Pensionsrådgivning

Hvilke forventninger har du til din pension?

Der er mange drømme og forventninger til den tredje alder. Nogle ser frem til at drosle ned og få mere overskud til fritidssyslerne, mens andre glæder sig til at få mere tid til familien.

Uanset hvad man drømmer om, så er det altid godt at få afklaret sine forventninger – også økonomisk. Vil vi blive boende, hvor vi bor? Skal vi stadig have to biler, eller kan vi nøjes med én? Kan vi blive ved med at opretholde den levestandard, vi har inden pensionisttilværelsen, eller er der nogle ting, vi bliver nødt til at drosle ned på?

Jo flere spørgsmål om din økonomiske situation, du får afklaret, inden du går på pension, jo mere tilfreds bliver du med pensionisttilværelsen. Det er i hvert fald vores erfaring.

Derfor anbefaler vi vores kunder ikke kun at spare op til pension, men også at overveje, hvad de vil bruge deres pensionisttilværelse til, så pensionen kan skrues sammen derefter. Hos Frøs Sparepasse tilbyder vi gratis pensionsrådgivning til private kunder.

 

Har du overvejet, hvad du vil bruge din tredje alder til?

Tag en snak med din personlige rådgiver hos Frøs Sparekasse og få afklaret, om din pension lever op til dine drømme.

Kontakt os her

Spar op til din pension i Frøs Sparekasse

Spar op til din pension

Start i god tid med at spare op til din pension. Det er altid vores råd til vores kunder, når det kommer til spørgsmål om pension. Jo før du kommer i gang med at spare op, jo længere tid har din pension til at vokse, og jo mere har du råd til, når du skal pensioneres. Det giver god mening, mener vi.

Der er mange måder at spare op på. Nedenunder giver vi dig en kort oversigt over de mest almindelige former for opsparing. Hvilken pensionsopsparing, der passer dig bedst, anbefaler vi, at du taler med din personlige rådgiver om.

Aldersopsparing

Aldersopsparing er et godt supplement til din folkepension og andre udbetalinger af offentlige ydelser i pensionsalderen.

Aldersopsparing er en privat investering, som ikke giver skattefradrag. En aldersopsparing kan udbetales på én gang eller deles op i mindre portioner – du kan indbetale op til 5.100 kroner om året – dog længst til du fylder 80 år. Kontakt os og få lavet en beregning – vi sidder altid klar med vejledning og gode råd, også ved oprettelse af aldersopsparing.

Ratepension

Når du vælger at spare op på en ratepension, vælger du også at få økonomisk tryghed. Den maksimale indbetaling til ratepensionen er 54.700 kroner, og du bestemmer selv, om du vil indbetale på én gang eller om du vil indbetale løbende. Som navnet siger, udbetales en ratepension i rater, når du engang skal have den udbetalt. Udbetalingsperioden er mellem 10 og 30 år.

Lokal Puljepension

Lokal Puljepension er vores løsning til investering af pensionsopsparingen for dig, som ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer. Sammen med din rådgiver afdækker I dine behov og ønsker for, hvordan din pensionsordning skal investeres. Læs mere her.

 

Ekstra sikkerhed

Uanset hvilken pensionsløsning du vælger hos Frøs Sparekasse, kan du udvide den med en gruppelivsforsikring. Den bliver udbetalt som et engangsbeløb, hvis du dør. Du kan også supplere med en gruppeinvaliderenteforsikring. Her er du sikret løbende udbetalinger, hvis du mister din erhvervsevne, for eksempel på grund af en blodprop, en trafikulykke eller andet.

 

Den tredje alder

Investering af pension

Puljepension er for dig, der gerne vil investere din pensionsopsparing, og ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer og pensionsmidler.

Sammen med din rådgiver i Frøs Sparekasse afdækkes dine behov og ønsker om, hvordan din pensionsordning skal investeres. Investeringen foretages via syv puljer med forskellige typer værdipapirer – enten i en enkelt pulje eller som en kombination af flere. Dine investeringer overvåges dagligt og tilpasses løbende, så du får det bedste afkast på din investering af pension.

Få et pensionstjek

Det er en god idé at tjekke din pension fra tid til anden – derfor anbefaler vi et pensionstjek. Sparer du det op, du skal? Er der noget, der enten skal skrues op eller ned for? Hvor meget har du, hvis du går på pension om fem år?

Dét og mange andre spørgsmål kan du få afklaret, hvis du tager et møde med din personlige rådgiver i Frøs Sparekasse. Sammen går vi din pension igennem, afklarer dine behov, og tjekker om din pension lever op til dine forventninger.

Du kan også tjekke din pension online her. Hvis du har spørgsmål efterfølgende, så tøv ikke med at tage fat i din rådgiver.

Kontakt os her

Lad os få en rigtig
god snak om din pension

Find din afdeling her

mhj@intdev.dkPension