Boligkredit hos Frøs Sparekasse
Kombinér dit realkreditlån med en fleksibel boligkredit
Er du boligejer, har du måske hørt om prioritetslån, friværdikonto eller nedsparingslån. Rigtig mange boligejere har en form for boligkredit som et godt supplement til realkreditlånet. En boligkredit er et lån uden faste afdrag – en såkaldt kredit – i din bolig. Forskellen på en boligkredit og et lån er, at du først betaler renter på kreditten, når du begynder at bruge af den.
Hvordan fungerer det?
En boligkredit fungerer stort set som en helt almindelig kassekredit, hvor du kun betaler rente af det, du har trukket på kreditten. Med en boligkredit får du stillet et beløb til rådighed, som du kan bruge af efter behov – der er altså stor fleksibilitet i forhold til ind- og udbetalinger. Samtidig kan ”opbevare” din opsparing på kreditten, indtil du skal bruge den og derved spare renteudgifterne. Du kan altså med fordel bruge boligkreditten til at opfylde nogle af dine drømme.
Fordele ved en boligkredit
Det er fleksibelt – du bestemmer selv, hvad pengene skal gå til, og hvornår du vil indbetale. Du kan også vælge at kombinere din boligkredit med din opsparingskonto – så sparer du på udgifterne til renter. Med en boligkredit hos os får du en kredit, som passer præcist til dit lånebehov – 5, 10 eller op til 30 år frem i tiden med mulighed for 10 års afdragsfrihed. Sidst men ikke mindst, kan du indfri kreditten, når det passer dig, og så er der ingen risiko for kurstab.
Det skal du vide om boligkredit:
- Hvis du har et realkreditlån skal det være optaget gennem Totalkredit.
- Renten på kreditten er variabel. Det betyder, at stiger/falder renteniveauet, så stiger/falder omkostningerne på kreditten også. Din ydelse kan derfor ændre sig over tid.
- Løbetiden er typisk 20 år, men vi tilpasser det efter dit behov – helt op til 30 år.
- Vi opretter et pantebrev i din bolig som sikkerhed for kreditten. Derfor skal din boligs værdi vurderes, inden du kan få en boligkredit.
- Bevilling sker efter sparekassens almindelige kreditpolitik.
Boliglån til hus, lejlighed og sommerhus
Frøs Sparekasse er din sparekasse – når du skal købe lejlighed eller hus, eller når drømmen om et sommerhus ved vandet eller det hyggelige kolonihavehus skal opfyldes.
Vi har sat fuldt fokus på bosætning i Syd-og Sønderjylland ved at give gode vilkår for alle, der går med boligtanker. Vores mål er at gøre det nemt, gennemskueligt og økonomisk overkommeligt for alle.
Derfor har vi en bred vifte af attraktive boliglån og en byggekredit til dig, som er på boligjagt. Dem kan du læse mere om herunder.
Vores boliglån er skræddersyet til vores kunder, uanset livssituation og økonomi. Måske er I et ungt forældrepar, der i takt med familieforøgelsen har opdaget, at I har fået behov for mere plads til legekøkkener og albuerum i hverdagen. Måske befinder I jer et sted i den anden ende af livet, hvor ungerne for længst er fløjet fra reden og hjemmet pludselig synes alt for stort. Uanset hvad, så kan vi hjælpe jer med et lån til en bolig – hos Frøs Sparekasse er der altid plads til både den lille og den store husdrøm.
Se vores boliglån her
Som sparekasse i Syd- og Sønderjylland ved vi, at det skaber vækst i lokalsamfundet, når der flytter nye beboere til, og boliger skifter hænder. Dét vil vi gerne gøre en aktiv indsats for. Derfor har vi besluttet, sat du som køber af en ejerbolig nu kan få et boliglån hos Frøs Sparekasse til en helt særlig rente i det første år af lånets løbetid.
Masser af lånetyper at vælge mellem
Udvalget af banklån og realkreditlån er stort, og lån kan sammensættes, så de passer lige præcis til din tidshorisont, risikoprofil, dine behov og drømme.
Når det kommer til realkreditlån, finder vi i den sikre ende lån med fast rente og afdrag i op til 30 år, hvor der er indbygget en form for friværdisikring ved prisfald på boliger og rentestigninger.
I den anden ende er der lån med rentegaranti i kortere eller længere tid, og lån som udnytter, at den korte rente for det meste, er lavere end den lange rente. Disse lån er mere usikre (men typisk også med en lavere rente), da renten kan ændre sig lige fra hvert halve år til hvert 10. år alt efter, hvilket lån du har valgt.
De 15 % af finansieringen er typisk boliglån i banken med løbetid på maksimalt 30 år. Nogle gange kan det hele krydres med afdragsfrihed. Afdragsfriheden kan være fornuftig, hvis du for eksempel har højere gæld, der kan afvikles hurtigere eller indskud på pensionsordninger.
Vi tilbyder desuden en attraktiv boligkredit som alternativ til realkreditlån med en meget stor fleksibilitet, som du kan læse mere om herunder.
Sådan er dit boliglån sammensat
Når du står over for at skulle købe bolig, skal du huske, at du skal have en boligopsparing klar. Når du skal på boligmarkedet, skal du nemlig kunne betale 5% af husets pris ved køb plus omkostninger til advokat, skøde m.v. Dit lån bliver på den måde sammensat af din egen opsparing på de 5% af husets værdi, banklån på 15% af husets værdi, og de sidste 80% låner du hos dit realkredit.
Opbygning og 5% egenfinansiering
Ovenstående er en af årsagerne til den måde, hvorpå vi i dag skruer boligfinansieringen sammen. I 2015 blev der nemlig indført et krav om minimum egenfinansiering ved køb af privat bolig på 5 %. Tidligere har man kunnet låne 80% af husets værdi i realkreditforeningen og de sidste 20% i banken.
Det kan man altså ikke længere, da du i dag selv skal stille med 5% af købesummen plus eksterne omkostninger. Når du selv ligger nogle af pengene, betyder det, at din økonomi bliver mere robust og modstandsdygtig overfor for eksempel fald i huspriser eller pludselige forandringer i privatlivet. Reelt set kan din bolig falde 5%, inden du kommer til at skylde mere, end boligen er værd. Hvis du samtidig afdrager på dine lån, så er du faktisk ganske godt dækket ind.
Koster din bolig 1 mio. kroner, ser din boligfinansiering sådan ud:
Egen opsparing (5%) 50.000 kroner
Boliglån i banken (15%) 150.000 kroner
Realkreditlån (80%) 800.000 kroner
Herudover er der omkostninger i en bolighandel, som du som udgangspunkt også skal have sparet op, inden du kaster dig ud på boligmarkedet. De omkostninger er typisk til tinglysning af skøde, advokatrådgivning og ejerskifteforsikring – i niveauet 30.000-50.000 kr.
Hvis ikke du har en opsparing til de 5% plus omkostninger til advokat, skøde m.v. endnu, så er det en rigtig god idé at komme i gang i god tid. Her kan et budget være en rigtig god hjælp, så du kan være sikker på at nå det, du drømmer om. Du kan også selv lægge dit budget – tag et kig og læg dit budget lige her.
Skal vi tage en snak om dit boliglån?
Udfyld formularen herunder, så giver vi dig et kald.
Vi passer naturligvis godt på dine data. Det kan du læse om under vores vilkår for brug.
Når du giver Frøs Sparekasse dine oplysninger, accepterer du samtidig sparekassens almindelige forretningsbetingelser samt at sparekassen må ringe til dig og fortælle om produkter, som vi synes passer til dine behov. Dine kontaktoplysninger gemmer vi så længe, du er kunde i Frøs Sparekasse og i løbende plus fem år efter at kundeforholdet er ophørt.
Boligkøber? Tjek vores tilbud på www.nul-procent.dk
Som sparekasse i Syd- og Sønderjylland ved vi, at det skaber vækst i lokalsamfundet, når der flytter nye beboere til, og boliger skifter hænder. Det vil vi gerne gøre en aktiv indsats for. Derfor har vi besluttet, som det eneste pengeinstitut i Danmark, at du som køber af en ejerbolig nu kan få et boliglån hos Frøs Sparekasse til en ultra lav rente det første år.
Besøg nul-procent.dk og læs mere
Vi hjælper dig på vej mod din nye bolig
Ønsket om den perfekte bolig kan antage mange former. Måske er det et lille hus på landet i fred og ro, et sommerhus tæt på vand og skov, eller en herskabslejlighed midt i byen, hvor der altid sker noget nyt. Imidlertid kan det godt være svært at gennemskue de forskellige boliglåntyper på markedet eller overskue, hvad I egentlig har råd til. Hos Frøs Sparekasse kan vi være behjælpelige hele vejen, fra I finder jeres drømmebolig til I står med nøglerne til jeres nye hjem i hånden.
Lad os guide jer igennem købsprocessen, så I kan føle jer trygge, imens I tager én af de største beslutninger i jeres liv. Hos Frøs Sparekasse er vi kun interesserede i glade kunder, og vi tilbyder derfor nogle af de mest attraktive betingelser for boliglån på markedet. Ring eller kom forbi til en snak allerede i dag – vi glæder os til at hjælpe dig med din boligdrøm.
Byggekredit til dit nybyggeri
Når du bygger nyt eller bygger om, kan du få brug for en kredit til at betale udgifterne, mens byggeriet står på. Byggekreditten er et tilbud til alle helkunder, og gælder for byggeprojekter på din private bolig eller sommerhus.
Byggekreditten bruges som mellemfinansiering mens byggeriet står på, og gælder i op til et år.
Går du med byggetanker? Lad os tage en rigtig god snak om dine muligheder.
Sådan forbereder du dig på boligkøb
En god boligopsparing er dog ikke det eneste, du kan gøre for at give dig selv de bedste vilkår, når du står over for at skulle optage boliglån og købe hus. Et godt sted at starte, er ved at lægge et realistisk budget, som omfatter alle dine nuværende udgifter samt dit rådighedsbeløb, når disse udgifter er betalt. På denne måde har du et godt sammenligningsgrundlag at gå ud fra, når du kigger på en ny bolig, og kan hurtigere få et overblik over, om du vil få færre eller flere penge mellem hænderne hver måned, hvis du køber. Det er dog altid vigtigt, at du tager højde for oversete eller glemte udgifter i dit budget, så der er luft til det uforudsete.
Når du regner på huslån og -køb, er det desuden en god anledning til at kigge på dit generelle forbrug. Er der for eksempel plads til at skære ned på unødvendige udgifter, hvis der bliver behov for det?
Er du allerede boligejer, så råder vi altid vores kunder til at få den gamle bolig solgt, inden de optager endnu et boliglån og køber nyt. På denne måde undgår du at skulle betale dobbelt husleje, som kan tynge selv den sundeste økonomi ganske meget – især hvis salget af din gamle bolig pludselig ender med at tage længere tid end beregnet.
Endelig kan det betale sig at tage fat i sin bankrådgiver, så du kan få kyndig vejledning, økonomifaglig sparring og svar på dine spørgsmål, når de opstår. Hos Frøs Sparekasse vil vi altid gerne hjælpe vores kunder med at beregne huslån og lægge budget, ligesom vi står klar med gode råd.
Beregn dit eget boliglån
Hvis du gerne vil have et fingerpeg om, hvor meget du kan låne hos os, så kan du eventuelt prøve én af vores uforpligtende boligberegnere. Beregn et huslån og hvor meget, du kan købe for, eller beregn friværdien i det hus, som du sidder i nu. Du kan også blive klogere på dine muligheder inden for tillægslån eller regne på, hvilken låntype, der er den bedste for dig, hvis du planlægger at omlægge dine nuværende lån.
Du kan se vores boligberegnere her. Husk imidlertid altid på, at selvom en boliglånsberegner kan være et glimrende værktøj, når du gerne vil have overblik over din økonomi i forbindelse med boligkøb eller omlægning af eksisterende lån, så er disse beregninger til huslån kun vejledende. Hvis du ønsker en nøjagtig beregning af dine muligheder for boliglån, så tag endelig fat i os – vi sidder altid klar til at hjælpe dig.