Betal med din mobil eller dit sportsur

Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste produkter og services, så din hverdag bliver lidt nemmere. Derfor har du nu mulighed for at bruge din Android-telefon til at betale med Google Pay, ligesom du kan betale med Garmin Pay og Fitbit Pay via dit sportsur. Google-, Garmin- og Fitbit Pay er veletablerede internationale løsninger, som efterspørges af vores kunder. Derfor tilbyder vi nu ikke mindre end fire muligheder for mobilbetaling.

Her på siden kan du læse om MobilePay – en betalingsapp, Garmin Pay, Google Pay, Fitbit Pay og My Wallet – betalingskort på mobilen.

Her kan du læse mere om Apple Pay – Nem, hurtig og sikker betaling med din iPhone eller Apple Watch alle steder, de tilbyder kontaktløs betaling.

MobilePay

MobilePay er en app, der gør det nemt at overføre penge til venner, familie, kræmmeren og mange flere. Du overfører beløbet via modtagers mobilnummer, og behøver ikke tænke på at udveksle kontooplysninger eller have dit NemID frem.

Med MobilePay er det let og hurtigt at dele regningen på caféen eller betale på loppemarkedet. Du kan også minde vennerne om, at de skal overføre penge til dig, hvis du lagde ud, sidst I var i biografen.

Hent MobilePay til din telefon her:

Android

iPhone

​M​obilePay er nem betaling med mobilen
i butikker, online butikker, apps, regninger og mellem brugere​​​

Har du brug for hjælp til Mobilepay?

Sådan kan du bruge MobilePay

MobilePay er fuld af muligheder. Du kan blandt andet:

  • sende eller anmode om penge fra andre brugere
  • betale via forretningens terminal
  • betale via butikkens 5-cifrede betalingsnummer
  • betale i netbutikker
  • betale i apps
  • modtage og betale dine regninger
  • gemme dine kvitteringer.

Betal med mobilen

Google Pay

Det har aldrig været nemmere eller mere sikkert at betale i butikker, i apps og på nettet. Betal med Google Pay, og behold fordelene ved dit Frøs Sparekasse bankkort.

Google Pay er en nem og enkel for form betaling, som virker med dine Android enheder. Dine kortoplysninger bliver ikke gemt på hverken din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler.

Så nemt er det at tilføje et kort til Google Pay:

  • I Google Play Store henter du appen Google Pay. I menuen “Betaling” vælges “Betalingsmetode”
  • På computeren åbner du din Google Konto i Google Chrome. Når du er logget ind, kan du tilføje dit kort i ”Betalinger og abonnementer”

Sådan betaler du i fysiske butikker:

Google Pay er en hurtig og nem måde at betale med din Android telefon i butikker. Du skal blot låse din telefon op som du plejer, og dernæst holde den hen til betalingsterminalen, hvor du normalt lægger dit kontaktløse betalingskort.

Sådan betaler du online:

Ved betaling i apps og netbutikker, er Google Pay en hurtig og nem betalingsform. Du skal ikke bruge tid på at oprette brugerkonti eller udfylde kontaktformularer. For at betale online fra din smartphone, tablet eller computer, skal du vælge Google Pay ved kassen og godkende transaktionen.

Hvor kan du betale?

Du kan bruge Google Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler:

Krav til system: For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android enhed have Android 5.0 eller højere, samt have NFC-chip.

Fitbit Pay

Fortvivl ikke, hvis du skulle have glemt mobil eller pung, når du skal handle. Med Fitbit Pay kan du nemt og sikkert betale dine indkøb direkte fra dit håndled.

Når du vælger at betale med Fitbit Pay, får dit kort et specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på hverken din enhed, eller hos Fitbit, og bliver heller ikke delt med den butik du har handlet hos.

Så nemt er det at  tilføje dit kort til Fitbit Pay:

  • Åbn Fitbit-appen på din smartphone og tryk på “Today” og derefter dit profilbillede
  • Tryk på billedet af din Fitbit-enhed og herefter på ”Fitbit Wallet”
  • Følg blot instruktionerne for at tilføje dit kort

Sådan betaler du:

Det er et krav, at din Fitbit understøttes af Fitbit Pay. Du kan betale uden at skulle have hverken betalingskort eller mobilen på dig. Kig efter symbolet for kontaktløs betaling og betal med dit ur.

Sådan aktiveres Fitbit Pay:

Har du et Fitbit Ionic eller Versa, aktiverer du Fitbit Pay ved at trykke på din genvejsknap eller swipe fra toppen og ned. På øvrige Fitbit-enheder, trykkes på urets venstre knap i 2 sekunder. Tast evt. din kode og vælg kort ved at swipe eller ”tappe” på urets skærm. Hold uret henover betalingsterminalen og betal.

Her kan du betale:

Du kan bruge Fitbit Pay alle steder, der skilter med dette symbolet for kontaktløs betaling.

Garmin Pay

Garmin Pay™ er endnu et bud på en betalingsmulighed, som sidder direkte på dit håndled. Muligheden for betaling med dit smartwatch1 er tilgængelig de fleste steder med kontaktløs betalingsløsning. Der er nemt at tilgå Garmin Pay fra urets menu med et par hurtige tryk.

Når du betaler med Garmin Pay, får dit kort specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver ikke delt med den butik du har handlet, ligesom det heller aldrig gemmes på hverken din enhed eller hos Garmin.

Sådan kommer du i gang med  Garmin Pay:

  • På din smartphone åbner du Garmin Connect og trykker på “Flere” efterfulgt af ”Garmin Pay”
  • Vælg den Garmin enhed, hvor du ønsker at indstille Garmin Pay
  • Følg nu blot instruktionerne for at tilføje dit kort
  • Du aktiverer Garmin Pay ved at vælge Garmin Wallet i urets menu. Tast evt. din kode og vælg kort ved at swipe op/ned. Hold uret henover betalingsterminalen og betal.

Her kan du betale:

Du kan bruge Garmin Pay alle steder, der skilter med dette symbol:

Tilgængelig for understøttede kort fra deltagende banker; kontakt din bank for mere information. Kun tilgængelig på NFC-aktiverede terminaler. Se aktuelt understøttede lande, betalingsnetværk og udstedende banker.

mobilbetaling

My Wallet: Betalingskort på mobilen

My Wallet er en ny digital tegnebog, så du nu kan få dine betalingskort på mobilen og dermed bruge din mobiltelefon som dankort.

Den nye wallet er en app, der fungerer som en digital tegnebog. Den gør det nemt, hurtigt og sikkert at betale kontaktløst ved blot at holde mobilen hen til forretningernes betalingsterminaler.

Rigtig mange har i forvejen mobilen fremme, mens de står og venter i køen, så hvorfor ikke bare bruge den til at betale med også?

Til Android og iPhone
Med app’en på din iPhone eller Android telefon er det nu muligt at betale kontaktløst med både internationale kort og Dankort i den digitale tegnebog. Indtil videre er det muligt at lægge en kopi af dit Dankort på iPhone, hvor du med Android både kan lægge dit Mastercard og Dankort i app’en.

App’en kan bruges til kontaktløs betaling med mobilen alle de steder, hvor man kan betale kontaktløst med de kort, der er tilknyttet app’en. Måden man betaler på med mobilen, er derfor meget lig den, som flere og flere danskere allerede har prøvet og vænnet sig til, når de betaler kontaktløst med deres fysiske kort.

Ved køb over 200 kroner skal du indtaste en pinkode på mobilen i stedet for at indtaste en kode på terminalen.

Hvad med sikkerheden?

Skulle der ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Kan den nye wallet bruges på alle mobiltelefoner?

App’en findes til både Android og Iphone.

Hent My Wallet app’en fra Lokale Pengeinstitutter i Google Play til Android eller App Store til iPhone og læs hvordan du kommer godt i gang nedenfor.

Kom godt i gang

Inden du tager løsningen i brug skal du have følgende på plads:

  • NemID
  • smartphone med en NFC antenne
  • Android styresystemet Lollipop 5.0 eller nyere
  • iPhone version 4 S eller nyere

Første gang du tager My Wallet i brug, bliver du bedt om at:

  • læse og acceptere reglerne
  • vælge Frøs Sparekasse som dit pengeinstitut
  • identificere dig med NemID
  • vælge de(t) betalingskort du ønsker at have i My Wallet som virtuelle betalingskort
  • vælge en kode til dine virtuelle betalingskort. Du kan altid ændre koden under indstillingerne i My Wallet. Koden må ikke være den samme som din eventuelle kode til din mobiltelefon eller udelukkende ens eller fortløbende tal eksempelvis 1111 eller 1234.

Har du brug for en snak om mobilbetaling?

Giv os et kald

Henrik MatthesenMobilbetaling