Børn og unge i Frøs Sparekasse
Uanset om der er en familieforøgelse på vej, om dit barn er klar til at få sit eget Mastercard, eller om dit barn er ved at være klar til at flytte hjemmefra – så er din rådgiver klar til at hjælpe dig godt i gang med den næste fase i dit liv. Vi er din sparekasse i børnehøjde, og vi er med dig hele vejen – også når du flytter hjemmefra.
Sparekasse i børnehøjde
Hos Frøs Sparekasse sætter vi stor pris på vores kunder – også de allermindste af dem. Derfor har vi også gjort en del ud af, at det skal være attraktivt at have sparepengene stående hos os, uanset om dit barn er 5, 10 eller 15 år gammel. Læs mere herunder om de mange fordele som mini-kunde hos Frøs Sparekasse.
Juniorkonto og Mastercard for de mindste
Til vores kunder under 13 år tilbyder vi en Juniorkonto. Kontoen kan anvendes til lommepenge og opsparing. Har dit barn en Juniorkonto, sender vi også en invitation til vores familiedag.
Er dit barn klar til sit første kort?
Så tilbyder vi et Mastercard Debit.
Dine fordele:
- kortet har saldokontrol, så dit barn kan kun bruge det beløb, der står på kontoen. Beløbet bliver trukket på kontoen med det samme
- kortet har kontaktløs funktion
- du kan følge dit barns hævninger og forbrug i din egen netbank eller mobilbank. Det betyder, at du hele tiden har et godt overblik
- kortet kan bruges i Danmark, udlandet og på nettet
- vi opretter en særskilt konto til kortet. På den måde kan du styre, hvor mange penge dit barn har adgang til.
- uanset beløbsgrænser sikrer kortets saldokontrol, at der ikke hæves flere penge, end der står på kontoen.
Vil du bestille et kort til dit barn, skal vi bruge begge forældres/værgers samtykke.
Et Mastercard Debit kan bestilles til børn fra 7 år.
Læs mere om Mastercard Debit her.
Børneopsparing
En børneopsparing er en god måde at spare sammen til kørekortet, den første lejlighed eller studielivet. Giv dit barn eller måske dit barnebarn eller oldebarn muligheden for at få en ekstra god start på voksenlivet med en børneopsparing hos Frøs Sparekasse.
Familiedag
Vi holder familiedag med ekstra fokus på vores mindste kunder – et arrangement for vores kunder – helt ned i børnehøjde.
P.s. Forældre må også godt komme med, men kun hvis de har været søde. Familien skal være helkunder i Frøs Sparekasse.
Rabat til forlystelser
Som kunde hos Frøs Sparekasse får du masser af fordele. Også uden for vores filialers vægge. Du kan nemlig få rabat, når du køber billetter til en lang række forlystelses- og dyreparker i hele Danmark. Læs mere om vores fordelsklub her.
Gratis skattekort til strand, skov og højtider
Vi er vilde med Syd- og Sønderjylland og alle de mange muligheder for skønne naturoplevelser i vores område. Til vores mindste kunder har vi derfor lavet gratis print-selv skattekort, som kan tages med på tur. Se vores skattejagter her.
Vi har samlet 7 tips til, hvordan du kommer i gang med at skabe sunde økonomiske vaner hos dine børn.
Se vores bedste råd til at tale økonomi med dine børn her.
Din rådgiver sidder også altid klar til en snak.
Unge mellem 13-26 år
Vi ved, hvordan det er at være ung. Hverdagen er travl, og økonomien har sikkert ikke en førsteprioritet. Derfor vil vi gerne hjælpe dig godt på vej, så du kan fokusere på fremtiden. Måske har du brug for en budgetkonto til dine faste udgifter og betaling af dine regninger. Her kan din rådgiver hjælpe dig godt i gang med vores budget som du kan downloade her.
Store drømme?
Uanset om du er ny eller eksisterende kunde, så står vi klar til at hjælpe dig.
Du har sikkert mange drømme for fremtiden, og vi vil gerne hjælpe dig med at føre dem ud i livet. Vi er med dig hele vejen – uanset om du skal købe din første bil, flytte hjemmefra eller måske stifte familie. Så tag din rådgiver med på råd allerede nu.
Har du store drømme og spændende planer for fremtiden, så er det en god ide at spare op. Dette gør du ved at lægge et fast beløb hver måned til side. Snak med din rådgiver om at få en opsparingskonto til fremtiden.
Lav hurtigt og enkelt et budget
Med et budget får du overblik over din økonomi. Du kommer til at have fuldstændig styr på indtægter og udgifter, så du ved hvor mange penge, du har til dig selv om måneden (rådighedsbeløb).
Dermed undgår du uheldige situationer, når der er regninger, som skal betales.
I vores smarte budget skal du huske at anføre dine variable udgifter under ”andet”. Det dækker blandt andet mad, tøj, tandlæge osv.