Job i Frøs Sparekasse

I Frøs Sparekasse vægter vi medarbejdernes trivsel og velvære højt. Vi er blevet kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads 2010 og Europas Bedste Arbejdsplads 2011, som den eneste danske virksomhed nogensinde.

Vi kan i Frøs Sparekasse træffe beslutningerne hurtigt og på stedet, vi skal ikke først spørge andre steder. Det mener vi, er vigtigt.

Vil du have mulighed for at bringe dine største kompetencer i spil og være en del af en arbejdsplads, der engagerer sig meget i lokalsamfundet, så er Frøs Sparekasse helt sikker noget for dig.

Her på siden kan du se, hvilke ledige stillinger vi har, og hvordan du sender en uopfordret ansøgning.

Du kan også læse om vores værdier, og er du finansøkonom, finansbachelor eller drømmer du om et forløb som finanstrainee, så kan du også finde information her på siden.

Lige nu søger vi:

Send os en uopfordret ansøgning

I Frøs Sparekasse er vi altid på udkig efter den næste kandidat til Frøs holdet. Uopfordrede ansøgninger kan du sende til job@froes.dk. Husk at vedhæfte dit CV.

Bygget på stærke værdier

Engagement:

Vi er nærværende og forberedte. Vi deltager aktivt og tager ansvar. Vi arbejder på at nå vores mål. Vi forsøger at give lidt mere end forventet. Vi tager initiativ og er fleksible med øje for fælles mål.

Troværdighed:

Vi overholder vores aftaler. Vi lytter og udviser forståelse. Vores løsninger er altid til gavn for kunden og Frøs Sparekasse. Vi er ærlige.

Tillid:

Vi opbygger tillid gennem god kommunikation og handlinger. Vores løsninger er gennemarbejdede og skaber tryghed. Vi er kompetente, og når vi er i tvivl, søger vi hjælp.

Respekt:

Vi respekterer forskelligheder. Vi behandler andre, som vi selv ønsker at blive behandlet. Vi bakker op om fælles beslutninger og holdninger.

Finansøkonom eller finansbachelor i Frøs Sparekasse

Fra dag 1 får du din egen plads og dine egne opgaver. Med hjælp og støtte fra dine kollegaer og din mentor, så vil du også hurtigt få dine egne ansvarsområder.

Du får mulighed for at komme omkring alle områder, for eksempel boligrådgivning, investering, forsikring osv. Derudover vil du opleve en tæt kontakt med kunderne og et stærkt fællesskab i et team.

Har du mod på det, så får du også mulighed for at holde dine egne møder, hvor din mentor naturligvis er tæt på dig og støtter dig i din udvikling.

Start din finanskarriere i Frøs Sparekasse – send din personlige ansøgning og CV til job@froes.dk.

Finanstrainee

Gør du det godt, så har vi måske en traineeplads til dig.

Det betyder, at du efter din praktik færdiggør din opgave og dit studie.

Herefter starter du i et 12 måneders traineeforløb hos os. Her fortsætter din uddannelse, og du vil hurtigt begynde at få flere “egne kunder” og dine egne personlige mål.

Send din personlige ansøgning og CV til job@froes.dk.

Vil du høre mere om jobmulighederne?

Kontakt HR 

mhj@intdev.dkJob