garantbeviser, der giver rente. Er du garant, kan du foreslå kandidater til sparekassens repræsentantskab, der er sparekassens øverste myndighed. Du kan også selv stille op. Det er vores garanter, der vælger sparekassens repræsentantskab ved en afstemning hvert fjerde år. Det er sparekassens repræsentantskab, der vælger bestyrelsen iblandt sig og som ansætter direktionen. Det er også repræsentantskabet, der godkender regnskab, lønpolitik og vedtægtsændringer. En plads i repræsentantskabet giver reel indflydelse på sparekassens ledelse og udvikling. Dét gør en forskel.

Etisk rådgivning i øjenhøjde

Vi ser vores kunder, hvor de er i livet – og handler ud fra det. Vores kunder vil derfor ikke opleve blot at være et nummer eller få en standardløsning. De bliver mødt i øjenhøjde og med en forståelse for deres hverdag og nuværende situation, som vi sammen kombinerer med deres drømme for fremtiden. Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt og den gode dialog, når vi møder vores kunder. Uanset drømme, situation og alder. Årligt deltager vi derfor også i Pengeugen – en uge hvor vi besøger lokale skoler og på den måde støtter uddannelsen i den økonomiske verden. Helt i øjenhøjde med det unge publikum med sjove, relevante spil og rådgivere der ser børnene hvor de er.

Lokalt engagement

Vi har dybe rødder og er dermed dybt forankret i den syd- og sønderjyske muld. Det er her, vi gør en forskel. Når du vælger at blive kunde hos Frøs Sparekasse, vælger du en sparekasse, der er engageret i vores lokalområder, fordi vi mener, at det gør en forskel – også for dig. Det kommer til udtryk i de aktiviteter og sponsorater, vi engagerer os i.

Vi skaber udvikling til gavn for vores kunder, medarbejdere og det lokalsamfund, vi er en del af. Derfor er vi også på banen, når det gælder om at bakke det lokale kultur- og foreningsliv op – både på eliteplan og i bredden. Så hvor der er sport, ungdom og sunde aktiviteter i vores lokalområder, møder du Frøs Sparekasse. Vi dyrker det nære i livet – dét der er tæt på vores kunder og lokalområder, så det bliver et godt sted at være.

Etisk rådgivning i øjenhøjde

Vi ser vores kunder, hvor de er i livet – og handler ud fra det. Vores kunder vil derfor ikke opleve blot at være et nummer eller få en standardløsning. De bliver mødt i øjenhøjde og med en forståelse for deres hverdag og nuværende situation, som vi sammen kombinerer med deres drømme for fremtiden. Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt og den gode dialog, når vi møder vores kunder. Uanset drømme, situation og alder. Årligt deltager vi derfor også i Pengeugen – en uge hvor vi besøger lokale skoler og på den måde støtter uddannelsen i den økonomiske verden. Helt i øjenhøjde med det unge publikum med sjove, relevante spil og rådgivere der ser børnene hvor de er.

Lokalt engagement

Vi har dybe rødder og er dermed dybt forankret i den syd- og sønderjyske muld. Det er her, vi gør en forskel. Når du vælger at blive kunde hos Frøs Sparekasse, vælger du en sparekasse, der er engageret i vores lokalområder, fordi vi mener, at det gør en forskel – også for dig. Det kommer til udtryk i de aktiviteter og sponsorater, vi engagerer os i.

Vi skaber udvikling til gavn for vores kunder, medarbejdere og det lokalsamfund, vi er en del af. Derfor er vi også på banen, når det gælder om at bakke det lokale kultur- og foreningsliv op – både på eliteplan og i bredden. Så hvor der er sport, ungdom og sunde aktiviteter i vores lokalområder, møder du Frøs Sparekasse. Vi dyrker det nære i livet – dét der er tæt på vores kunder og lokalområder, så det bliver et godt sted at være.

Julie Dalby StorgaardAnsvarlighed i Frøs Sparekasse