Kan du skabe unikke kundeoplevelser, så er du måske vores nye kunderådgiver til Frøs Sparekasse i Aabenraa

Til vores Aabenraa afdeling søger vi en dygtig kunderådgiver, som brænder for at være tæt på kunderne med professionel rådgivning og skabe relationer til nye attraktive kunder. Du skaber rammerne for økonomisk tryghed og frihed, der gør, at kunderne kan leve det liv, de ønsker.

Du bliver en del af et pengeinstitut i udvikling med høj fokus på værdierne tillid, troværdighed og engagement. Frøs Sparekasse er i en spændende forandring, som blandt andet betyder, at der oprettes fire erhvervscentre og på privat understøttes væksten og tilgangen af nye kunder med et nyt internt servicecenter og det unikke rådgivningsværktøj Advisor.

Dit ansvar bliver i høj grad at rådgive kunderne indenfor vore forretningsområder, hvor især boligfinansiering fylder meget. Dette skyldes i høj grad vores fokus på at skabe vækst og udvikling i Syd- og Sønderjylland. Her har vi blandt andet lanceret vores nye nul-procent boliglån til boligkøbere.

Du vil desuden, sammen med dine kollegaer, markedsføre Frøs Sparekasse i området via lokale aktiviteter og events for at tiltrække nye kunder.

Vil du være en del af et engageret og resultatorienteret team og vil du arbejde med tilfredse kunder, så er det her måske jobbet?

Dit job bliver kort sagt at skabe løsninger for vores kunder og hjælpe dem med at leve det liv de drømmer om. Det gør du ved at levere solid rådgivning og vejledning i alle aspekter af kundens økonomi – altid med kundernes behov for øje.

Din profil

  • Du kan sætte dig ind i kundernes behov og ønsker
  • Du er faglig dygtig og gerne med brede kompetencer indenfor investering, bolig og pension. Måske brænder du ekstra meget for boligområdet og er dermed motiveret for at blive afdelingens boligansvarlig
  • Du er engageret og effektiv
  • Du er stærk på kreditområdet
  • Du er udadvendt og klar til at deltage i arrangementer og events
  • Du er teamorienteret på mål, men kan arbejde selvstændigt
  • Du er struktureret og overholder deadlines

Jobbet

  • Du får en spændende kundeportefølje med mange tilfredse kunder – vi har nogle af sektorens mest tilfredse kunder
  • Mulighed for at bringe dine største kompetencer i spil
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, der engagerer sig meget i lokalsamfundet
  • Du får medindflydelse på fremtidens løsninger i en virksomhed i vækst

Interesseret?

Har du lyst til at være vores nye kunderådgiver, så send din ansøgning på job@froes.dk.

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte filialdirektør Lis Bertelsen på telefon 7362 6376 eller personalekonsulent Henrik Matthesen på telefon 7499 7468.

Vil du vide lidt mere om Frøs Sparekasse?

Vi har blandt andet eksisteret i over 145 år og er kåret til Europas Bedste Arbejdsplads 2011.

Læs mere

Prøv en lokal

sparekasse

Find din afdeling her >

Henrik Matthesenkunderaadgiver-aabenraa