Nybyggeri
Fra drøm til virkelighed
Nogle vil gerne starte helt fra bunden. Andre behøver ikke engang flytte for at realisere boligdrømmene. Uanset om det er nybyggeri eller ombyg, du står overfor, har du sikkert en masse drømme og forventninger til, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. Og du har også en masse planlægning foran dig – lige præcis den del, vil vi gerne hjælpe dig med.
I byggeprojekter er det vigtigt at starte med en overordnet plan, så vi kan lave en præcis beregning og rådgive om finansiering – også til de ekstra udgifter, der kan dukke op undervejs.
Går du med planer om at bygge om, bygge til eller bygge helt nyt hus, så kontakt din rådgiver for at aftale et møde, hvor I sammen får et overblik.
Er du nysgerrig på, hvor meget du kan låne for? Så kan du nemt og hurtigt få et bud – prøv vores boligberegnere her.
Har du set vores grundkøbslån?
Vores nye grundkøbslån er et attraktivt lån til jer, der drømmer om at købe byggegrund og som skal i gang med at bygge hus eller sommerhus. Vi gør det ret enkelt at træffe et godt valg, når du skal have finansieret din byggegrund: Hos os kan du nemlig få et grundkøbslån til en helt særlig rente i et helt år. Læs om vores grundkøbslån her.
Måske du allerede har fundet din drømmebolig – eller byggegrund?
Så ved vi, at det skal gå stærkt – udfyld formularen og få et svar indenfor 24 timer.
Når du giver Frøs Sparekasse dine oplysninger, accepterer du samtidig sparekassens almindelige forretningsbetingelser samt at sparekassen må ringe til dig og fortælle om produkter, som vi synes passer til dine behov. Dine kontaktoplysninger gemmer vi så længe, du er kunde i Frøs Sparekasse og i løbende plus fem år efter at kundeforholdet er ophørt.
Byggekredit til dit nybyggeri
Når du bygger nyt eller bygger om, kan du få brug for en kredit til at betale udgifterne, mens byggeriet står på. Byggekreditten er et tilbud til alle helkunder, og gælder for byggeprojekter på din private bolig eller sommerhus.
Byggekreditten bruges som mellemfinansiering mens byggeriet står på, og gælder i op til et år.
Går du med byggetanker? Lad os tage en rigtig god snak om dine muligheder.
Tre fif til at komme godt i mål med byggeriet
ET. Det er vigtigt at have det rigtige hold omkring sig, som kan hjælpe i forløbet. En god idé er at have en advokat med indover kontrakterne. De færreste har styr på, hvad der sker, hvis f.eks. byggefirmaet går konkurs, eller der konstateres byggesjusk. Det er også de færreste, der kender til AB18 eller detaljerne i en entreprisekontrakt.
TO. Det kan også være en god idé at få en uvildig byggeteknisk rådgiver til at føre syn med byggeprojektet og sørge for at udførte arbejde laves til aftalt tid og i ordentlig kvalitet.
TRE. Det er vigtigt at have en god, økonomisk sparringspartner på sidelinjen – for økonomien er vigtig før og under byggeriet – men også efter. Når du drømmer om et nyt hus, er det vigtigt, at du ikke bygger så dyrt, at du ikke har råd til den hverdag, og det liv, du drømmer om i huset.
Fordele og ulemper ved nybyg
Hvordan vil du gerne leve dit liv? Det er et stort spørgsmål, men ikke desto mindre meget relevant, når du står foran den måske største investering i dit liv.
Det handler nemlig ikke kun om kvadratmeter, antal badeværelser og taghældninger. Det handler også om beliggenheden, dagligdagen, skoler, institutioner og naturligvis økonomien. Som nybygger er drømmen oftest at få det perfekte hus for dig og din familie på den rigtige beliggenhed. Men det er de færreste nybyggere, som har råd til hele pakken.
Derfor skal der prioriteres – hvad er ”need to have” og hvad er ”nice to have”?
Som nybygger har du fordelen ved at kunne bygge netop dét hus, der passer bedst til dig, din familie og jeres behov. Derudover er der næsten ingen vedligehold de første mange år – og så er energiniveauet lavt.
Hvilken type nybyggeri vil I have?
Har du besluttet at bygge nyt, er noget af det første, du skal tage stilling til, om du vil bygge med et typehusfirma, en arkitekt eller gøre det selv.
Med et typehus får du gennemprøvede løsninger, som du kan se, inden du køber. Typehuse er som udgangspunkt billigere end arkitekttegnede, og økonomien er aftalt. Her får du løsninger, som flere andre også har, og ofte vil individuelle løsninger være dyre.
I et arkitekttegnet hus får du en bolig, som er unik, og nøjagtigt som du vil have det. Til gængæld tager processen typisk længere tid, og prisen er ofte højere.
Kan du bygge selv, er det vigtigt at have et godt overblik, så budgettet ikke skrider. Derfor er banken altid en vigtig samarbejdspartner, da et godt, gennemarbejdet budget er med til at skabe trygge rammer.
Vi har beskrevet fordele og ulemper ved de tre måder at bygge dit drømmehus på, så du nemt kan tage en fornuftig beslutning om den rette løsning for dig og din familie – hent vores gratis guide længere nede på siden og bliv lidt klogere på dine muligheder og ønsker.
Fem tip inden du køber
Omgiv dig med gode folk
Saml erfaringer og få flere øjne på dit projekt
Hav en god buffer
Husk møblerne
Følg projektet
Det gode og realistiske budget – med en buffer
Du har lavet et grundigt budget og sat penge af til alt: fliser, haveanlæg, lidt ekstra værktøj og så videre. Men næsten uanset forberedelse og hustype, så kommer der ekstra omkostninger til.
Typisk er prisen på byggeriet fastsat ud fra devisen, at alt kører efter planen. Men det gør det sjældent. En tommelfingerregel er derfor at have en buffer på omkring 10% til alt det, som dukker op undervejs.
I vores gratis guide til nybyggeri har vi samlet en liste over de vigtigste og ofte også største udgifter til byggeriet – de beløb det kan være en god idé at have sat ekstra af til, de uforudsete omkostninger og de omkostninger som måske først kan fastsættes, når I er i gang med processen.
Den gode plan
Inden mødet med din rådgiver skal du gøre dig nogle overvejelser omkring byggeriet. Du skal også indhente visse dokumenter. Vi har samlet en række eksempler nedenfor
- beskrivelse af projektet
- tegninger, eventuelt fra arkitekt
- tilbud fra håndværkere eller byggefirma
Fortæl os om dine drømme på et møde
Sammen med din rådgiver i Frøs Sparekasse får du gennemgået byggeprojektet, og hvad det betyder for din økonomi. I gennemgår forskellige muligheder for finansiering af byggeriet, og finder den løsning, der passer bedst til dig. I gennemgår også de økonomiske konsekvenser ved valg af realkreditlån, og om du ønsker kurssikring.
Uanset om der er tale om ombygningsprojekt eller nybyggeri, skal projektet værdiansættes af Totalkredit. På mødet aftaler I, hvornår sparekassens vurderingsansvarlige kan komme ud og kigge på jeres bolig.
Finansiering
I Frøs Sparekasse har vi en bred vifte af attraktive produkter til boligkøbere, nybyggere og ombyggere.
Skal du bygge nyt eller bygge om, kan du få en attraktiv Byggekredit til at finansiere byggeperioden. Læs mere om dine finansieringsmuligheder her, hvor du også kan læse hvordan du kan få en lav rente på dit boliglån det første år.
Gå trygt i gang
Når alle aftaler med din rådgiver er på plads, kan du trygt gå i gang med dit projekt, og ellers overlade resten til os. Hvis det er et større projekt, kan det være nødvendigt med en besigtigelse af projektet i byggeperioden. I dette tilfælde vil din rådgiver kontakte dig vedrørende en aftale. Når dit byggeri er færdigt, skal Totalkredit ud og færdigmelde det.
Så er der kun tilbage at sige tillykke med enten ombygningen eller det nye hus.