Investering
– lad os guide dig til den bedste investering

Der kan være mange gode grunde til at gå i gang med at investere. Du har måske oparbejdet dig en formue over et stykke tid, som du gerne vil have til at give et større afkast ved hjælp af investering. Det kan også være, at du vil investere din pension, eller måske har du planer om at placere et arveforskud i værdipapirer. Uanset, hvilken grund, så handler det om at få dine penge ud at arbejde.

Inden du går i gang er der lidt spørgsmål som skal besvares: Hvad er investering egentlig? Hvad er den bedste investering lige nu? Hvad er den bedste løsning for dig?

Dét vil vi gerne hjælpe dig med – det kalder vi investeringsrådgivning. Du skal bare ringe os op.

Kontakt din rådgiver her

Hvad er investering?

Definitionen af investering er når man binder sine penge i noget, som man forventer vil give et afkast – altså som man forventer, man kan tjene penge på. Det kan enten være i form af afkast over tid eller et beløb, som man får hjem, når man sælger investeringen. Når du investerer penge, vil en god investering altså resultere i, at du får flere penge tilbage, end du selv har lagt i til at starte med.

Du kan investere både tid og penge i alt lige fra aktier, obligationer og investeringsbeviser til investering i ejendomme og møbler.

Der er ingen garanti, når du investerer – så du kan altså både komme til at foretage gode og dårlige investeringer. Derfor er det også særligt vigtigt at fastlægge din investeringsprofil sammen med os, inden du kaster dig ud i investering. Her fastlægger du sammen med din rådgiver blandt andet, hvor meget risiko du er klar og villig til at tage.

Investering med os

Vi har en afdeling, der er dedikeret til investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser. For dig betyder det, at du gennem personlig rådgivning får sammensat en investeringsprofil, der passer lige præcis til dig, dine behov og dine ønsker om afkast.

Vi rapporterer løbende tilbage til dig, så du, ligesom os, har det store overblik.

Skal vi tage en snak?

Udfyld blot formularen herunder, og vi giver dig et kald.

Vælg afdeling*:

Hvad skal vi tale om?*

*) Påkrævede felter.

Vi passer naturligvis godt på dine data. Det kan du læse om under vores vilkår for brug.

Når du giver Frøs Sparekasse dine oplysninger, accepterer du samtidig sparekassens almindelige forretningsbetingelser samt at sparekassen må ringe til dig og fortælle om produkter, som vi synes passer til dine behov. Dine kontaktoplysninger gemmer vi så længe, du er kunde i Frøs Sparekasse og i løbende plus fem år efter at kundeforholdet er ophørt.

Investér selv

Måske den bedste investering for dig sker ved, at du investerer selv? Hvis du har indblik i de finansielle markeder og en god portion overskud, overblik og is i maven, kan det være en idé at investere selv. Du kan investere via Frøs Sparekasses netbank og mobilbank, hvor du kan følge markederne samt købe og sælge aktier, obligationer og investeringspapirer.

Uanset hvad du vælger; at investere med os eller at investere selv, så er det altid en god idé at tale med din personlige rådgiver hos Frøs Sparekasse, inden du går i gang. Du kan altid kontakte din rådgiver direkte, så du slipper for unødvendig ventetid.

Kontakt din rådgiver her

Dine investeringsmuligheder
– investering i aktier, obligationer og meget mere

Der er mange overvejelser at gøre sig, inden man går i gang med at investere. Du skal blandt andet vælge, hvilken form for investeringer du vil lave – og hvad er den bedste investering for dig lige nu?. Måske er du 100% til aktier? Eller måske vil du hellere gå med en blanding af aktier og obligationer?

Nedenunder kan du læse mere om de forskellige investeringstyper. Hos Frøs Sparekasse hjælper vi dig med at få det store overblik. Her får du altid vedledning og god sparring af din personlige rådgiver.

Aktier

Er du interesseret i investering i aktier? Hvis du har is i maven og tålmodighed til at vente, kan der være større gevinster at hente på investering i aktier i både ind- og udland.

Obligationer

Vil du sikre dig en gevinst uden den store risiko, anbefaler vi ofte, at du køber obligationer.

Investeringsbeviser

Med investeringsbeviser har du mulighed for at skabe en effektiv spredning af din investering uden at skulle holde styr på forskellige aktier og obligationer. Vi tilbyder porteføljer, der er sammensat lige præcis efter din risikoprofil.

Garantiobligationer

Garantiobligationer giver dig i princippet det bedste fra begge verdener, fordi de følger et underliggende aktiv (fx aktier), når det går opad, mens obligationer sikrer en indfrielseskurs på 100, hvis markedet begynder at vende.

Investering af børneopsparingen

Ønsker du muligheden for et større afkast, så tilbyder vi investering af børneopsparingen via KontoInvest. Det er løsningen for dig, som ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer.

Derudover har du mulighed for at investere direkte i værdipapirer i form af BankInvest Optima.

Sammen med din personlige rådgiver finder I ud af, hvordan løsningen skal strikkes sammen, for at det matcher ønsker og behov.

Læs mere om KontoInvest

Aktiesparekonto

Du kan få en særlig konto til aktieinvesteringer – med lavere skat. Det har siden 2019 været muligt at oprette en aktiesparekonto på samme måde, som du opretter en almindelig konto. På kontoen kan du placere op til kr. 51.100 og købe aktier for dem.

Bliv klogere på aktiesparekonto

Garantbeviser

Frøs Sparekasse er en garantsparekasse. I en garantsparekasse kan kunder blive garanter ved at købe garantbeviser, der giver rente. Disse penge tæller i sparekassens egenkapital på samme måde, som hvis vi var en virksomhed med aktier. Garantbeviser er altså en investering i sparekassen. Men i modsætning til en aktie, så kan garantbeviser hverken stige eller falde i værdi.

Bliv klogere på garantbeviser

Er du nysgerrig på investering?

Lad os tage en snak om dine investeringsmuligheder

Ring til os

Fire faktorer fastlægger din investeringsprofil

Sammen med din personlige investeringsrådgiver i Frøs Sparekasse fastsætter vi din investeringsprofil ud fra forhold som:

  • din erfaring som investor
  • din investeringsmæssige tidshorisont
  • din risikovillighed på kort og langt sigt
  • din tabsevne.

I sidste ende er det dine personlige ønsker og behov, kombineret med en vurdering, vores know-how og ekspertise på området, der afgør, hvordan pengene placeres.

Skal vi pleje din investering?

Hvis du har depotværdier på 50.000 kroner eller mere i frie midler til investering, kan du få Depotpleje. For pensionsmidler er den nedre grænse 250.000 kroner. Har du depotværdier på 2 millioner kroner eller mere, tilbyder vi Formuepleje.

Depotpleje og Formuepleje gælder både privatkunder og virksomheder.

Depotpleje

Er du tilmeldt Depotpleje, er du automatisk sikret, at dine værdipapirer løbende overvåges og rebalanceres i henhold til den aftalte investeringsprofil.

På den måde kan du være tryg ved, at dine investeringer hele tiden er afstemt med dine personlige forhold samt de til enhver tid gældende anbefalinger fra Frøs Sparekasse. Investeringerne foretages udelukkende i Værdipapirfonden Frøs, ud fra et ønske om løbende at sikre, at risikoen reduceres via spredning af investeringerne.

Som virksomhed behøver du ikke anskaffe en LEI-kode, hvis du investerer via en Depotplejeaftale hos Frøs Sparekasse.

Formuepleje

Er du tilmeldt Formuepleje, er du automatisk sikret, at dine værdipapirer handles til særdeles attraktive kurser. Efter aftale med dig står vi for den løbende overvågning og rebalancering af dine investeringer samt løbende rapportering til dig, så du kun skal koncentrere dig om de store linjer og afkast. Det er den bedste formuepleje – ifølge os.

KontoInvest

KontoInvest er vores løsning til investering af pensionsopsparingen. Det er for dig, som ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer. Sammen med din rådgiver afdækker I dine behov og ønsker for, hvordan din pensionsordning skal investeres. Via KontoInvest investerer du i værdipapirer uden besvær, og i praksis slipper du for at omlægge porteføljen og geninvestere dit afkast. Det er lige så nemt som at have en konto. Du kan vælge mellem seks forskellige puljer, som afhænger af din risikovillighed. Her kan du blandt andet nemt og hurtigt se samt beregne din opsparing – både som den er nu, og hvis du ændrer for eksempel løbetid eller risikovillighed.

Læs om KontoInvest her

Mand holder øje med aktiemarkedet

Ekstraordinær markedskommentar

04.06 – Maj viste fortsat stigninger på kredit- og aktiemarkeder

Fokus fra april på de enorme hjælpepakker fra regeringer verden over samt opkøbsprogrammer og likviditetstilførsel fra centralbankerne fortsatte i maj måned. De finansielle markeder er på den ene side bekymrede over de økonomiske følger af COVID19 og nedlukningen af aktiviteterne verden over, men på den anden side også på den begyndende genåbning, der langsomt tager til.

Genåbningen flere steder rundt om i verden fortsætter med at slække på de restriktioner, der igennem de foregående måneder medførte massiv forværring af økonomiske nøgletal for stort set alle dele af økonomien. Effekterne måles bl.a. i den sociale mobilitet, der også er begyndt at slå igennem på den reelle økonomiske aktivitet. Flere data understøtter dette, f.eks. viser udviklingen i restaurantbookinger, detailsalgstal, lastbiltrafik, elforbrug og andre mobilitetsindikatorer en bedring i aktiviteterne, men de vidner også om en bedring, der for de fleste landes vedkommende stadig er i sin spæde start. Hvor hurtigt og hvor meget aktiviteten genvinder under den kommende tids fortsatte opblødning vil få helt afgørende betydning for de økonomiske konsekvenser i form af virksomhedskonkurser, jobtal osv.

I Danmark har vi i maj måned set ganske fin aktivitet på et for økonomien vigtigt område som boligmarkedet. Der har været stor handelsaktivitet, særligt på sommerhusområdet. Den frygtede krise har ikke bidt sig fast, og de bekymrede aktører har denne gang ikke været køberne, men derimod sælgerne, der ikke har haft den normale appetit på at sælge grundet utrygheden ved at skulle åbne sit hjem for fremmede. Efterspørgselssiden er altså ganske god, hvorimod udbuddet endnu ikke følger med.

Maj måned viste meget forskellig udvikling på de finansielle markeder. Renterne på statsobligationer lå forholdsvist stille, mens kreditpræmier faldt og aktiemarkederne steg pænt. 10-årige tyske statsobligationsrenter steg eksempelvis ca. 0,15%-point i løbet af måneden, mens helt korte danske statsobligationsrenter steg 0,10%-point. De danske konverterbare realkreditobligationer havde en fin måned, hvor indsnævringen af kreditspænd (forskellen mellem statsobligationsrenter og renter på kreditobligationer) hjalp godt til. Indsnævringen af kreditspænd skal ses i relation til den amerikanske forbundsbank, Feds, udmelding i marts måned om at ville øge opkøbsprogrammet til at omfatte virksomhedsobligationer. Det kuriøse er, at Fed faktisk ikke er begyndt på denne form for opkøb endnu. Den blotte udmelding har altså været tilstrækkeligt til at understøtte den del af markedet. Et gammelt mundheld siger: Don’t fight the Fed (kæmp ikke mod forbundsbanken) – og det holder vist stadig vand.

Den gradvise genåbning af samfundene globalt var den primære årsag til den pæne udvikling på aktiemarkederne i maj, på trods af den underliggende økonomiske udvikling, faldende forbrugertillid og rekordhøje arbejdsløshed. De daglige smittetal følges fortsat tæt og mange steder er der tegn på et faldende antal dagligt nye smittede med COVID19. Det gælder f.eks. i USA og Europa, ligesom antallet for længst er faldet markant i Kina. Globalt er der imidlertid ikke en klart faldende tendens endnu, idet nye antal smittede stiger i lande som Brasilien, Rusland, Indien og flere andre Emerging Markets-lande.

Blandt de modne markeder, er det særligt Japan og USA, der har klaret sig flot med afkast på henholdsvis 4,2% og 3,6%. Europæiske aktier udviser afkast på 3%, mens Emerging Markets tabte ca. 0,8% i maj. Sektormæssigt var det de konjunkturfølsomme sektorer, der førte an med afkast på mere end 4%. Sektorerne finans og energi kom dårligst igennem måneden.

Maj måned har budt på regnskabsaflæggelse fra de fleste selskaber. Her har fokus ikke været så meget på selve den historiske indtjening, men mere på de umiddelbare konsekvenser af COVID19, herunder likviditetssituation og -adgang samt selskabernes fremtidsudmeldinger. Ganske naturligt har vi set regnskaber præget af opbremsning i indtjening, omkostningstilpasninger, annullering af planlagte investeringer, afhængighed af hjælpepakker osv.

Selskaber indenfor teknologi og sundhed har gennem 2020 klaret sig væsentligt bedre end det generelle marked, naturligvis primært grundet COVID19-effekterne, hvor øvrige sektorer rammes på indtjening, likviditet m.v. Disse to sektorer har netop været begunstiget af, at de har stærke balancer, er mindre konjunkturfølsomme og har kunnet opretholde en mere normal form for drift. Derudover har der naturligt været fokus på udvikling af vaccine med COVID19 og det har også understøttet særligt sundhedssektoren, mens teknologi har været understøttet af ”stay home”, hvor brug af hjemmearbejdspladser og webmøder har været den nye dagsorden. Digitalisering, onlinehandel m.v. har været kendetegnende for perioden. Disse to sektorer står da også for ca. 40% af udviklingen i det amerikanske aktieindeks, S&P500, mens over 20% af vægten i indekset udgøres af de 5 største selskaber – der alle er inden for teknologi. Selvom indekset er kommet flot igen efter krisen, så kan en væsentlig del altså føres tilbage til udviklingen i ganske få sektorer og selskaber.

05.05 – April bød på pæne stigninger til de fleste aktivklasser

Hvor udviklingen på de finansielle markeder i første kvartal i høj grad var præget af udbruddet af COVID19 og nedlukning af samfund over hele kloden med store fald i de fleste aktivklasser til følge, så udviklede april måned sig anderledes positivt for de finansielle markeder. Fokus var på de enorme hjælpepakker fra regeringer verden over samt opkøbsprogrammer og likviditetstilførsel fra centralbankerne. Store dele af den globale økonomi er nu meget hårdt ramt og spørgsmålet er ikke om vi får en økonomisk krise, men hvor slem den bliver. Derfor oplever vi nu også verdens ledere have travlt med at forberede gradvis genåbning af samfundene med fokus på erhvervslivet og økonomisk aktivitet og jobskabelse. På nuværende tidspunkt virker det som om, at investorernes bekymring m.h.t. den fremadrettede vækstprofil er stigende igen. Det handler om, hvor vidt vi ser ind i en kraftig økonomisk optur – et såkaldt v-formet opsving – eller et mere trægt opsving. De finansielle aktører ser ud til at indstille sig på, at det højst sandsynligt bliver et langt sejt træk at komme tilbage på vækstkurven igen. BNP vil givet stige i Q3 og Q4 og ind i næste år, men niveauet vil være markant lavere end det vi forventede forud for coronakrisen. Den aktuelle regnskabssæson understøtter heller ikke ligefrem markederne, idet mange virksomheder leverer resultater hårdt belastet af krisen og de fleste undlader decideret at afgive forventninger for resten af året, hvilket vi oplever uhyre sjældent.

Dagligt følges udviklingen i coronasmitten og den begyndende genåbning af samfund i flere lande iagttages med ængstelse blandet med håb. Det bliver virkelig spændende at følge påvirkningen på smittekurverne. Risikoen er naturligvis, at landene kommer til at træde 1 skridt frem og 2 tilbage. En siksak-kurs tilbage mod vækstfremgang til stor usikkerhed for borgere, virksomheder og finansmarkederne kan blive resultatet. Der er dog ingen umiddelbar alternativ vej. For hver dag nedlukningen fortsætter, bliver den økonomiske og sociale regning blot større og større. Uro og optøjer ser vi flere steder, bl.a. i USA, hvilket illustrerer den desperation, der kan indfinde sig flere steder, når økonomien presser folk til det yderste og dermed er med til at lægge pres på myndighederne for genåbning.

De økonomiske nøgletal taler deres tydelige sprog globalt. Økonomierne er pressede til det yderste og vi ser nedgang i aktiviteten som kun set få gange tidligere historisk. Tal for nytilmeldte ledige, BNP, detailsalg, forbrugertillid osv taler alle deres tydelige sprog. Den økonomiske nedgang er udtalt.

Myndigheder og centralbanker verden over har gang i nye ”værktøjer” for at hjælpe os igennem krisen. Senest diskuteres i EU mulighed for fælles finansiering blandt EU-landene i en eller anden form.

Danmarks Nationalbank har ét mandat – at sikre fastkurspolitikken. I de foregående måneder kom kronen under pres og det forsøgte Nationalbanken at dæmme op for ved intervention (støtteopkøb). Det viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt og derfor valgte Nationalbanken i marts måned – stik mod verdens øvrige centralbanker – at hæve renten. Det var altså ikke som følge af den økonomiske udvikling, men alene et valutakurspræget træk. Det viste sig i denne ombæring at virke efter hensigten, idet kronen siden har stabiliseret sig inden for det ønskede udsvingsbånd.

Aktiemarkederne kom flot igen i april måned efter en meget barsk marts måned. De enorme indsatser fra myndigheder og centralbanker gav markederne tro på, at krisen nok skal løses og vi kommer ”ud på den anden side”. I første omgang stiger aktiemarkederne som modreaktion på de enorme og nærmest paniske fald, derefter som følge af den enorme finansielle støtte og likviditetstilførsel. Normal prisfastsættelse af de forskellige aktivklasser var mere eller mindre sat ud af kraft, idet investorerne af naturlige årsager ikke havde reel mulighed for at foretage reelle værdiberegninger som følge af frygten for en meget langstrakt nedlukning og krise. Efterfølgende vendte troen på en løsning og langsom genåbning tilbage, hvorved prisfastsættelse igen kunne tage afsæt i reelle økonomiske forventninger.

Målt på parametre som eksempelvis pris i forhold til indtjening virker flere markeder dog forholdsvis højt prissat efter seneste optur, hvilket kan vise sig lidt for optimistisk i nuværende situation. Vi vælger derfor at fastholde en forsigtig tilgang til aktiemarkederne i form af dels overvægt af value-aktier frem for vækst-aktier samt aktiv anvendelse af afdækningspositioner. Vores andel af value-aktier øges dog ikke i nuværende miljø, hvor vi kan forvente fortsat lave renter en periode endnu.

30.04 – Hjælpepakker og statsfinanser

Som følge af COVID19 og nedlukningen af samfund globalt, herunder Danmark, udstedes der som bekendt massive hjælpepakker fra staterne, ligesom centralbankerne foretager historisk store pengepolitiske lempelser. Bekymringerne går på, hvor vidt der er er råd til disse hjælpepakker. I Danmark har politikerne vedtaget hjælpepakker på op imod hele 400 mia. kr. Det er et historik enormt beløb. Nationalbanken skal i den forbindelse ud at finde 250 mia. kr. til finansiering af disse pakker. Det er yderst sjældent, at staten skal låne et beløb, der svarer til ca. 14% af BNP på få måneder, og det er naturligvis ikke helt uproblematisk. Vi har derfor også set Nationalbanken udvide sit normale repertoire af instrumenter til at pleje statsgælden. Men hvordan er Danmark egentlig stillet rent økonomisk og har vi råd til disse hjælpepakker?

Det korte svar er ja, det har vi, for vi har polstret os og styret gælden stringent siden finanskrisen.

Ser vi lidt nærmere på det, så udgør Danmarks såkaldte ØMU-gæld 33,2% af BNP ultimo 2019. Det er den 5. laveste gæld i hele EU. ØMU-gælden er den opgørelse af den offentlige sektors gæld, der jf. Vækst- og Stabilitetspagten mellem EU-landene maksimalt må udgøre 60% af BNP. Dermed er Danmarks ØMU-gæld på niveau med 2008, hvor finanskrisen rigtig tog fart. Denne udvikling belyser den stærke budgetdisciplin som skiftende regeringer i Danmark har haft i perioden, hvor også forpligtelsen til at forberede de offentlige finanser til fremtidige demografiske udfordringer, der givet vil øge de offentlige udgifter og reducere indtægterne, har spillet ind. Sidste år havde Danmark et overskud på ØMU-saldoen på 84,9 mia. kr., svarende til 3,9% af BNP, hvilket var det højeste i EU. Det hører dog med til historien, at en del af dette overskud stammer fra indtægter fra beskatningen af pensionsafkast (den såkaldte PAL-skat), der som bekendt kan svinge ganske betydeligt år for år. Den kontrollerede udvikling betyder, at Danmark har en solid margin (manøvrerum) til de gældende grænser – og det kommer os til gode nu, hvor der altså er luft til at yde de nødvendige hjælpepakker. Når vi dertil lægger Danmarks betalingsbalanceoverskud på ca. 8% af BNP, så står vi samlet ganske robust i nuværende situation. Dette er senest bekræftet ved de globale kreditvurderingsinstitutter, der rater de enkelte stater efter kreditværdighed. Her har Danmark den højest mulige rating som blot ét ud af 10 lande. Flere lande er netop blevet sat ned, herunder Italien og Storbritannien som følge af COVID19-krisen, men Danmark har fastholdt sin flotte rating. Danmark står altså godt rustet og har råderummet til disse historiske hjælpepakker.

03.04 – 1. kvartal blev en gyser på de finansielle markeder

Første kvartal var som bekendt i høj grad præget af udbruddet af COVID19. Store dele af den globale økonomi er blevet sat i stå og nedlukning af samfund præger det meste af verden. Det står nu klart, at en forholdsvis dyb global recession er uundgåelig. Det store spørgsmål er derfor: Hvor længe vil den vare? Mange håber og tror på, at nedturen bliver relativ kortvarig og både regeringer og centralbanker globalt handler meget resolut i form af historiske hjælpepakker og stimuli.

På de finansielle markeder har vi set ganske voldsomme reaktioner og det brede globale aktieindeks, MSCI AC World, endte årets første kvartal med et fald på ca. 20% (målt i DKK). Det gør Q1 2020 til det ringeste kvartal siden finanskrisen.

Det var dog ikke bare aktiemarkedet, der blev ramt. Valutamarkedet (herunder bl.a. SEK og NOK), oliemarkedet og kreditobligationer blev alle hårdt ramt. I Danmark har vi set, at aktiemarkedet faktisk har klaret sig relativt godt igennem kvartalet med fald på knap 14%, bl.a. takket være en række tungtvejende medicinalselskaber. De mere risikofyldte obligationstyper blev negativt ramt af den bratte opbremsning af risikovilligheden blandt investorerne samt tilbagetrækning af kapital. Jf. nedenstående afkastoversigt, så vi fald på EM-obligationer på mere end 12%. High Yield-obligationer i USA faldt mere end 13%. Energisektoren i USA udgør en stor del af dette marked og udover den stigende risikoaversion, blev markedet presset af det voldsomme kollaps på oliemarkedet som følge af en priskrig mellem OPEC og Rusland opstået som følge af, at Rusland ikke ville indgå en aftale om nedbringelse af den daglige produktion. Saudi Arabien valgte derfor i stedet at åbne yderligere for hanerne og dette forøgede udbud i en tid, hvor den globale efterspørgsel faldt kraftigt, bevirkede et kraftigt fald i olieprisen.

I slutningen af perioden så vi effekten af COVID19 og nedlukning af økonomierne på de makroøkonomiske nøgletal, hvor især serviceindustrien er meget hårdt ramt. Også det amerikanske arbejdsmarked viste en meget brat opbremsning og vi ser uhørt høje tal for nytilmeldte ledige. På positivsiden ser vi en begyndende åbning af økonomien i Kina og en vis afspejling heraf i deres økonomiske nøgletal.

Bemærkelsesværdigt er det, at selv de danske realkreditobligationer blev rimelig hårdt ramt med store kursfald i første kvartal. Udover den generelle markedsstemning og udvidelse af kreditspænd, så blev de danske realkreditobligationer desuden ramt af ”teknikaliteter”. Eksempelvis afdækker pensionssektoren sine risici via swaps. Når en sådan forretning så ligger i minus, skal der stilles sikkerhed for denne difference. Udfordringen kommer ved, at sikkerheden kun kan stilles via kontante indskud (likviditet). For at skaffe likviditet er de så nødsaget til at realisere noget af beholdningen og det gav øget salgspres i et marked, der i forvejen manglede købere og derved så vi en negativ spiral, hvor stigende udbud medførte faldende kurser. Allerede ugen efter så vi dog en fin stigning i kurserne på danske realkreditobligationer og vi har siden set markedet præget af mere positive tendenser. Positivt var det bl.a., at vi ikke så de udenlandske investorer sælge ud, ligesom alle 1.4-pengene understøttede markedet (genplacering af renter og udtræk på realkreditobligationer pr. 1. april).

Danmarks Nationalbank har ét mandat – at sikre fastkurspolitikken. I de seneste måneder har kronen været under pres og det har Nationalbanken forsøgt at dæmme op for ved intervention (støtteopkøb). Det viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt og derfor valgte Nationalbanken i marts måned – stik mod verdens øvrige centralbanker – at hæve renten. Det var altså ikke som følge af den økonomiske udvikling, men alene et valutakurspræget træk.

Afkast for 1. kvartal:

Danske kortløbende statsobligationer (1-3 år):                -0,30%

Nykredits totalindeks:                                                       -2,68%

EM-obligationer:                                                               -12,33% (50% JP Morgen EMBI Global Diversified afdækket til DKK og 50% JP Morgan CEMBI Broad Diversified afdækket til DKK)

Dansk aktieindeks (Kaxcap)                                              -13,6%

Tysk aktieindeks (Dax):                                                     -25,01%

Vi har dog set de globale finansielle markeder rette sig ganske betydeligt mod slutningen af kvartalet. Det stiller naturligvis spørgsmålet om vi er ovre det værste eller om vi kan frygte en bølge mere. Siden bunden den 23. marts er amerikanske aktier steget mere end 15%, men er dog stadig mere end 20% fra toppen den 19. februar. De historisk enorme hjælpepakker fra regeringerne samt pengepolitiske lempelser fra centralbankerne har i første omgang beroliget markederne. Omvendt er den store usikkerhed fortsat længden af den igangværende krise. Nu længere COVID19 hærger, nu dybere bliver krisen og usikkerheden omkring, hvornår økonomierne kan genåbnes gør det ganske besværligt for analytikerne at beregne konsekvenserne. Vores opfattelse er fortsat, at det vil lykkes regeringerne og centralbankerne at styre økonomien igennem denne ulykkelige krise. Tiltagene er så kraftige, at de kan give anledning til en form for rekyl – i positiv retning – på den globale økonomi og de finansielle markeder på 6-9 måneders sigt. Aktiemarkederne kan godt se ud til at få svært ved at indhente alt det tabte her i 2020. På obligationsmarkedet er usikkerheden tilsvarende høj, idet mange lande skal ud at udstede store beløb i obligationsmarkedet for at finansiere hjælpepakkerne (den lempelige finanspolitik). Som modvægt til dette ser vi dog centralbankerne være villige til at købe historisk store beløb af ikke kun statsobligationer, men også både realkreditobligationer og andre typer af udstedelser. Vi tror på, at det vil lykkes centralbankerne at holde renterne lave og derved sikre attraktive finansieringsvilkår. Vores holdning er altså yderligere stigninger på aktiemarkederne og faldende kreditpræmier resten af 2020. Vi tror ikke, at dette vil komme som en ubrudt række af positive forløb, men forventer derimod fortsat meget store udsving undervejs, hvor især udviklingen af COVID19 vil have stor indflydelse.

27.03 – Hjælpepakker giver ro, men nervøsiteten lurer fortsat

Globalt er visse forretninger beordret lukket (restaurationer, shopping centre m.v.) og andre brancher har set deres omsætning forsvinde fra den ene dag til den anden (f.eks. hoteller, flybranchen og forlystelser). Det vil givet medføre stigende arbejdsløshed, konkurser og forstyrrelser i leverandørkæderne samt bevirke fald i den globale vækst. Dette har medført, at regeringer og centralbanker globalt har arbejdet konsekvent på at udarbejde historiske hjælpepakker. Det må betragtes som yderst positivt, at der er ageret i et hidtil uset tempo for dels at sikre det finansielle systems funktionalitet og dels at understøtte økonomien. Det efterhånden berømte ”whatever it takes” er et afgørende skridt i forhold til at stabilisere økonomien og genskabe troen på en tid under og efter krisen. Først efterfølgende bliver konsekvenserne heraf vurderet.

De finansielle markeder fortsatte med store udsving i sidste uge, men det forekom som om den værste “panik” var aftaget. Nervøsiteten er bestemt stadig til stede og der vil givet komme flere bump på vejen, men de enorme tiltag fra myndigheder og centralbanker globalt begynder at aflejre sig.

Statsrenter faldt generelt i sidste uge, mens kreditspænd var mere broget.

Aktiemarkederne var overordnet set positive og nogle endda ganske markant.

De positive vinde blev især skudt i gang af den amerikanske forbundsbank, der mandag kom med en massiv lempelse og lovede ubegrænsede opkøb. Dertil kom en tysk finanspolitisk pakke på 750 mia. EUR.

I løbet af ugen kom så tal for den økonomiske udvikling, der i den grad bekræftede, at den nuværende globale nedlukning (stort set) naturligvis har voldsom negativ indvirkning.

Onsdag stemte det amerikanske senat så ja til en historisk stor hjælpepakke, der på flere leder skal hjælpe den amerikanske økonomi.

I Frankrig udtalte præsident Macron, at ”no business will be allowed to fail” som en konsekvens af COVID19. Det er en udtalelse, der tager ”whatever it takes” til det ultimative. Flere lande åbner nu samtidig op for opkøb af aktier i selskaber af kritisk værdi for samfundet – eller endda helt nationalisering.

Sidst på ugen fik vi tal fra det amerikanske arbejdsmarked, der viste en noget større tilgang af nytilmeldte ledige end “ventet” og dette sammenholdt med, at USA overhalede Kina med antal smittede bevirkede ny usikkerhed (i første omgang i aktiemarkedet).

Fredag underskrev Trump så den finanspolitiske pakke til en værdi af 2.200 mia USD………

Der har indfundet sig lidt mere ”ro” på markederne, herunder kreditobligationer og vi så pæne kursstigninger i bl.a. danske realkreditobligationer. En del af presset på disse obligationer skyldes frygt for likviditetsmangel, men efter støtten fra centralbankerne, sænkede behovet for likviditet sig med kursstigninger på kreditobligationerne til følge.

Vi tror bestemt ikke, at vi er ude af krisen endnu og vi vil se flere stød til markederne. Vi skal sandsynligvis på den anden side af et “peak” i de amerikanske smitte-tal. Det er dog klart vores holdning, at de historiske tiltag fra myndigheder og centralbanker vil bære os igennem.

23.03 – Tør markederne igen tro på en tid efter Corona ?

Sidste uge var endnu engang præget af ekstreme udsving og stor nervøsitet. Aktiekursfald og olieprisfald fortsatte og dertil kom voldsomt pres i valutamarkedet, hvor eksempelvis NOK og SEK faldt markant. Kreditpræmier fortsatte også med at stige og ”panikken” bredte sig til danske realkreditobligationer. De danske realkreditobligationer blev desuden ramt af ”teknikaliteter”. Eksempelvis afdækker pensionssektoren sine risici via såkaldte swaps. Når en sådan forretning så ligger i minus, skal der stilles sikkerhed for denne difference. Udfordringen kommer ved, at sikkerheden kun kan stilles via kontante indskud (likviditet). For at skaffe likviditet er de så nødsaget til at realisere noget af beholdningen og det gav øget salgspres i et marked, der i forvejen manglede købere og derved så vi en negativ spiral, hvor stigende udbud medførte faldende kurser. Mandag så vi dog en fin stigning i kurserne på danske realkreditobligationer og i dag er der igen små positive tendenser. Vi kan håbe, at det værste er ovre her.

Danmarks Nationalbank har ét mandat – at sikre fastkurspolitikken. I de seneste måneder har kronen været under pres og det har Nationalbanken forsøgt at dæmme op for ved intervention (støtteopkøb). Det viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt og derfor valgte Nationalbanken – stik mod verdens øvrige centralbanker – at hæve renten i sidste uge. Det var altså ikke som følge af den økonomiske udvikling, men alene et valutakurspræget træk.

I denne uge har vi haft mere rolige og på nuværende tidspunkt positive markeder, hvor vi ser stigninger på aktiemarkederne, olieprisen og de nævnte valutaer. Dette som følge af bl.a. de massive træk fra centralbankerne globalt, den tyske regerings hjælpepakke vedtaget her i weekenden og en ny massiv lempelse fra den amerikanske forbundsbank (Fed), hvor de øger opkøb af amerikanske stats- og realkreditobligationer markant – og endda som udgangspunkt uden begrænsning. Samtidig forventer markedet, at de amerikanske myndigheder formår at finde fodslag omkring en forventeligt meget stor finanspolitisk lempelse. Med seneste tiltag fra Fed er også givet et kraftigt signal til politikerne om, at de sagtens kan skrue op for gælden, for Fed skal nok stå klar til at købe den.

Af de mange tiltag, der er vedtaget globalt kan nævnes:

  • Finanspolitiske lempelser på angiveligt ca. 3 mia. USD globalt (jf. finanstjenesten Bloomberg). Globalt nominel BNP i 2019 var ca. 88 mia. USD, hvilket vil sige ca. 3,4% af BPN i lempelser.
  • Der er vedtaget flere finanspolitiske varianter, herunder
    • Kontantindskud til borgere over 18 år (USA)
    • Arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, kosttilskud
    • Skatteudskydelser, lavere skatter og afgifter
    • Støtte til betaling af renter og afdrag
    • Tilskud til virksomheders udgifter som eksempelvis løn og husleje
    • Lån/lånegarantier til virksomheder (via banker)
    • Penge til sundhedssektoren
  • Finansiering via obligationsudstedelser/centralbanker (Kvantitative lempelser) og statsejede kreditinstitutter – og højere skat på sigt.
  • Og centralbankerne i Europa og USA har lagt sig i selen for at yde ”hvad der skal til”.

Er vi så ovre det værste nu ? Det er der naturligvis ingen, der kan svare på, men som ovenstående viser, så er både regeringer og centralbanker globalt meget opsatte på at lægge en hånd under økonomierne og afbøde de negative effekter af COVID19.

Vi opfordrer som altid til at være tro mod sin investeringsstrategi. Det er meget svært at time evt. ind- og udtræden af markedet og studier viser, at såfremt man er ude af markedet på bare få af de gode dage, så har det betydelige konsekvenser på afkastet. Eksempelvis viser et studie over perioden 1994-2013 (altså bl.a hen over både IT-boblen og Finanskrisen) følgende:

Havde man investeret sine penge i 1994, holdt fast i sin investeringsstrategi og været fuldt investeret i hele perioden, så ville man have opnået et positivt annualiseret afkast på 9,2% . Hvis man derimod havde misset de 20 bedste dage, ville afkastet have været +3,0% og havde du misset de 50 bedste dage, ville dit afkast have været negativt (-2,8%).

18.03 – Hvorfor suspenderes kurserne i investeringsforeninger og Værdipapirfonden Frøs ?

I investeringsforeningerne fokuseres der på at håndtere den ekstreme markedsuro, der flere gange har betydet, at de har været nødsaget til at suspendere handlen i en række afdelinger i korte perioder af dagen. Når suspensionen sker, er det fordi, det ikke vil være i investorernes interesse, at der kan handles i afdelinger på grund af meget usikker prisfastsættelse. Så snart det er muligt igen at stille priser, vil investeringsforeningen åbne for handel. Markedsudviklingen følges nøje.

Typisk sker suspension af 2 årsager:

  1. Handelstimeout. Næsten alle verdens værdipapirer handles af computere, og hvis kurserne falder eller stiger voldsomt, slår en nødbremse til og stopper automatisk al handel i 15 minutter. Når det sker, bliver lyset så at sige slukket, og investeringsforeningerne har ingen mulighed for at udregne den rigtige pris på investeringsbeviserne, der jo skal afspejle prisen på de underliggende værdipapirer.
  2. En anden årsag hænger sammen med tidsforskydningen mellem USA og Europa. For selv om vi i om morgenen i Danmark kan aflæse kursen på eksempelvis en aktie ved lukketid i USA, kan prisforventningerne i nattens løb (prisen på futures) være ændret så voldsomt, at der igen er indført handelstimeout. Når dette sker uden for åbningstiden i USA, varer handelspausen ikke kun 15 minutter, men indtil markedet åbner i USA (pt. kl. 14.30 dansk tid). Der er altså fra morgenstunden i Danmark og frem til markedsåbningen i USA ingen måling på, hvor de amerikanske aktier og virksomhedsobligationer handler. Derfor kan investeringsforeningerne typisk ikke åbne de afdelinger, der indeholder disse værdipapirer.Værdipapirfonden Frøs anvender investeringsforeningsbeviser som en fast del af byggestenene, hvorved også priserne på vores fonde bliver ramt af ovenstående.

Den store uro og usikkerhed på finansmarkederne betyder i det hele taget, at priserne på de enkelte aktier og obligationer bliver mindre stabile. Dermed bliver det vanskeligt at estimere prisen for at handle ind eller ud af investeringsforeningen. Præcise estimater skal sikre ligestilling af investorer, et grundprincip i en investeringsforening. For at sikre dette princip, er det i nogle tilfælde nødvendigt at udvide indløsnings- og emissionspriserne, indtil der falder mere ro over markederne.

Værdipapirfonden Frøs anvender investeringsforeningsbeviser som en fast del af byggestenene, hvorved også priserne på vores fonde bliver ramt af ovenstående.



Læs kommentarer og se afkast for de enkelte fonde i Frøs Sparekasse ved at klikke på fondene nedenfor.

Investering via Værdipapirfonden Frøs

Værdipapirfonden Frøs er til dig, der vælger at lade sparekassen pleje dine penge.

Jo større risiko du som investor ønsker at påtage dig, jo større andel af aktier anbefaler vi, at der er i porteføljen. Aktieinvesteringer bør indgå som del af den overordnede porteføljetilgang, når din investeringshorisont og risikoprofil tillader det. Investering i aktier øger nemlig sandsynligheden for et højere afkast og dermed større kursudsving – som er forbundet med højere risiko.

Både personer, der vil investere deres opsparing og/eller pensionsmidler samt virksomheder kan investere i fondene via vores fuldmagtsprodukter. Fondene er udbyttebetalende og udbetaler udbytte én gang årligt.

Bæredygtig investering

Vi har lavet fire fonde, så du nemt og overskueligt kan få dine penge ud at arbejde. Via fuldmagtsaftale med os, sikrer du, at dine investeringer altid svarer til din aktuelle økonomiske situation og dine behov. De fire fonde adskiller sig fra hinanden ved andelen af aktier og obligationer, der kan investeres i samt vores ESG fond med fokus på ansvarlige investeringer.

Med vores ESG fond giver vi dig muligheden for at se dine investeringer som mere end blot værdipapirer. Benævnelsen ESG står for Environmental, Social & Governance og betyder, at fonden udelukkende investerer i selskaber, der har fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Klik på linket nedenfor og dyk ned i vores bæredygtige investeringsmulighed.

Lad os tage en god snak om dine investeringer

Vi hjælper dig med at få et overblik over alle mulighederne

Giv os et kald

Risikomærkning af produkter

Sparekassen har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule og røde mærkningskategorier. I oversigten nedenfor kan du danne dig et overblik over sparekassens inddeling af investeringsprodukter. Farverne afspejler risikoen for tab ved investeringen, samt hvor let eller svært det er at gennemskue den pågældende investering og de mulige konsekvenser heraf.

Grøn

I den grønne kategori indgår de typer af investeringsprodukter, der betragtes som relativt enkle produkter. Kategorien omfatter blandt andet obligationer, hvor risikoen for at tabe hovedstolen ved obligationens udløb må betragtes som værende meget lille. Dette kunne eksempelvis være danske stats- og realkreditobligationer.

Gul

Investeringer i den gule kategori har en større risiko for tab, end det er tilfældet i den grønne kategori. I lighed med den grønne kategori er der her også tale om relativt enkle produkter. Den gule kategori omfatter eksempelvis aktier, investeringsforeningsbeviser og garantbeviser.

Rød

For produkter i den røde kategori gælder, at produkterne enten er svære at gennemskue, eller at produkterne er forbundet med en risiko for, at tabet i enkelte tilfælde kan overstige det investerede beløb. Eksempler på typer af investeringsprodukter fra den røde kategori er strukturerede obligationer og pantebreve.

Fem ting du skal være opmærksom på:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, du er opmærksom på, at:

  • risikomærkningen tager udgangspunkt i muligheden for at tabe det investerede beløb og ikke sandsynligheden for, at dette indtræffer
  • muligheden for at opnå et positivt afkast ved den pågældende investering ikke tages med i betragtning ved kategoriseringen
  • der ses bort fra tidshorisonten for den pågældende investering
  • der ikke er nogen sammenhæng mellem den investeringsprofil, som er forbundet med en bestemt portefølje og den risikomærkning, som er knyttet til de typer af investeringsprodukter, der indgår i din portefølje
  • risikomærkningen ikke kan erstatte den almindelige investeringsrådgivning, men kun supplere denne.

Information vedrørende handel af værdipapirer

Når man handler med værdipapirer, findes der en række fælles EU-regler på området, som er med til at gøre handlen mere sikker. Disse regler indebærer blandt andet, at vi hos Frøs Sparekasse er forpligtede til at indhente en række oplysninger om dig i forbindelse med blandt andet investeringsrådgivning.

Det indebærer også, at du som investor skal modtage en række oplysninger om handel med værdipapirer. Vi har samlet al information vedrørende værdipapirer, som har relevans for dig som investor. Information vedrørende værdipapirer finder du her. Hvis du har spørgsmål til disse, eller investering generelt, er du altid mere end velkommen til at tage fat i din personlige rådgiver hos Frøs Sparekasse. Vi sidder altid klar til at rådgive dig.

Investér med os

Find din afdeling her

mhj@intdev.dkInvestering