Opsparing

En fast del af en sund økonomi er en opsparing. Den er vigtig, fordi den giver dig mere tryghed i dagligdagen. Med en opsparing har du en reserve, som du kan bruge af, hvis det hele brænder på. En god opsparing er bogstaveligt talt guld værd, og har ikke blot indflydelse på din nattesøvn og den gode mavefornemmelse, men også din frihed til at prioritere, som du vil – både nu og i fremtiden.

Uanset hvad du gerne vil spare op til, om det er dit velfortjente otium, din drømmebolig, dit livs ferie, en ny bil eller bare mere sikkerhed i hverdagen, så kan vi altid hjælpe dig hos Frøs Sparekasse. Vi tilbyder flere forskellige opsparingsløsninger til vores kunder, så der altid er penge på kistebunden, når det er nødvendigt. Kontakt os allerede i dag for at få en snak om dine muligheder.

Overordnet set findes der to typer af opsparinger. Dem kan du læse mere om her på siden.

Type 1: Din buffer i hverdagen

Den ene er en opsparing til udgifter, som pludseligt kan dukke op. Vi kalder den “din buffer i hverdagen”. Den kan du bruge til at betale udgifter, som du ikke kunne planlægge. Det kan være en stor tandlægeregning eller et nyt køleskab. Udover udgifter som pludseligt dukker op, er der også de udgifter, som kommer år efter år. Det er julegaverne, sommerferien, skiferien osv. Disse udgifter er det også vigtigt, at du sætter penge til side til.

Når der kommer en udgift, der skal betales her og nu, er det vigtigt, at du hurtigt kan hæve fra din opsparing. Derfor er vores opsparinger til hverdagen fleksible og uden binding.

Totalopsparing:

I Frøs Sparekasse tilbyder vi alle vores kunder en opsparingskonto, hvor du frit kan indsætte og hæve, uanset hvilket formål du ønsker at spare op til.

Kontakt os her

Skal vi tage en snak?

Giv os et kald

Type 2: Opsparing på den lange bane

Den anden type opsparing er den, hvor du sparer op til noget helt konkret, som du ønsker og drømmer om. Det kan være til indskud i en lejlighed, pension, nyt køkken, jordomrejsen eller noget helt femte? Denne type opsparing er tiltænkt et bestemt formål, og kan derfor være bundet i en periode.

Børneopsparing:

Vi ved at alle forældres højeste ønske er, at det går deres børn godt her i tilværelsen. Med en børneopsparing hos Frøs Sparekasse giver du dit barn ekstra gode kort på hånden. Og så tilbyder vi nem og sikker investering af børneopsparingen, så du får mulighed for at se opsparingen vokse og gro. En børneopsparing er ikke blot sund fornuft, men kan også sikre, at dine børn får mange flere muligheder, når de engang skal træde deres første, spæde skridt ud i voksenlivet. For eksempel kan en børneopsparing gøre det ud for indskuddet til den første lejlighed, når poderne flytter hjemmefra. Den kan også finansiere udvekslingsrejsen, der giver oplevelser for livet, betale kørekortet, når cyklen ikke længere slår til eller blot være den buffer, der gør det lidt lettere at koncentrere sig om studiet frem for fritidsjobbet. Med en børneopsparing behøver dine børn ikke optage dyre lån, som kan tynge deres økonomi i mange år frem.

Kontakt os, for at høre mere om en børneopsparing til dit barn.

Investering af børneopsparing

Ønsker du muligheden for et større afkast, så tilbyder vi investering af børneopsparingen. Det gør vi blandt andet via KontoInvest. Det er løsningen for dig, som ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer. Du kan læse mere om børneopsparing og investeringer her.

Handel med værdipapirer samt placering i KontoInvest er forbundet med omkostninger. Du skal derfor være opmærksom på, at værdipapirer skal afhændes og evt. puljeplacering opsiges, når børneopsparingen frigives. Se mere i vores prisliste her.

Boligopsparing

Pensionsopsparing:

Den første forudsætning for at du kan få det seniorliv, du drømmer om, er en solid pensionsordning og gode forsikringer. Læs mere om pension her.

Investering som opsparing:

Har du en del penge, som du ikke skal bruge i den nærmeste fremtid, kan det være en god ide at investere dem. Læs mere om investering her.

Indskud på garantkapital

Frøs Sparekasse er en garantsparekasse og alle kunder kan blive garanter. Du kan læse mere om indskud i garantkapital her.

Boligopsparing

Når du står over for at skulle købe bolig, skal du huske, at du skal have en boligopsparing klar. Når du skal på boligmarkedet, skal du nemlig kunne betale 5% af husets pris ved køb plus omkostninger til advokat, skøde m.v.

Med en boligopsparing hos Frøs Sparekasse er du eller dine børn et skridt tættere på at flytte ind i de helt rigtige omgivelser.

Find vores priser her.

Lad os få en god snak
om dine muligheder

Find din afdeling her

Kristina MulvadOpsparing