Valg til repræsentantskabet

Frøs Sparekasse er en garantsparekasse, uden aktionærer men med garanter, der står bag sparekassen.
Lige nu har vi valg til repræsentantskabet og 53 kandidater er på valg. Repræsentantskabet udgør en vigtig del af Frøs Sparekasses stærke forankring i Syd- og Sønderjylland, hvor vi har afdelinger og erhvervscentre. Repræsentantskabsmedlemmerne er garanter, og de kommer fra forskellige lokalområder, erhverv og kundegrupper, og dét styrker kundedemokratiet.

Valget foregår fra den 22. oktober 2020 kl. 9.00 – 28. oktober 2020 kl. 23.59, og alle myndige og stemmeberettigede garanter modtager information i e-Boks eller alternativt pr. brev om, hvordan der stemmes.

Er du garant, så er det nu, du kan få medindflydelse på dit pengeinstitut. Repræsentantskabet vælges nemlig af dig og vores andre garanter. Så brug din stemme.

Du kan stemme længere nede på siden

Hvad er repræsentantskabet?

Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed og består af 44 medlemmer. Repræsentantskabet er en vigtig del af sparekassens stærke rødder i Syd- og Sønderjylland, da medlemmerne repræsenterer forskellige lokalområder, erhverv og kundegrupper – dét styrker kundedemokratiet.

Repræsentantskabet mødes som udgangspunkt to gange om året for at drøfte og godkende bl.a. regnskab, lønpolitik og vedtægtsændringer. Derudover får medlemmerne løbende informationer om sparekassens aktuelle situation, nye tiltag med mere.

En plads i repræsentantskabet giver dermed en reel indflydelse på sparekassens ledelse og udvikling.

Lær kandidaterne at kende

Til repræsentantskabsvalget har i alt 53 kandidater valgt at stille op – det er blandt disse kandidater at de 44 medlemmer af repræsentantskabet skal findes.

Her kan du se en liste over alle kandidater – du kan se navn, by, alder og beskæftigelse samt en kort beskrivelse.

SE KANDIDATERNE HER

Sætter de rigtige rammer for sparekassen

Det er vigtigt med et stærkt repræsentantskab, der har kompetencer, eller indgående kendskab til for eksempel regnskab, pengeinstitutvirksomhed, jura og derudover god forståelse for drift af virksomheder. Derved kan medlemmerne være med til at sætte de rigtige rammer for sparekassen. Det er primært blandt medlemmerne af repræsentantskabet, at bestyrelsen i sparekassen vælges. Medlemmerne af både repræsentantskabet og bestyrelsen skal derudover repræsentere et bredt udsnit af sparekassens garanter, både i forhold til geografi, alder, køn, beskæftigelse med videre. Se alle betingelserne i sparekassens vedtægter.

STEM HER

Du kan stemme fra den 22. oktober 2020 kl. 9.00 – 28. oktober 2020 kl. 23.59. 

Alle garanter har modtaget et brev med brugernavn og kodeord. Brevet er sendt i e-boks, alternativt pr. post.

Lad os få en

rigtig god snak

Find din afdeling her

Kristina Mulvadvalg