En menneskelig dimension i rådgivningen

Som boligkøbere var Malene og Poul, der arbejder som pædagog og offshore elektriker, helt grønne, da de besluttede sig for at skifte lejelejligheden i Sønderborg ud med et hus. Men de kunne godt lide tanken om, at huslejen gik til deres egen investering og selvfølgelig muligheden for at kunne gøre deres kommende hus til deres helt eget. Rådgivningen fik de fra Frøs Sparekasse. ”Poul var allerede kunde hos Frøs Sparekasse og havde gode erfaringer derfra, mens jeg var i et andet pengeinstitut. Det var ikke fordi, jeg havde dårlige oplevelser i min tidligere bank, men jeg havde heller ikke nogen gode. Vi talte med dem, uden at det gjorde noget særligt indtryk på os. Efter at have talt med Frøs Sparekasse var vi ikke i tvivl – servicen var så god, og der var en menneskelig dimension i rådgivningen.”

Tryghed hele vejen

Netop fordi Malene og Poul ikke havde nogen erfaring med huskøb, var det vigtigt for dem at få rådgivning, der tog højde for alle udgifter og gav et realistisk billede af økonomien i fremtiden. ”Vi vidste godt, at det var dyrt at købe hus, men vi kendte ikke til alle de øvrige omkostninger, der er forbundet med et huskøb. Vores rådgiver var virkelig god til at forklare os hele praktikken ved huskøb. Det gjorde os trygge, at vi mødte en rådgiver, der var realistisk i forhold til, hvilket hus vi kunne købe.”

Den bedst mulige investering

Da Malene og Poul var blevet godkendt til lånet, begyndte de at kigge på huse i Sønderborg. Og i tiden efter at de havde fundet drømmehuset, som de endte med at købe, var der meget kontakt mellem dem og rådgiveren. ”Vi brugte i høj grad vores rådgiver til at blive klogere på, hvordan vi kunne få mest muligt ud af vores penge, og om huset stod mål med investeringen. Det gjorde en stor forskel for os, at der er en menneskelig dimension i rådgivningen også. Det handlede ikke bare om gode renter og lån. Det handlede om os og vores bolig.”

Plads til fremtidens drømme

Da Malene og Poul købte hus, var de allerede klar over, at det ikke skulle være et håndværkertilbud, der krævede omfattende renovering. Huset de valgte, kunne de flytte lige ind i. Dog ville køkkenet med tiden komme til at kræve en kærlig hånd. ”Tiden var ikke til store ombygninger, og for os var det fint at kunne flytte ind med bevidstheden om, at vi hen ad vejen kunne sætte vores eget præg på huset. Der er vi nået til nu, og i nærmeste fremtid har vi planlagt en tilbygning. Så er det rart at vide, at vi har en rådgiver, der kan hjælpe os med at forvalte pengene bedst muligt og ikke mindst hjælpe os med at få overblik over, hvordan det påvirker økonomien efterfølgende.”

Det gjorde os trygge, at vi mødte en rådgiver, der var realistisk i forhold til, hvilket hus vi kunne købe.”

– Malene, Sønderborg

Har du lyst til en god snak om dine muligheder?

Du er altid velkommen til at give os et kald. Så kan vi sammen finde de rette muligheder for dig og din situation. Nedenfor har vi også samlet nogle sider, hvor du kan læse lidt om hvad vi kan tilbyde og lære os lidt bedre at kende.

Giv os et kald

Tid til ny bank?

Så tag os med i dine tanker. Hvorfor? Jo, det skal vi sige dig. Når du vælger at blive kunde hos Frøs Sparekasse, vælger du at få en sparekasse, der er engageret i dit lokalområde, fordi vi mener, at det gør en forskel – også for dig.

Du vil hos os ikke opleve blot at være et nummer eller få en standardløsning. Du vil blive mødt i øjenhøjde og med en forståelse for din hverdag og din nuværende situation, som vi sammen vil kombinere med dine drømme for fremtiden – ny bil, forbedringer af boligen eller måske ferie med familien?

Med skræddersyede løsninger, digitale værktøjer og hurtige svar, så tror vi på, at vi kan gøre din hverdag lettere og skabe råderum for dig og din familie – både i dag og på langt sigt. Vil du vide mere, og læse flere historier fra vores kunder?

Nybyg eller ombyg?

Nogle vil gerne starte helt fra bunden (tjek lige nul-procent.dk). Andre behøver ikke engang flytte for at realisere boligdrømmene. Uanset om det er nybyg eller ombyg, du står overfor, har du sikkert en masse drømme og forventninger til, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. Og du har også en masse planlægning foran dig. Alt det har vi samlet til dig her.

Tid til ny bolig?

Overvejer du at købe nyt hus, lejlighed eller sommerhus? Så burde du overveje at få en god snak med os, så vi kan afdække dine behov – og muligheder. Du kan læse meget mere samt kontakte din rådgiver her.

Julie Dalby StorgaardMalene og Poul