Tid til familieforøgelse?

Stort tillykke. Det er altid en glædelig nyhed, når der er en lille ny på vej. Måske er det den første? Eller måske glæder storebror eller storesøster sig også til at byde velkommen til verden? Uanset hvad, så står man som forælder over for et nyt kapitel i livet – også økonomisk. Når det er tid til familieforøgelse, er det også en god idé at tage sig tid til et besøg hos sparekassen. Her står vi klar med personlig rådgivning og et overblik over økonomien, og de muligheder du har – fra opsparing til lån, når du forøger familien fra at være 2 til at være for eksempel 3, 4 eller 5.

Det første barn koster op mod en million

Start med at få et økonomisk overblik

Kontakt os
Book et møde

Velkommen til verden

Bliver det en dreng eller en pige? Aksel eller Sofie? Autostol eller cykelstol? Der er mange ting og mange spørgsmål, der summer rundt i hovedet på vordende forældre. Hos Frøs Sparekasse glæder vi os til at hilse på det lille nye barn – og til at give dig et overblik over alle de økonomiske overvejelser, man bør gøre som en lille ny familie.

Få lagt et nyt budget

Få overblik over økonomien med et nyt budget, der tager højde for både engangsudgifter til for eksempel barnedåb, ekstra faste udgifter til for eksempel barsel og institution samt ekstra løbende udgifter til blandt andet mad og bleer. Du kan lave dit budget her.

Passer din bolig til din familie?

Drømmer du også om nyt hus med lidt mere plads? Med have og dejlige naboer? Med børn kommer der ofte et behov for flere kvadratmetre – og dermed også et behov for rådgivning om økonomi, boliglån, renter og rådighedsbeløb. Du kan læse mere om køb af bolig lige her.

Bil og børn

Har du plads til barnevognen eller flere børnesæder i bilen ved familieforøgelse? Få råd og vejledning omkring billån og forsikring samt luft i budgettet til autostole, vinterdæk og pludselige værkstedsbesøg her eller hos din rådigiver i Frøs Sparekasse.

Har I sikret hinanden som forældre? Er børnene også dækket af jere forsikring?

Forsikring for hele familien

Har I sikret hinanden som forældre? Er børnene også dækket af jeres forsikring? Som en lille familie skal man huske at tænke fremtiden ind. Derfor anbefaler vi, at I også kigger på jeres forsikringer, når familien bliver større. Det kan du læse mere om her.

 

Kom indenfor i vores afdelinger eller giv os et kald og få en snak – vi er altid værd at spørge.

Kontakt os her

Sparekasse i børnehøjde

Hos Frøs Sparekasse sætter vi stor pris på vores kunder – også de allermindste af dem. Derfor har vi også gjort en del ud af, at det skal være attraktivt at have sparepengene stående hos os, uanset om du er 5, 10 eller 15 år gammel. Læs mere herunder om de mange fordele som mini-kunde hos Frøs Sparekasse.

Sparekasse i børnehøjde

Eventyrkonto for de mindste

Til vores kunder under 13 år tilbyder vi en Eventyrkonto. Kontoen kan anvendes til lommepenge og opsparing. Har du en eventyrkonto, bliver du også inviteret med til vores børneuge.

Børneuge

Én gang om året har vi ekstra fokus på vores mindste kunder til vores børneuge. Børneugen afsluttes med et arrangement for alle vores kunder – helt ned i børnehøjde.

P.s. Forældre må også godt komme med, men kun hvis de har været søde.

Moneymaker-konto for børn og unge mellem 13-18 år

Til vores kunder der er fyldt 13 år, men stadig ikke 18 år, tilbyder vi en Moneymakerkonto. Kontoen kan anvendes som lønkonto, hvis du for eksempel har et fritidsjob, eller hvis du bare har lidt kontanter, du gerne vil have sat ind hos os. Derudover får du også mulighed for at få netbank, veksle valuta gratis og mulighed for et smart hævekort, der giver dig mulighed for at hæve penge gratis i alle danske pengeautomater. Læs mere om Mastercard Debit her.

Børneopsparing

En børneopsparing er en god måde at spare sammen til kørekortet, den første lejlighed eller studielivet. Giv dit barn eller måske dit barnebarn eller oldebarn muligheden for at få en ekstra god start på voksenlivet med en børneopsparing hos Frøs Sparekasse.

Rabat til forlystelser

Som kunde hos Frøs Sparekasse får du masser af fordele. Også uden for vores filialers vægge. Du kan nemlig få op til 25% rabat, når du køber billetter til en lang række forlystelses- og dyreparker i hele Danmark. Alt du skal gøre, er at logge ind på din netbank og vælge fordelsklub under din rådgiver.

Billetterne sælges gennem en webside, som administreres af Affinion International. I de fleste tilfælde kan du selv printe billetterne direkte efter, bestillingen er gennemført. For nogle enkelte forlystelsesparker vil billetterne blive sendt til dig med post. Al administration omkring billetsalg og udsendelse af billetter varetages af Affinion International. Bemærk at der på hver billet vil være et administrationsgebyr på 10 kroner.

Billetterne er gyldige til en entré i den sæson, du køber til for den enkelte forlystelses- og dyrepark, så du bestemmer selv, hvornår du vil afsted. Og du kan selvfølgelig købe billetter til hele familien. Det kan du læse lidt mere om her.

Rabat til forlystelser

Økonomi for børn og unge

Sans for økonomi er noget, man skal lære, hvis du spørger os. Og helst helt fra barnsben. Det er en god investering at give dit barn indblik i, hvor meget ting koster, og hvad det egentlig betyder at spare op. Hvis dit barn får tal ind med modermælken, er der stor sandsynlighed for, at den lærdom følger med, når den lille er blevet stor, og er klar til at flyve fra reden.

 

Vi har samlet 7 tips til hvordan du kommer i gang med at skabe sunde økonomiske vaner hos dine børn

Tip 1: start tidligt

Allerede når børnene er omkring 4-5 år, ved de, at der er noget, der hedder penge. Tal med børnene om, hvad penge er og hvad de bruges til. Du kan tale om, hvordan man får penge, og hvad det betyder at arbejde. Hvad laver du på dit arbejde – hvad er det, du gør for din løn? Hvorfor har jeres familie brug for penge, og hvad bruger I dem til.

Tip 2: giv lommepenge

Når barnet er klar, kan du introducere lommepenge. Du kan for eksempel give et mindre beløb hver uge. Det kan barnet bruge samme dag eller måske spare op. Tal med barnet om hvad det ønsker sig, og hvad det koster. Tal om hvor lang tid det tager at spare op til det, de ønsker sig. Brug gerne nettet til at finde priser. Du kan også give barnet arbejdsopgaver i hjemmet, naturligvis svarende til barnets alder. Nogle opgaver kan give lommepenge, og andre bør de lave uden nogen økonomisk gevinst.

Tip 3: opsparing skal være sjovt

Lad barnet selv putte sine lommepenge i sparegrisen. Tøm den en gang imellem og tæl hvor mange penge der er. Du kan også motivere børnene til at spare ved at give dem en bonus, når de har sparet x antal kroner op.

Tip 4: tal om værdien af penge

Hvad kan man få for 100 kroner? Et godt sted at starte er i legetøjsbutikken. Vis barnet eksempler på hvad forskellige ting koster. Kig efter gode tilbud sammen med barnet.

Til 5: fritidsjob

Når børnene bliver 13­ -14 år, så kan børnene få et fritidsjob ved for eksempel at passe børn, lufte hunde, gå med aviser eller andet. Et fritidsjob lærer ikke kun børnene at tjene deres egne penge: Der er pludselig andre voksne, som stiller krav til barnet, og barnet får ansvar for at løse konkrete opgaver.

Tip 6: giv teenageren et hævekort

Fra man bliver 13 år, kan man få et Matercard Debit. Det er et hævekort, som man ikke kan overtrække. Det er en rigtig god træning i at holde styr på de ‘ikke-fysiske’ penge.

Tip 7: 18 år og myndig

Fra den ene dag til den anden kan dit barn optage et forbrugslån til en ny faldskærm, købe den nye iPhone på afbetaling, oprette et kreditkort i et storcenter og få et SU-lån. Den unge står med mange nye muligheder, og her er det vigtigt at lære den unge, at penge der lånes skal betales tilbage med renter og omkostninger. Kender du til renter og årlige omkostninger i procent (ÅOP), er det god viden at give videre til dit barn.

 

Har du stadig spørgsmål
eller er du allerede
klar til et møde?

Kontakt os  Book et møde 

mhj@intdev.dkTid til familieforøgelse?